“Sandhed eller konsekvens” af Sara Shepard

Titel: ”Sandhed eller konsekvens”
Forfatter(e): Sara Shepard
Serie: The Lying Game #2
Sideantal: 276
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 18.1.2012
Læst på: Dansk

For ikke så længe siden havde Sutton alt, en pige kunne drømme om: Fantastiske venner, en sød kæreste, en kærlig familie. Men ingen af dem ved, at hun er død.

For at opklare mordet på Sutton, har hendes ukendte tvilling Emma overtaget hendes liv. Hun sover i Suttons værelse, går med hendes tøj og kalder hendes forældre for mor og far. Imens holder Suttons morder holder øje med hver eneste af Emmas bevægelser.

Jo dybere Emma graver i mysteriet, jo flere mistænkte finder hun. Sutton og hendes venner legede en del lege. Lege, der ødelagde folks liv. Mange kunne ønske at få hævn. Mange kunne ønske Sutton – og nu Emma – død.

Efter at have læst første bog i serien: Den enes død, var der slet ingen tvivl om, at jeg også blev nødt til at læse denne. Jeg blev simpelthen nødt til at finde ud af, hvem der egentlig havde dræbt Sutton. Desuden blev jeg nødt til at finde ud af, om Emma overhovedet kunne blive ved med at udgive sig for at være Sutton.

Bogen var virkelig spændende, og jeg havde meget svært med at stoppe igen, når jeg kom igang. Jeg blev hele tiden nødt til at læse lidt videre, for at finde ud af, hvad der nu ville ske. Desuden sad jeg virkelig mange gange, og var helt sikker på, at nu havde jeg gættet, hvem der havde dræbt Sutton. Men eftersom jeg fik læst mere og mere af bogen, faldt alle mine gæt til jorden igen. Det er virkelig en bog, som sørger for at få opbygget en stemning, så man er helt sikker på, at nu sker der noget stort. Men alligevel er det ofte disse steder, hvor der faktisk ikke sker noget. Når der rent faktisk sker noget stort, så bliver man ofte overrasket – det sker nemlig på tidspunkter, hvor man slet ikke havde forventet det.

Bogen er hovedsageligt skrevet ud fra Emmas synsvinkel, og det er altså alt hvad hun oplever, at vi læser. Engang imellem er der dog nogle flashbacks, hvor man ser ting udfra Suttons synsvinkel. Jeg synes disse flashbacks fungerer rigtig godt, da man på den måde ser, hvordan forskellige episoder i Suttons liv er forløbet – episoder som ofte er nogle, som Emma er ved at undersøge. Bogen er desuden skrevet i et let sprog, så alle kan være med. Men selvom sproget er let, synes jeg stadig bogen er skrevet på en rigtig god måde. Derudover synes jeg bogen er meget beskrivende, hvilket gør at man virkelig kan fornemme hvordan Emma har det, og hvad det er hun gennemgår .

Da Den enes død og Sandhed eller konsekvens er en del af en serie, bliver man nødt til at have læst Den enes død først, for ordentligt at kunne forstå handlingen i denne bog. Bog nr. 1 er dog også virkelig god, så det er bare om at komme igang!

 

5 thoughts on ““Sandhed eller konsekvens” af Sara Shepard

  1. Åh, det var da dejligt at høre, at der er en, der har det på samme måde. Jeg mener, nok har jeg prøvet at være nervøs før. Som i rigtigt nervøs. Men denne gang synes jeg virkelig, jeg skal holde sammen på mig selv, indtil det alt sammen er overstået. Og jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til, at det alt sammen er overstået.

    Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med din fysikeksamen. Det lyder som om, du skal bruge ham dér din makker. Noget, der er guld værd i sådan nogle situationer, tror jeg, er, at man kan snakke med nogen, og få følelsen af, at ‘okay, nu har jeg samling på mig selv’.

    1. Mange tak, og held og held og lykke med din matematikeksamen – det fik jeg vidst ikke skrevet 🙂

  2. Super smart blog! Den vil jeg da benytte mig mere af i fremtiden. Jeg følger nu via Bloglovin’.

    xx

    1. Mange tak! Håber du vil få glæde af den, og evt. kan få lidt inspiration til, hvad du skal læse 🙂
      Mit RSS-feed fungerer desværre ikke i øjeblikket, så jeg kan heller ikke få Bloglovin’ til at virke. Jeg arbejder dog på at få det løst – men der kan godt gå lidt tid, før det virker igen, da jeg pt. ikke kan finde fejlen.

  3. Nej, det er faktisk ret skræmmende at det endte med at gå så slemt for størstedelen af klassen. Skolen er heldigvis også godt – omsider – blevet klar over problemet. Vi har flere gange givet udtryk for, at vi har været frustrerede med situtationen, overfor administrationen, men tror først at det er nu, at det går op for dem, hvor galt det stod til. :/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *