Jeg læser børnelitteratur. Billedbøger, letlæsningsbøger og lidt længere børnebøger – jeg læser det hele. Og så selvom jeg langt fra at være barn længere. Jeg læser dog ikke helt så meget børnelitteratur, som jeg ville ønske, men når jeg gør det, så elsker jeg det virkelig.
Der er bare et eller andet helt specielt ved at dykke ned i en børnebog. De indeholder for det meste virkelig skønne universer, og fuldstændig fantastisk udarbejdet fortællinger. Desuden virker de fleste nærmest magiske, også selvom de egentlig ikke er det. Jeg elsker desuden også, at de for det meste indeholder rigtig mange gode budskaber, men som ikke virker belærende.
Derudover føler jeg, at de fleste børnebøger også indeholder noget for voksne. Det lade sig være budskaber, som en voksen vil forstå anderledes end et barn, eller være små detaljer som kun blive opfanget af en bestemt aldersmæssig gruppe. En børnebog kan altså forstås vidt forskelligt af et barn og en voksen, men samtidig kan voksne lade sig opsluge på præcis samme måde, som et barn vil gøre.
Desuden føler jeg ikke, at man ikke kan læse en børnebog uden at have læst den som barn. Selvfølgelig er der nogle børnebøger, som man uden tvivl får mest ud af at læse, når man tilhører den aldersgruppe, som bogen er skrevet til. Men det betyder vel ikke, at man alligevel sagtens kan læse den, selvom man er ældre? For mig handler det mest om, om jeg kan relatere til historien eller personerne på en eller anden måde – og hvorfor skulle jeg ikke kunne det som voksen? Jeg har jo været barn på et tidspunkt.
Jeg genlæser derfor heller ikke kun børnebøger, men læser også børnelitteratur, som jeg ikke har læst som barn. Og disse bøger kan betyde præcis lige så meget for mig, som en ungdoms- eller voksenbog ville gøre. Derfor har jeg også flere yndlingsbøger, som er børnebøger, jeg har læst, da jeg ikke længere var et barn.
Læser I også børnebøger, selvom I er voksne?
Elsker bøger i alle forme og faconer (noget min goodreads også genspejler – både af læst og TBR;)) – og her hører også børnelitteratur med! “Heldigvis” er jeg under uddannelse som pædagog med speciale i 0-6 år OG mor til en pige som elsker at læse – så det er jo næsten godtaget!;o
Men ja – de bøger jeg voksede op med, er bare noget specielt – og “pådutter” alt jeg kan a dem på lillepigen! Men hun er da også med til at vælge selv – og dem læser jeg også.
Sådan generelt giver jeg aldrig bøger væk jeg aldrig læst – skal da vide hvad det handler om!
Åh, så har du jo virkelig mange muligheder for at læst en masse gode børnebøger. Og fedt at din datter også elsker at læse 🙂
Haha, jeg er også sikker på, at mine børn (når jeg altså engang får nogle) bliver påduttet alle mine yndlingsbørnebøger. Jeg har i hvert fald allerede en klar idé om hvilke bøger, de bare SKAL læse. Men det er jo selvfølgelig også fedt at læse noget helt nyt sammen med sit barn 🙂
Lige som dig læser jeg alt. Ungdoms-, børne- og voksenbøger. Det er først de senere år, jeg er begyndt på børnebøgerne. Da jeg var i tyverne var jeg helt klart for cool til at læse småbørnsbøger. Men har nu efter jeg selv har fået børn, fundet ud af, at der gemmer sig rigtig mange skønne historier i børnebøgerne og tit er der flere lag, et der er rettet mod børnene og et der henvender sig til den voksne læser.
Jeg er vidst bare aldrig rigtig stoppet med dem 😉
Men ja, der gemmer sig virkelig mange skønne historier i børnebøger – og der er netop for det meste flere lag i dem 🙂
Jeg elsker din overskrift!
Det er en fantastisk god regel. Jeg læser i øjeblikket næsten udelukkende børnelitteratur. Jeg er helt vild med det, og synes, jeg som voksen kan få meget store læseoplevelser fra børnelitteraturen.
Dels læser jeg meget med min snart fire årige, og jeg elsker simpelthen at læse med hende, og opleve det gennem hende. Og dels læser jeg en del, for at kunne give gode anbefalinger videre på min egen side, men den er jo netop startet, fordi jeg er vild med børnelitteratur.
I disse dage sidder jeg med de bøger, der er nomineret til Orla prisen. Jeg har læst tre, og de var alle imponerende gode, og gav mig tre forskellige, men tre virkelig gode læseoplevelser.
Så ja – jeg læser børnelitteratur!
Jeg er også selv meget vild med den. Det er et citat fra George Bernard Shaw, og jeg synes virkelig også, det er sådan en god regel.
Og ej hvor fedt, at du næsten udelukkende læser børnelitteratur i øjeblikket. Der findes jo nemlig nogle helt fantastiske historie i denne type bøger. Det må desuden være virkelig fedt at læse dem sammen med din datter, og dermed også opleve historierne fra hendes vinkel 🙂
Det er virkelig også fedt, at du har givet dit i kast med de nominerede til Orla Prisen.
Du har fuldstændig ret! Man kan sagtens læse børnebøger som voksen – også børnebøger, man ikke fik læst dengang man var barn.
Jeg ville ønske at jeg var vokset op med Narnia-serien, men jeg fik kun læst ‘Løven, Heksen og Garderobeskabet’ – men derfor vil jeg stadig gerne have læst de andre på et tidspunkt!
Åh, dem ville jeg også ønske, jeg var opvokset med. Jeg fik nemlig også kun læst “Løven, Heksen og Garderobeskabet”, men vil virkelig også gerne læse resten af serien på et tidspunkt 🙂
Det kommer an på, hvad definitionen på børnebøger er. Hvis det er bøger til børn under 10 år, læser jeg dem yderst sjældent – de siger man ganske enkelt ikke noget (med få undtagelser selvfølgelig). Jeg læser en del ungdomsbøger – heraf flere, der går helt ned til 10 år – men ‘rene’ børnebøger er ofte for simple og kedelige (og det er på ingen måde ment snobbet). Jeg er dog stødt på nyere børnebøger, som også kan være sjove at læse som voksen – f.eks. den danske Vitello-serie, som jeg har læst højt for min ene nevø, og hvor jeg selv grinte undervejs 🙂
Jeg snakker om børnebøger generelt – dog er det med lagene i historierne mest børnebøger for de lidt ældre. Altså de børnebøger, hvor der er mere tekst end illustrationer.
Jeg forstår dog godt, at du kan finde ‘rene’ børnebøger lidt for simple og kedelige. Det kan jeg også selv med nogle af dem, men jeg har også nogle af disse bøger, som jeg elsker virkelig meget. For mig kommer det meget an på, om der er en ‘rigtig’ historie, og om illustrationerne er godt lavet 🙂
Åh! Jeg er kæmpe fan af børnebøger:D
Jeg tror selv på, at det er vigtigt for voksne at læse børnelitteratur – det giver os et åndehul, et spark til fantasien og minder os om de ting vi har glemt!
Der er ikke noget mere fantastisk end at forsvinde ind i et univers fuld af barnlig sødme, give slip på den voksne og lade tankerne løbe..
Jeg vil give dig fuldstændig ret i alt, hvad du skriver. Det er nemlig så fantastisk at lade sig selv forsvinde i et univers fyldt med barnlig sødme, og glemme alt andet rundt om sig.
Oh ja! Børnebøger er skønne! Bjarne Reuter skriver for eksempel rigtig gode børnebøger som voksne også kan læse. Og så elsker jeg Mit Skatkammer, Peter Plys og så videre og så videre 🙂
Jeg har desværre endnu ikke læst så mange af Bjarne Reuters bøger, men de fleste af dem jeg har læst, fungerer virkelig også godt som læsning for voksne 🙂
Åh, Peter Plys er jo også bare fantastisk <3
Jeg elsker det her indlæg og jeg elsker den der overskrift. Hvor er det bare sandt og skønt. Af samme årsag er alle Claires bøger nogle, som jeg havde da jeg var lille og dermed nogle jeg har elsket. Og jeg glæder mig uendelig meget til at købe nye til hende, som vi skal læse i fællesskab 🙂
Det er virkelig også noget, som jeg glæder mig meget til, når jeg engang får børn. Det bliver så skønt at kunne dele mine favoritter, men samtidig også opdage nye børnebøger, og via dem drage på helt nye eventyr sammen med børnene. Det kan virkelig kun blive godt 🙂