Jeg har egentlig haft en aftale med mig selv om, jeg ikke måtte købe flere bøger lige foreløbig, efter jeg var til bogudsalg på biblioteket. Vi har nemlig fået lejlighed, og skal flytte d. 1/11 (mere om dette senere). Der er dog alligevel kommet lidt (nye) bøger i reolen.
Bøgerne på nedenstående billede er alle købt til en 10’er stk., hvilket jo gjorde, at jeg umuligt kunne lade være med at købe dem. De ligger dog hos mine forældre, da det er dem, der har hentet dem, og jeg bliver derfor først forenet med dem, når jeg flytter, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til, da jeg længe har villet læse alle tre.
- Skindød af Thomas Enger
- 127 Hours – et umuligt valg af Aron Ralston
- Ondskabens hotel af Stephen King
- I skyggen af en forbrydelse af Helena Henschen – Taget på “boghylden” på mit studie (der kommer også mere om dette senere – det er nemlig genialt!)
- Det evige folk har ingen frygt af Shani Boianjiu – Vundet i Gyldendals #gætenbog konkurrence på Instagram
- Svalens graf af Sissel-Jo Gazan – “Vundet” på Gyldendals Twitter profil. I anledningen af de havde “opfundet” en ny konkurrence, jeg deltog i, var de så søde at give mig den.
- Fryser jeg af Martin Kongstad – Anmeldereksemplar fra Saxo.com
Hvilke bøger har I købt for nylig?
Åh hvor fantastisk med nye bøger. På fredag holder Odense bibliotek bogudsalg, og jeg håber også på, at gøre nogle gode kup der. Det er så skønt med billige og gode bøger 🙂
Jeg har selv købt en del bøger for nylig – en del til studiet, og en del til hyggelæsning. Når man køber studiebøger fra Amazon er det jo svært, ikke at købe lidt ekstra bare for at opnå den gratis fragt 😉
Denne måned har jeg været slem til at lægge flere små bestillinger, så har nærmest fået bogpakker hele tiden, i en fin løbende strøm. Skørt. På den måde er det også blevet til lidt flere, end jeg troede – jeg er vist ikke så god til at holde styr på det, på den måde. 😛
Gode og billige bøger er altid godt! Desuden er bibloteksudsalg altid så hyggelige. Jeg håber virkelig, du får gjort dig nogle gode kup 🙂
Man skal opnå gratis fragt fra Amazon, sådan er det bare! Ej, men det er jo virkelig svært at lade være. Det må have været virkelig rart at få bogpakker i en løbende strøm. Jeg synes i hvert fald altid, det er så hyggeligt. Får vi snart nogle af bøgerne at se på bloggen? 🙂
Jeg har købt første bind i serien om Artemis Fowl, selvom jeg egentlig ikke burde. Glæder mig helt vildt til at læse den.
Og så glæder jeg mig til at høre, hvad du synes om Fryser Jeg. Den har vi solgt helt vildt mange af de sidste 14 dage!
Jeg burde heller ikke købe bøger, men nogle gange er det bare for svært at lade være. Jeg glæder mig til at læse, hvad du synes om den – min kæreste er nemlig ret begejstret for serien, og jeg overvejer også at prøve den af på et tidspunkt 🙂
“Fryser jeg” er jeg desværre lidt skuffet over indtil videre, men jeg glæder mig til at få den læst færdigt, og se om jeg ændre mening.