Okay, det her er begyndt at blive lidt pinligt. Men ja, jeg har endnu en gang fået tilføjet lidt flere bøger til min reol.
Bøgerne på nedenstående billede kom alle sammen med hjem fra efterårsferie hos mine forældre. Jeg benyttede nemlig at der både var loppemarked og kræmmermarked, og så aflagde jeg selvfølgelig også min yndlingsgenbrug et lille visit. Disse bøger har derfor også alle sammen være latterligt billige!
- Drabschefen af Stine Bolther
- Jægersoldat i en terrortid af Poul Dahl
- Fahrenheit 451 af Ray Bradbury
- PS: Jeg elsker dig af Cecelia Ahern
- Den løbende mand af Richard Bachmann (Stephen King)
- Døde piger lyver ikke af Jay Asher
- Kære Agnes! af Håkan Nesser
- Date med en engel af Ronnie Andersen
- Dinosaurens fjer af Sissel-Jo Gazan
- Misery af Stephen King
- Regulatorerne af Richard Bachmann (Stephen King)
- Duma Key af Stephen King
Desuden har jeg tre bøger, som jeg har taget på skolens boghylde.
- Dyrekirkegården af Stephen King
- Liget i skoven & Åndedrætsmetoden af Stephen King
- Mine hemmeligheder af Sophie Kinsella
En god blanding af bøger, du har fået tilføjet til boghylden. Jeg har læst andre bøger af Cecilie Ahern, og synes altid, hun skriver nogen gode bøger. Rørende og chick-lit – agtige, uden at det bliver for meget.
Jeg læste PS: Jeg elsker dig! i sommers og elskede den, så da jeg fandt den billigt, blev den nødt til at komme med hjem! 🙂
Det er jo heeeelt vildt alle de bøger du får hjem :p Kan du nå at læse dem? 😀
Liget i skoven og åndedrætsmetoden er anden del af en bog der på dansk er udgivet i to bind (så synes næsten du skal have fat i ‘En verden udenfor’ og læse den først :)!)
Haha, nej på ingen måder. Men.. en dag :b Jeg har et problem med billige bøger – de er umulige at lade ligge 😉
Jeg var klar over det med Liget i skoven og åndedrætsmetoden – jeg har set din video. Men da den lå der helt trist og ensom (og gratis), blev jeg jo nødt til at tage den med hjem. Men tak for tip 🙂