I dag er vi nået til de bøger, jeg var så heldig at Sabina ville af med til bogbloggertræf (og en enkelt mere fra Katja). Jeg er stadig virkelig glad for, at vi (bogbloggere) kan finde ud af at sælge/give bøgerne til hinanden indbyrdes. Det er jo så skønt, at bøger man ikke selv har lyst til at eje længere, kan få nyt liv hos andre.
Jeg er virkelig glad for denne stak, da der både er bøger, som jeg længe har ville læse, bøger jeg glæder mig til at genlæse, og bøger som jeg har ‘manglet’ i min samling. I det hele taget glæder jeg mig meget til at få læst/genlæst dem alle.
- Niceville af Kathryn Stockett
- Arven af Rachel Ward
- Moln – Jorden husker af Michael Kamp
- Vindens navn af Patrick Rothfuss
- Dragedræberen af Patrick Rothfuss
- Kun ét liv af Sara Blædel
- Dødsenglen af Sara Blædel
- Fasandræberne af Jussi Adler-Olsen
- Uge 36 af Sofie Sarenbrant
Derudover havde hun nogle Stephen King bøger, hun ville af med. Hvoraf der var tre, jeg endnu ikke ejede, så de måtte selvfølgelig også med hjem. Desuden ville Katja gerne af med Under kuplen, hvilket jeg var virkelig glad for, da jeg mange (!) gange har overvejet at købe den til fuld pris.
- Desperation af Stephen King
- Atlantis af Stephen King
- Boo’ya Moon af Stephen King
- Under kuplen af Stephen King
Har I købt/fået nogle gode bøger for nylig?
Sikke mange skønne bøger! Jeg har lige benyttet Saxos påskerabat-tilbud og bestilt et par bøger, og så afventer jeg pt. en bogbestilling fra engelsk boghandel. Mmm… bøger 🙂
Hav en god påske!
Mvh.
Den lille Bogblog
Bøger er skønne! Jeg var også ret fristet af Saxos tilbud, men så fandt jeg en masse bøger på loppemarked og i genbrugen, og så sagde min fornuft mig, at jeg nok hellere måtte få læst nogle af de nye bøger, jeg har fået købt på det sidste. Selvom Saxo (og div. engelske sider) stadig frister ret meget 😉
Wow, sikke mange bøger! Hvor dejligt!
Hvor vil du starte?
Jeg har købt tre nye bøger for nylig, Les Miserables, Pride and Prejudice og Middlemarch. Det er umuligt for mig, at vælge hvilken jeg skal starte med, men det er jo et luksusproblem 😉
Det er virkelig skønt! Det ved jeg ikke helt. Jeg har simpelthen fået så mange spændende bøger på det sidste, så det er virkelig svært at vælge. Desuden er det desværre ikke alle, jeg kunne/kan slæbe med hjem med toget, så jeg har en ret stor stak liggende hos mine forældre. Men det er jo også bare skønt, ikke at skulle tænke over at slæbe bøger med på ferie hos dem det næste stykke tid – der er jo masser af skøn læsning.
Det er altså også tre bøger, der lyder rigtig gode. Så jeg forstår virkelig godt, du har svært ved at vælge mellem dem 🙂