Jeg har altid været meget begejstret for bogserier, også selvom jeg finder dem en smule intimiderende, som jeg tidligere har skrevet om her. Jeg elsker at man kan forblive i det samme univers i længere tid, og at man kan følge de samme personer i længere tid. I det hele taget elsker jeg virkelig, hvordan man kan blive helt opslugt af historien, og have svært ved at lægge serien på pause. Og det er det, dagens indlæg skal handle om.
Jeg elsker nemlig at marathon læse serier! Det at man kan læse en bog færdig, og med det samme samle den næste i serien op tiltaler mig virkelig. For det første er det selvfølgelig rart, at man rimelig hurtigt kan få svar på evt. cliffhangers, og ikke skal gå alt for længe og bryde sit hoved med, hvad der mon kommer til at ske. Sådan har jeg det i hvert fald – men jeg er også rimelig utålmodig med sådanne ting. For det andet, synes jeg, det er virkelig rart, at man kan huske alt (eller det meste) af de tidligere bøger. Jeg er nemlig ret dårlig til at huske detaljer fra bøger. Hvilket er rimelig irriterende, hvis man skal vente længere tid på at læse den næste bog i serien, for ofte når jeg at glemme en del, og dermed skal jeg bruge det første stykke tid af bogen på at huske de(n) tidligere.
Desuden elsker jeg som sagt det med, at man bliver fastholdt i længere tid. Det er selvfølgelig lidt irriterende, at man ikke har serien til gode i længere tid. Men for mig bliver det virkelig opvejet af den intensitet, det har, at man i længere tid bliver fastholdt af denne samme historie.
Af disse grunde elsker jeg også, når jeg opdager serier, hvor alle/stort set alle bøger allerede er udkommet. På den måde kunne jeg læse Harry Potter-serien i én kør, læse de første fire bøger af Pretty Little Liars (der er ikke kommet flere på dansk – men de udgør alligevel på en måde en hel historie) over et par uger, og læse Freddy & Monstrene-serien i løbet af en sommerferie.
Desuden har jeg siden i onsdags været i gang med The Hunger Games, og selvom de to sidste bøger ikke er blevet læst ligeså hurtigt som den første, så elsker jeg virkelig, at jeg ikke har skulle vente på dem. Jeg elsker, at jeg kan huske alle detaljer, og at min ’forbindelse’ med universet ikke er nået at blive brudt. Desuden elsker jeg, at jeg ikke har skulle gå og været irriteret over, at jeg ikke vidste, hvad der nu ville ske.
Marathon læser I også serier? Eller foretrækker i at holde en pause mellem bøgerne i en serie?
Jeg burde være bedre til at marathon-læse serier, men ind imellem venter jeg unødigt længe mellem hver bog! I år har jeg faktisk som mål at få afsluttet serier (hurtigere), men det kan godt være svært, når der er så mange nye serier, jeg også gerne vil i gang med! 😀
Mvh.
http://www.denlillebogblog.blogspot.com
Haha, det kender jeg også alt for godt. I det hele taget findes der alt for mange spændende bøger! 😉
Jeg er rimelig god til at huske serier, jeg gider læse videre på, så for mig gør det ikke så meget at vente. Jeg kan faktisk mange gange godt lide at der lige går lidt tid, så den første rigtig synker ind.
Typisk når jeg tager fat på bind X i en serie, frygter jeg altid lidt at jeg ikke kan huske den/de forrige, men når jeg så går i gang, så kommer alt bare flydende til mig, og har åbenbart været lagret et eller andet sted i mit hoved. 😛
Åh, jeg ville ønske, jeg også havde det sådan. Selvfølgelig er der nogle serier, hvor jeg sagtens kan huske de forrige bøger, men for det meste glemmer jeg dem alt for hurtigt – eller får dem blandet sammen med andre 🙂
Altså lige med Harry Potter, synes jeg det var så hyggeligt og nervepirrende på samme tid, at gå og glæde sig til den næste udgivelse 😀
– Anne
Sådan tror jeg faktisk også, jeg ville have haft det. Nu ‘opdagede’ jeg bare først rigtig bøgerne, da alle allerede var udgivet 🙂