Er det bare mig, eller er det ikke som om, der indenfor det sidste års tid er kommet rigtig meget fokus på bøger og aldersgrupper? Jeg synes i hvert fald ofte, jeg ser kommentarer om, om den og den aldersgruppe kan læse en bestemt bog, og voksne der f.eks. prøver at ’forsvare’, hvorfor de stadig læser ungdoms- og børnebøger. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men efter min mening er den en smule problematisk, at fokusset er blevet så stort, som det egentlig er. Folk er meget forskellige, og ligeledes er bøger. Jeg synes derfor ikke rigtig, man som sådan kan sige, at en bestemt bog kun passer til én bestemt aldersgruppe.
Selvfølgelig er der nogle bøger, som en bestemt aldersgruppe vil få mere ud af at læse end folk i en anden aldersgruppe, men det skal vel ikke holde disse folk tilbage fra at læse bogen. Selvom de måske ikke får lige så meget ud af den, så kan det jo f.eks. stadig være rigtig god læsning og ikke mindst underholdning. Derfor synes jeg f.eks. også, at det er helt fint, hvis folk læser ungdomsbøger – for selvom der er nogle ting i dem, som måske ikke er så relevant for en lidt ældre aldersgruppe, så kan de jo sagtens læse dem som ren underholdning.
Hvad angår yngre aldersgrupper, og de bøger de kan læse, så synes jeg heller ikke, man som sådan kan sætte et markat på, hvilke bøger disse kan læse. Nogle vil uden tvivl have det bedst med at læse bøger, der er skrevet til den aldersgruppe, de selv befinder sig, mens andre vil have bedst af bøger, der er beregnet til yngre eller ældre aldersgrupper. Og hvis et barn f.eks. har lyst til at læse en bog beregnet til voksne, så kan jeg virkelig ikke se problemet – altså i hvert fald ikke, hvis man f.eks. som forældre selv har læst den først, og kan sige god for, at den ikke er for upassende til barnet. Jeg læste f.eks. flere bøger beregnet til ældre aldersgrupper, da jeg stadig lå rimelig langt fra den aldersgruppe, og det er jeg sikker på, har været en rigtig god ting. Jeg føler i hvert fald, jeg lærte rigtig meget af disse bøger, også selvom der måske var ting, jeg ikke helt forstod på den måde, som det egentlig skulle.
Efter min mening bør man altså fokusere lidt mindre på bøgers aldersgrupper, men i stedet vende blikket mod den person, som gerne vil læse en bestemt bog, og ud fra ham/hende bedømme, om bogen vil være et godt match.
Hvordan har I det med bøger og aldersgrupper? Føler I også, der er kommet lidt for meget fokus på alder og bøger, og at det er vigtigere at fokusere på personen, end på hvilken aldersgruppe en bog ’tilhører’?
Jeg synes kun at aldersgrupper fungerer ved børnebøger og selv da skal de kun være vejledende. Aldersgrupperne kan bruges som en rettespor på hvornår er bog passer til et barn, men samtidig skal man være åben overfor hvilket barn man har med at gøre. Nogle lærer hurtigt at læse og vil derfor naturligt vælge bøger der ligger over aldersgruppen. Også ved højtlæsningsbøger synes jeg at det er rart med den vejledende aldersgruppe, men i alle tilfælde må det være en vurdering mellem barn og voksen om bogen skal læses eller ej.
Når vi taler om unge og voksne synes jeg aldersgrupper er noget pjat. Det må være op til den enkelte at vælge hvad han/hun vil læse.
Jeg er helt enig i, at aldersgrupper kan bruges som en rigtig god rettesnor for børnebøger. Men man skal netop alligevel også kigge på, hvilket barn, det er, som man har med at gøre. Som du selv skriver, så kommer det jo meget an på, hvor god barnet er til at læse 🙂
Og ja, det er mest når det gælder voksne og unge, jeg virkelig også synes, det er noget pjat. Det må jo netop være op til den enkelte at finde ud af, hvilke bøger man gerne vil læse 🙂
Jeg tror faktisk, at der altid har været en eller anden form for opdeling, når det gælder bøger. Og det er SÅ ærgerligt! Jeg påbegyndte sidste år at læse børnebøger igen – simpelthen fordi jeg havde lyst. Måske er det ikke cool når en pige på 25 læser Mary Poppins eller bøger af Roald Dahl i toget/bussen, men jeg tror dog alligevel, at mange læser børnebøger eller YA i det skjulte på en eller anden måde. Jeg havde en kollega i Bilka tidligere, som læste Twilight-bøgerne og det samme gjorde en tysk mandlig skolelærer i en folkeskole i Tyskland.
Det er svært at kunne sætte aldersgrupper på børnebøger og YA, da det er forskelligt, hvem der læser dem. På AU skulle vi også læse Alice i Eventyrland og netop sidste år læste jeg min første Roald Dahl bog nogensinde. Vi læser nok forskelligt ud fra om vi har læst bøgerne før, men det kunne være bedre, hvis bøgerne var genreopdelt i stedet for aldersopdelt.
Det tror jeg desværre også. Og jeg er helt enig i, at det ville være meget bedre at genreopdele bøger i stedet for at aldersopdele. Selvom jeg godt kan se fordelen ved aldersgrupper, når vi snakker børnebøger.
Jeg tror også, at der er en del voksne, som på en måde skammer sig lidt over, at de læser børne- og ungdomsbøger selv – og det er altså virkelig synd. Hvis man godt kan lide at læse denne type bøger, så skal man jo bare læse dem. Det handler jo om glæden ved læsning, og ikke om at man skal læse et eller andet finkulturelt (selvom det selvfølgelig også er helt fint, hvis man nyder dette) 🙂
Jeg har ikke oplevet et specielt fokus, men YA genrens popularitet blandt voksne, har der selvfølgelig været en del fokus på 🙂 Jeg synes helt ærligt, at man selv må styre, hvad man læser. Man skal da bare læse det, man har lyst til, og falder det uden for alderskategorien, som man befinder sig i, er det bare ærgerligt. Dog er der jo en grund til , at det hedder børne- og ungdomsbøger, de er jo skrevet, så de passer til det publikum. Og det må man jo også acceptere, jeg snakkede for nyligt med en person, som ikke ville indrømme, at en bog var en børnebog, fordi han selv fornylig havde læst, og det var jo bare noget pjat.
Klassiske børnebøger vil jeg dog også sige har en rigtig fin “litterær værdi”, som f.eks. Alice in Wonderland, der jo i dag måske mere ses som en klassiker end som egentlig børnebog. Men ja læs hvad man har lyst til, så er alle glade! 😀
Jeg tror måske også, jeg har lagt så meget mærke til det, fordi det netop har irriteret mig en del 😉
Jeg er fuldstændig enig, man skal læse det, man har lyst til. Og lade være med at tænke over, hvad andre vil synes om det, eller dømme andre på deres bogvalg. Når det er sagt, så er jeg dog helt enig i, at der er en grund til, at børne- og ungdomsbøger hedder således – og det skal man ikke prøve at lave om på. En børnebog vil blive ved med at være en børnebog – også selvom en voksen læser den.
Hvad angår børnebogs klassikere, så kan jeg dog også godt se, at de måske kan have lidt mere “litterær værdi”, og derfor måske også henvender sig lidt mere til ældre læsere, end almindelige børnebøger gør. Men jeg synes alligevel, man bare bør lade være med at tænke så meget over aldersgrupper – i hvert fald når det handler om voksnes læsning 🙂
Jeg synes nu ikke det er noget nyt, men det er måske min boghandler der taler. Der har altid været opdeling både hvad angår alder og indhold i alle genre, det er dét man bruger som rettesnor, når Fru Sørensen kommer og skal have en bog til sit barnebarn på 7 og ikke aner hvad knægten læser eller kan, fordi hun kun ser ham én gang om året.
Det fantastisk er jo så at med de læsere/folk der ved hvad de går efter og kan lide, jamen så kan man krydse genrene og inddelingerne på tværs af forfattere, interesser og tidligere læste bøger, helt uden at forholde sig til den oprindelige kategorisering. Der er jo heldigvis ingen der siger at man ikke kan læse ungdomsbøger når man er 28, men man skal jo så bare have i mente at der er en grund til at forlaget har kategoriseret den som en ungdomsbog, og det spiller selvfølgelig ind både på plot og sprog i langt de fleste tilfælde. Nøjagtig som man, hvis man leder efter en krimi, men går over til klassiker-sektionen og tager “Forbrydelse og Straf” ned, godt ved at man så kaster sig over et lidt tungere værk end Mari Jungstedt. Og der er ikke noget galt med nogle af delene. 🙂
Jeg er helt med på, at der nok altid har været en inddeling i aldersgrupper, som kunne bruges som rettesnor for bl.a. boghandlere. Det er mere det med, at ‘almindelige’ folk pludselig virker som om, de er blevet meget mere beviste om disse aldersinddelinger.
Men ja, der er selvfølgelig en grund til, at man laver aldersgrupper på bøger. Og det skal man jo selvfølgelig også være opmærksom på. Men efter min mening skal det f.eks. ikke afholde en voksen fra at læse en børnebog, hvis han/hun finder beskrivelsen af den interessant. Jeg mener nok egentlig bare, at man skal læse det, man har lyst til, og ikke tænke så meget over, om det er ‘beregnet’ til en 🙂
Jeg tror kun jeg tænker på aldersgrupper når det bliver ‘smidt i hovedet på mig’. Som når man går i en boghandel og leder efter bøger der er placeret under ungdoms eller børnebøger, eller ‘voksen’ bøger.
Hjemme på mine hylder står de ikke direkte i børne eller voksenkategorier. Og når jeg vælger hvad jeg vil læse vælger jeg bare hvad jeg har lyst til, og det kan være alt lige fra det ene til det andet.
At resten af verden går så forfærdeligt meget op i om man læser ungdoms- eller voksenlitteratur siger mig ikke noget som helst, for bøger rammer forskellige aldersgrupper på forskellige måder. 🙂
Du har helt ret! Bøger rammer virkelig forskellige aldersgrupper på forskellige måder – og det er derfor, jeg synes, man skal fokusere lidt mindre på aldersgrupperne, og lidt mere på de enkelte personer og bøger 🙂
Som Mette rigtig nok nævner, så er der jo forfattere som skriver bøger med en særlig aldersgruppe for øje, og så er det jo den aldersgruppe, som bogen vil være rettet mod. Men at andre aldersgrupper finder bogen interessant er jo bare helt fint. Men derfor må en bog gerne alders-kategoriseres for min skyld, jeg føler mig bestemt ikke bundet af dette 🙂 Jeg har faktisk lige læst ‘Skyggernes bog’ og i denne bog mærkede jeg tydeligt at forfatteren havde haft en yngre aldersgruppe for øje og i dette tilfælde havde jeg svært ved at omstille mig til det. Dog læser jeg masser af bøger, som vil kunne betegnes, som børnebøger, som jeg funder stor værdi i. Så sådan kan oplevelserne være så forskellige 🙂
Jeg synes også, det er helt okay at sætte aldersgrupper på bøger. Jeg synes bare, man skal lade være med at fokusere så meget på, at der så ikke er andre aldersgrupper, som stadig vil kunne få meget ud af bøgerne. Men det er virkelig godt at høre, at du ikke føler dig bundet af aldersgrupper – men derfor kan det selvfølgelig alligevel være rart at vide, hvilken aldergruppe en bog henvender sig mest til, så man er forberedt på, at en bog f.eks. kan være skrevet til en noget yngre målgruppe 🙂
Det er sjovt det der med aldersgrupper og målgrupper, for de er i forandring på en helt ny og anderledes måde. Jeg var til en konference (åh, det lyder så fancy schmancy) i sidste uge, der handlede om YA, og en af hovedpunkterne gik på, at der ikke så meget var tale om aldersgrupper som interessegrupper.
F.eks. er kvinder der elsker Paranormal Romance ligeglade med, om de læser “ungdomsbøger” eller “voksenbøger”. De læser efter genren, og det er faktisk også det, jeg selv oplever – folk der læser en genre, leder og læser alt i genren, som de kan finde. Selvom det er til unge eller til voksne.
Aldersgrupper skifter faktisk også. Da L. M. Montgomery i sin tid udgav “Anne of Green Gables”, blev bogen udgivet, læst og anmeldt som en “voksenbog”. Fordi der er sket så meget siden, har vi nu en tendens til at betegne den som en “børnebogsklassiker”, selvom den egentligt tilhørte en anden aldersgruppe ved sin udgivelse.
Det er ret interessant, synes jeg. Måske giver aldersgruppe-inddeling ikke så meget mening længere, som det har gjort. Dog synes jeg også, som de andre også nævner, at det dog stadig er væsentligt for de meget aldersspecifikke børnebøger. Især tælle-bøger, læringsbøger og sådan.
Det var en noget rodet kommentar. Men det er også et lidt rodet emne, og det er det, der gør det så interessant. Og som en lille sidenote; jeg elsker billede i dette indlæg. Så fint! 🙂
Hvor har du egentlig nok meget ret i det med interessegrupper. Det havde jeg faktisk ikke rigtig tænkt på. Men det er jo meget rigtigt, at folk der er interesseret i en bestemt genre eller ting i bøger, oftest også vil kigge uden for deres aldersgruppe. Som du selv skriver, så handler det jo mere om netop interessen, end om bogen lige er skrevet med den alder som målgruppe 🙂
Jeg er dog også helt enig i, at aldersgrupper er meget væsentlige, når det kommer til aldersspecifikke børnebøger, som dem du nævner. Der er det jo f.eks. ret vigtigt, at man ikke får tildelt en for svær bog ift. ens aldersgruppe og/eller læseniveau 🙂
Mange tak! Jeg blev også selv meget glad for, hvordan det kom til at se ud. Det gav mig i hvert fald mod på, at prøve at tage flere billeder til bloggen, hvor jeg selv er på. Noget jeg ellers har været lidt tilbageholdende for 🙂
Jeg begyndte tidligt at læse ungdomsbøger, det var egentlig ikke noget jeg tænkte så meget over, før min mor nævnte det… Måske manglede jeg inspiration blandt de børnebøgerne på biblioteketsreoler. Jeg læser, det jeg har lyst til og sådan er det stadigvæk – det er både klassikkere, børne- og ungdomsbøger og alt muligt andet, der finde min vej. Det kan da godt være, det stadig ikke er så “sejt” at læse børne- og ungdomsbøger, når man er voksen – men jeg oplever en opblødning, for der er jo efterhånden så mange, der gør det, at der ikke er nogen der ser skævt til det (helt så meget) længere 🙂
Hvor er det fedt, at du (også) bare læser det, som du har lyst til, og ikke fokuserer så meget på, om det måske er skrevet til andre aldersgrupper. Dog tror jeg måske også, du har ret i, at der er sket en opblødning – eller at der i hvert fald er begyndt at ske det. Og det synes jeg virkelig er skønt! 🙂
Jeg er enig med dig. Det er lidt ærgerligt at folk skal dele det så meget op.
Og så forstår jeg virkelig ikke at man skal forklare hvorfor man læser børnebøger eller YA som voksen. Er det egentlig ikke lige meget, så længe man godt kan lide det og at man i det hele taget læser? Jeg synes virkelig at det er synd at det skal være en skam at læse noget an på ens alder. Personligt er jeg i hvert fald ligeglad med hvad folk tænker om min læsestil. Jeg læser det jeg har lyst til 😀
Godt at høre du læser det, du har lyst til. Det er nemlig sådan, det bør være! Også selvom det så måske er børnebøger eller YA, og du måske mere ‘burde’ læse voksenbøger. Det er jo selve læseoplevelsen som helhed, der er det vigtige 🙂