Titel: “Pandæmonium”
Forfatter(e): Lauren Oliver
Serie: Delirium #2
Sideantal: 303
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 21.6.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Lena flygter fra en verden, hvor kærlighed er en sygdom.

Hun flygtede med Alex, hendes elskede. Hans sidste ord var: løb.

Nu er Lena alene. Hun må begrave fortiden, hvis hun vil overleve i Vildmarken.

Jeg var jo meget begejstret for Delirium, og blev nødt til at starte på denne med det samme efter, jeg havde læst den første færdig. Det kunne jo kun blive godt, og det blev det også – som sådan i hvert fald.

Jeg har haft meget svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om bogen. Jeg har hele tiden fundet den god, men den fangede mig bare ikke rigtig, hvilket virkelig frustrerede mig, nu når jeg var så spændt på den.

Jeg synes, historien virkede ret kedelig i starten i forhold til Delirium, og jeg havde et ret anstrengt forhold til de nye karakterer i bogen. Jeg synes ikke rigtig, jeg kunne komme ordentlig ind under huden på dem, og de virkede ret flade.

Ca. halvvejs i bogen ændrede alle mine meninger sig dog. Bogen blev pludselig virkelig spændende, og mit syn på karaktererne ændrede sig drastisk. Det var nærmest som om, de udfoldede sig for mig, og jeg lærte dem bedre at kende. Dette fik mig til at holde virkelig meget af dem alle, og fik trukket bogen lidt op for mig. Desuden læste bogen nærmest sig selv herfra, hvilket jo på ingen måde gjorde det dårligere.

Bogens slutning var virkelig alt for spændende, og jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal kunne vente på den sidste bog bliver oversat. Jeg glæder mig så enormt meget til at læse den!

Bogen er inddelt i skiftende kapitler med “Dengang” og “Nu”, hvilket giver rigtig god mening, når man læser bogen. Jeg var i hvert fald meget begejstret for inddelingen, som jeg synes fik historien til at flyde rigtig godt. Jeg er desuden også ret vild med sproget i denne bog. Jeg synes virkelig, Oliver skriver godt. Samtidig er jeg altså stadig helt vild med temaet. Det er bare så godt udtænkt!