“Pivot Point” af Kasie West

Pivot PointTitel: “Pivot Point”
Forfatter(e): Kasie West
Serie: Pivot Point #1
Sideantal: 352
Forlag: HarperTeen
Udgivet: 12.2.2013
Læst på: Engelsk

Addison Coleman’s life is one big “What if?” As a Searcher, a special type of clairvoyant, whenever Addie is faced with a choice, she is able to look into the future and see both outcomes. So when her parents tell her they are getting a divorce and she has to pick who she wants to live with, a Search has never been more important.

In one future Addie is living with her mom in the life she’s always known and is being pursued by the most popular guy in school. In the other she is the new girl in school, where she falls for a cute, quiet artist. Then Addie finds herself drawn into a murder investigation, and her fate takes a darker turn. With so much to lose in either future, Addie must decide which reality she’s willing to live through . . . and who she’s willing to live without.

Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til denne bog. Jeg havde tidligere haft den på min TBR-liste, men egentlig slettet den igen, da jeg ikke helt kunne huske, hvad den handlede om og i det hele taget havde mistet interessen for den. Jeg manglede dog mere Kasie West i mit liv, og endte derfor med at begynde på den alligevel, og hvor er jeg uendeligt glad for, jeg gjorde dette. Jeg elskede den nemlig virkelig.

Bogens historie er meget interessant, og jeg følte, den var skrevet på en meget original måde. Jeg mindes i hvert fald ikke, at jeg tidligere har læst noget, der minder om. Desuden var der et ret højt niveau af spænding hele vejen igennem den, og jeg havde meget svært ved at lægge den fra mig. Samtidig elskede jeg, at historien egentlig mest af alt mindede om en ‘normal’ YA contemporary, selvom man alligevel på intet tidspunkt var i tvivl om, at den også indeholdte en del sci-fi elementer.

Jeg elskede bogens personer. Alle var simpelthen skrevet så godt, og de virkede meget som ‘rigtige og normale’ mennesker (også dem med specielle evner). Desuden var det virkelig let at holde med de gode, men samtidig følte jeg også lidt for de ‘onde’. Addison var virkelig også en fantastisk hovedperson, og jeg elskede hendes personlighed virkelig meget. Derudover handlede hun virkelig på nogle gode måder – også selvom nogle af hendes handlinger/valg var svære.

Bogen er skrevet i et ret humoristisk sprog, hvilket vidst er meget normalt for Wests bøger – og jeg elsker det virkelig! Humoren er lige efter mit hoved, og jeg synes, det fungerede så godt. Desuden er bogen skrevet på en rigtig spændende måde, hvor man følger Addisons to mulige fremtider i hvert andet kapitel. Det fungerede nemlig virkelig godt, og jeg elskede, hvordan man oplevede alle ting, der ville kunne komme til at ske i dem begge.

Alt i alt var det en fantastisk bog, og uden tvivl også endnu en yndlingsbog. Desuden er jeg virkelig lykkelig over, at bogen er en del af en serie. Jeg er nemlig på ingen måder klar til at slippe hverken universet, historien eller personerne. Jeg må bare have mere med det samme.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *