Titel: “Skæbnens kald” / Forfatter(e): H. W. Klaris / Serie: Dæmonherskerens arving #2 / Sideantal:  248 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 9.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Efter opgøret i kirken vågner Ally i skovbunden tidligt om morgenen, og det sidste hun husker er dæmonen som greb fat i hende. Da hun genforenes med kredsen, får hun at vide at Jay, Louise og William er forsvundet.

Ally er overbevist om at hullet i det hemmelige rum er en portal til en anden verden og beslutter sig for at tage tilbage til kirken for at finde ud af hvad der er sket.

Snart bliver hun konfronteret med sine forfædres synder og må træffe sit livs vigtigste valg.

Jeg glædede mig meget til at læse denne bog, da Wigger Klaris’ første bog i serien, Skyggernes bog, blæste mig fuldkommen bagover. Af denne grund var jeg dog også en smule nervøs for den, for hvad nu hvis den på ingen måde kunne leve op til min fantastiske læseoplevelse af den første bog? Nu havde jeg jo fået den lidt på afstand, og var derfor bange for, at jeg måske ikke ville kunne blive ligeså opslugt af denne.

Jeg må indrømme, at jeg havde en smule svært ved at komme i gang med bogen. Ikke fordi bogen var langtrukken eller noget – faktisk var der nærmest action fra side et, da den starter umiddelbart lige efter, at Skyggernes bog slutter. Jeg havde dog en anelse svært ved at huske alle detaljer fra den første bog, og jeg var derfor lige et par kapitler om at komme i tanke om, hvem der var hvem, og hvad der egentlig var sket – jeg manglede altså lidt en kort form for genopfriskning. Især fordi at jeg herefter fløj igennem bogen, og hele tiden måtte have mere når et kapitel sluttede.

Historien udvikler sig i en retning, som jeg ikke rigtig havde set komme i denne bog, og det er så fedt! Historiens drejning virker i hvert fald også på alle måder virkelig spændende, og samtidig synes jeg, den er med til at give endnu mere dybde til serien. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen i næste bog, og især til at finde ud af, hvad der kommer til at ske med Ally. Bogen efterlader os nemlig endnu engang ved den ondeste cliffhanger, som gør at jeg hungrer efter mere. I denne bog møder vi forresten også en del nye personer; en af disse er Tristan, og åh hvor smeltede han altså virkelig mit hjerte. Han virkede bare så sød, og så gjorde hele mystikken omkring ham, at han bare blev endnu mere hot, end jeg ellers havde synes, han var. Og han var ellers beskrevet ret så godt. 😉

Selvom jeg overordnet var ret glad for bogen, og jeg fandt den virkelig underholdende, så havde jeg dog også nogle problemer med den. Et af dem var, at jeg flere gange følte, at Ally burde gennemtænke hendes beslutninger bare et lille øjeblik længere; for shit hvor er de altså dårlige nogle gange. Desuden sad jeg også at tænkte et par gange, at nogle af tingene virkede lidt for lette; der er f.eks. et tidspunkt, hvor Ally og hendes veninde har glemt at tage tændstikker med sig, men det gør ikke noget, for de havde glemt nogle i rummet tidligere – det er måske en lille detalje, men jeg studsede over det, og synes det virkede bare en anelse dumt.

Alt i alt var bogen altså en god solid fortsættelse på serien – også selvom jeg aldrig nåede at komme til at elske den helt så meget, som jeg gjorde med den første. Desuden kan jeg slet ikke vente på den næste bog; den måtte virkelig gerne allerede være udgivet!