Titel: “Som stjerner på himlen”
Forfatter(e): Jennifer Niven
Serie: –
Sideantal: 400
Forlag: Alvilda
Udgivet: 1.2.2015
Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død.
Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem.
Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem.
Men i takt med at Violets verdens vokser, bliver Finchs mindre og mindre.
Jeg havde kæmpe forventninger til denne bog. Den bliver sammenlignet med både The Fault in Our Stars og Eleanor & Park, som er to bøger, jeg virkelig elsker. Derudover lød bogen ud fra dens beskrivelse virkelig bare som en bog, jeg uden tvivl ville elske. Hvilket jeg også i store træk gjorde – bare ikke helt nok, ift. hvor meget jeg havde håbet.
Bogen er virkelig god, og jeg elskede hvert øjeblik med den. Den blæste mig dog desværre bare aldrig rigtig bagover, og jeg følte lidt, at jeg hele tiden havde en ret god idé om, hvad der ville ske. Der var i hvert fald ikke rigtig noget af historien (heller ikke slutningen), som overraskede mig synderligt meget, men det gjorde egentlig ikke så meget. Historien var nemlig alligevel virkelig godt udført, og jeg var ret begejstret for historielinjen.
Bogen behandler meget tunge emner, men den gør det virkelig på en fantastisk måde. Man mærker tydeligt, hvordan personerne har det, men samtidig er bogen holdt i en ret humoristisk tone, hvilket efter min mening fungerede perfekt. Det gjorde i hvert fald sådan, at jeg kunne nye historien, uden at den gjorde mig alt for deprimeret. Hvilket jeg tror, den ville have gjort uden humoren.
Bogens personer er virkelig fantastiske. De er beskrevet så godt, og jeg føler virkelig, man kommer helt ind, og mærker de inderste og dybeste steder af dem. Deres tanker virker ægte, og deres handlinger ligeså. Jeg var ikke altid helt enig med deres handlinger, men jeg kunne godt forstå, hvorfor de handlede, som de gjorde. Hvilket, jeg synes, er det vigtigste.
Bogens sprog var så fint. Der er rigtig mange litterære referencer og citater i bogen, hvilket jeg elskede, da det passer perfekt ind i bogens stil. Derudover er sproget også ret filosofisk til tider, men det er gjort på en sådan måde, at det stadig virker meget simpelt. Desuden indeholder bogen i det hele taget virkelig nogle fantastiske sætninger – jeg har i hvert fald markeret adskillige i løbet af min læsning.
Alt i alt er det en meget anbefalelsesværdig bog, især hvis man er fan af både The Fault in Our Stars og Eleanor & Park, men også hvis man bare gerne vil opleve (endnu) en fantastisk ægte historie. Det er i hvert fald uden tvivl ikke sidste gang, jeg har læst den.
