Det var egentlig meningen, at dette indlæg skulle være kommet i starten af april, men det var lidt som om, det ikke skete. I får det derfor i stedet nu, selvom jeg selvfølgelig har fået læst en del siden, det skulle have været lavet.
I dag skal det handle lidt om mine bogudfordringer for i år, da jeg synes, det er rart, lige at få et overblik over, hvordan de egentlig går for mig. Vi starter med TBR 2014 og derefter Goodreadsudfordringen.
2014 TBR Pile Reading Challenge
For det første har jeg lavet en lille ændring i denne udfordring, jeg har nemlig valgt at skifte Norkraft af Jakob Ejersbo ud med Flagermusmanden af Jo Nesbø. Ikke fordi jeg ikke gerne vil læse Norkraft, men fordi jeg har opdaget, at skriften i min udgave er virkelig lille, og det orker ikke helt i øjeblikket. Desuden har jeg prøvet at læse Flagermusmanden op til flere gange, men er aldrig kommet igennem den, så i år skal det være. Specielt fordi jeg lidt håber på, det kan motivere mig til også at læse nogle af de andre bøger i serien.
For det andet går denne udfordring mildest talt ikke super godt. Jeg har nemlig endnu kun fået læst én bog fra udfordringen, hvilket, jeg selv synes, er alt for lidt på dette tidspunkt. Jeg håber dog på, at få læst en god del af bøgerne i sommerferien. Derudover har jeg alligevel fået læst en god del bøger, som jeg har haft stående i noget tid, og bøger som jeg længe har ville genlæse. Så jeg tror egentlig, det går rimelig godt alligevel med denne udfordring – jeg er bare dårlig til at holde mig til de titler, som jeg har udvalgt.
Goodreads 2014 reading challenge
Denne udfordring går i modsætning til den anden virkelig godt! Sidste år læste jeg ligepræcis 50 bøger, og med lidt mere fritid i år valgte jeg at sætte mit mål til 75. Det, kan jeg dog tydeligt se, var for lidt. Jeg er nemlig allerede 73% igennem denne udfordring, hvilket vil sige at jeg har læst 55 bøger i år.
Jeg regner derfor med snart at sætte mit mål op. Jeg er dog stadig lidt i tvivl om til hvad, da jeg på ingen måder havde regnet med, at jeg ville få læst så mange bøger i år – og da slet ikke før sommerferien. Jeg tror dog, jeg starter ‘småt’, og sætter den op til 100 bøger, og altså dobbelt så meget som jeg læste sidste år. Så må vi se, hvornår jeg når dette mål, og hvad jeg vælger at sætte det op til bagefter. For nå målet på 100.. Det vil og kan jeg sagtens nå.
Har I nogen bogudfordringer for i år? Og hvordan klarer I jer i dem?
Wow det var mange bøger 🙂
Jeg har mit mål på 70 bøger. Lavere end sidste år. Sidste år læste jeg 96 bøger 🙂
Jeg har læst 42 bøger i år indtil videre, så det går okay 🙂
Jeg har også min egen challenge med kategorier, men den har jeg sådan lidt glemt 😛
Ja, det er rimelig mange. I hvert fald i forhold til, hvor mange jeg plejer at læse på et år 🙂
Man skal jo heller ikke presse sig selv, så 70 er nok også et meget rart mål. I hvert fald at have startet ud med – specielt når det er noget under, hvad du læste sidste år. Men ja, med 42 bøger er du da også ret godt med 🙂
Haha, sådan noget kan jo ske. Nogle gange er det altså også rart, at man bare kan læse uden at skulle tænke på at bøgerne skal være inden for en bestemt kategori, eller skal passe til en bestemt challenge. Det hele handler jo bare om, at man får læst, og at man hygger sig med det 🙂
Lige præcis hehe 🙂