Titel: “Stormesteren”
Forfatter(e): Dennis Jürgensen
Serie: –
Sideantal: 46
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1984
Læst på: Dansk

Med et nøje planlagt mord fældes verdens bedste skakspiller, Tom Mallmann, af den evige toer og rival Richard Kent. Det er lige op til et verdensmesterskab, og første- og andenpladsen er fordelt på forhånd. Der er simpelt hen intet menneske, der kan slå Mallmann… på skakbrættet. Richard Kent kan nu pludselig se frem til titlen som verdensmester for første gang efter det perfekt udførte snigmord. Eller det vil sige næsten perfekt udførte, for han tabte sin talisman, Jadespringeren, den nat Tom døde. Det driver ham ud i en jagt på springeren, for hvis den bliver fundet i nærheden af drabsstedet, vil han øjeblikkelig blive afsløret. 

Jeg havde ingen idé om, hvad denne handlede om. Men det var Jürgensen, og da jeg en dag havde brug for en kort lydbog, puttede jeg denne i ørerne. Hvilket var et virkelig godt valg. Jeg nød i hvert fald bogen en del, også selvom den var så kort, som den er.

Bogen virkede meget sammenhængende, og jeg følte, bogen udviklede sig ret godt – især hvis man tænker på den korte længde. Jeg følte i hvert fald, at bogen var en del længere, hvilket virkelig var positivt. Jeg var nemlig en smule nervøs for, om bogen ville kunne nå at fange mig ordentligt, men det kunne den virkelig. Faktisk var jeg hooked rimelig hurtigt, da historien var ret spændende.

Bogens historie var som sagt ret spændende, og samtidig også meget interessant. Man kan dog nok regne det meste af handlingen ud, hvis man tænker sig lidt om, men bogen formåede alligevel af overraske mig fuldstændig. Jeg havde i hvert fald ikke gættet, at det hele hang sammen på den måde, det gjorde. Hvilket jeg er ret glad for, da jeg måske lidt tror, det ville havde ødelagt læseoplevelsen, hvis jeg havde regnet det hele ud fra start. Da jeg jo ikke havde regnet sammenhængen ud, sad jeg nemlig hele tiden og gættede på, hvad der ville komme til at ske, hvilket helt sikkert var med til at gøre historien endnu mere spændende for mig.

Bogens hovedperson, Richard, fungerede rigtig godt. Selvom bogen starter med, han snigmyrder sin største rival, og man dermed burde  have svært ved at holde med og af ham, så var det lige præcis det, jeg gjorde. Det var helt sikkert forkert, at han ligefrem myrdede hans skakrival, men man forstår alligevel godt, hvorfor han gjorde det – og samtidig virker han alligevel også som en ret sød og sympatisk mand.

Bogen er selvfølgelig gennemsyret af Jürgensens almindelige humor, hvilket helt sikkert også gjorde sit til, det var sådan en god læse(lytte?)oplevelse. Jeg nød i hvert fald, at der kom lidt humor ind over bogen, da den ellers godt kunne have været ret dyster.

Alt i alt var det altså en virkelig skøn læseoplevelse, som jeg virkelig gerne vil anbefale, hvis man bare gerne vil have en hurtig historie fra Jürgensens hånd. Jeg vil dog også lige slå et slag for lydbogen, som bliver læst op af Toben Sekov – den var nemlig virkelig god at lytte til.