Titel: “fredag lørdag søndag” / Forfatter(e): Christine Lind Ditlevsen / Serie: – / Sideantal: 142 / Forlag: Høst & Søn / Udgivet: 8.5.2015 / Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Bevæbnet med sin smartphone sejler Kat ud af ugen og ind i weekendens høje bølgegang. Men byen er et hav, og under overfladen gemmer sig en alvor, der i brudstykker viser en anden side af Kats virkelighed, #udenfilter.
fredag lørdag søndag fortæller en evigt aktuel historie om et ungt menneskes rodløse færd ud i storbyen og livet. Men samtidig afspejler romanens autentiske sprog og tone en tidstypisk lige-nu-og-her-virkelighed, hvor livet opleves gennem de sociale medier.
Jeg kendte ikke så meget til denne bog, da den kom med posten. Jeg blev dog tiltrukket af dens fine cover, og det lille uddrag bag på den, som fik bogen til at lyde som en meget realistisk ungdomsroman. Selvom bogen nok var realistisk på mange punkter, så var den dog overordnet meget mere rodet og forvirrende.
Bogen er skrevet meget som brudstykker af én enkelt weekend i Kats liv, med små flashbacks til andre ting, der er sket i hendes liv. Og lidt om hvad der skete efter weekenden. Idet bogen var forholdsvis kort, var der ikke særlig meget plads til at skrive om weekendens tre dage, og selvom man fik en nogenlunde idé om, hvad der skete Kat i de dage, så forvirrede det meget mere, end det gavnede. Bogens tempo blev simpelthen for hurtigt, og jeg følte ikke rigtig, jeg kunne følge med i handlingen. Den hoppede nemlig rigtig meget.
Desuden er bogen fyldt med smarte ”ungdoms”-bemærkninger. Jeg tror i hvert fald, det er det, meget af sproget skal fremstå som. For mig bidrog det dog bare til endnu mere forvirring, fordi der faktisk var en del udtryk, som jeg slet ikke forstod. Måske er jeg bare for gammel, men med mine 20 år, synes jeg altså, at jeg burde havde forstået flere af udtrykkene. Desuden ødelagde de mange udtryk min læserytme, da jeg blev nødt til at sidde og overveje, hvad tingene kunne betyde, når jeg stødte på et af de udtryk, jeg ikke forstod.
Jeg lærte desuden aldrig rigtig Kat at kende. Hun virkede meget overfladisk for mig, og jeg havde desuden ret svært ved at relatere til hende. Hvilket nok også hang sammen med, at jeg aldrig som sådan fandt ud af, hvem hun var som person. Derfor havde jeg også svært ved ikke bare at være ligeglad med hende. For mig virkede hun ligepræcis det, som hun er; hun virkede fiktiv. Hvilket godt kan fungerer, men det gjorde det bare ikke for mig i denne bog.
Jeg hadede ikke bogen, men den sagde mig heller ikke noget. Det var en meget ligegyldig læseoplevelse for mig, og selvom det kun er et par dage siden, jeg læste den, så er den allerede meget udvisket i min hukommelse. Det er derfor heller ikke en bog, jeg nogensinde kommer til at genlæse; det gider jeg ganske enkelt ikke bruge min tid på. Jeg vil derfor heller ikke anbefale den til nogen. Ja, der er helt sikkert nogen, som vil sætte stor pris på den, men efter min mening er der bare så mange andre bøger, som fortæller om teenagelivet på en meget bedre måde, end denne gør. Og disse vil jeg hellere have, at folk bruger deres læsetid på.
