1 ud af 5

“Mino & dragen” af Frederik Brinth Christiansen

| Simone Hagemann

Mino og dragenTitel: “Mino & dragen” / Forfatter(e): Frederik Brinth Christiansen / Serie: Mino #1 / Sideantal: 151 / Forlag: Tellerup / Udgivet: 24.8.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Denne bog lød simpelthen så sød og sjov, og som en børnebog jeg virkelig ville komme til at elske. Desuden indeholder den en drage, så whats not to like? Desværre var den bare på ingen måder min kop te, og jeg måtte virkelig kæmpe for at læse den færdig, selvom den er rimelig kort.

Bogen er desværre uden tvivl en af de kedeligste bøger, jeg har læst længe. Den kedede mig stort set fra side et og fortsatte således igennem resten af bogen. Historien var dog ret fornurlig, og jeg kan sagtens se, hvorfor at nogen vil kunne lide den. For mig virkede det bare som om, der blev prøvet en anelse for meget på at være sjov, og at den i det hele taget bare var lidt for meget.

Jeg kunne i hvert fald ikke rigtig lide humoren i den. Jo, den fik mig vidst til at grine en enkelt gang, men de fleste andre steder sad jeg mere og rullede øjne af det. Især under farfars såkaldte ’sjove’ bemærkninger om hans tid i militæret – de blev bare alt for gentagende, selvom det var forskellige historier, han fortalte.

Desuden var jeg ked af, at der ikke var mere fokus på selve dragen. Altså jeg ved godt, at det er en historie om Mino, men jeg ville bare have ønsket, at dragen havde været en større del af historien, og at den også var blevet lidt mere ’personligt’ inddraget.

Derudover var jeg slet ikke begejstret for bogens illustrationer. De var bare heller ikke på nogen måder min stil. De passede måske egentlig nok ret godt til historien, men jeg synes mest af alt, at de virkede en smule mærkelige; men det var historien jo selvfølgelig også. Desuden synes jeg, at Mino lignede en lille voksen, hvilket jeg virkelig ikke kunne lide.

I det hele taget var denne bog virkelig bare ikke noget for mig, og jeg blev simpelthen så skuffet over den. Især fordi jeg er ret sikker på, at jeg ikke engang ville have nydt den som barn, som jo er bogens primære målgruppe.

Bedømmelses hjerter - 1 ud af 5


“Outcast: Volume 1” af Robert Kirkman og Paul Azaceta

| Simone Hagemann

OutcastTitel: “Outcast, Vol. 1: A Darkness Surrounds Him”
Forfatter(e): Robert Kirkman og Paul Azaceta
Serie: Outcast #1-6
Sideantal: 152
Forlag: Image Comics
Udgivet: 15.1.2015
Læst på: Engelsk

NEW HORROR SERIES FROM THE WALKING DEAD CREATOR, ROBERT KIRKMAN!

Kyle Barnes has been plagued by demonic possession all his life and now he needs answers. Unfortunately, what he uncovers along the way could bring about the end of life on Earth as we know it!

Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til denne comic, hvilket jeg er virkelig glad for. Især fordi den på trods af ingen forventninger formåede at skuffe mig alligevel. Desuden var virkelig på ingen måder noget for mig, og jeg kæmpede virkelig for at læse den færdig.

Historien var ret forvirrende (især i starten), og jeg blev aldrig fanget af den. Efter min mening virkede den mest af alt ret ligegyldig; man fik nemlig ikke specielt meget at vide i den, og når man endelig fik lidt svar, så virkede de meget vage. Desuden virkede historien alt for let. Der blev sprunget rigtig meget i både tid og sted, hvilket gav mig en følelse af, at der aldrig rigtig skulle kæmpes for noget. Altså udover det de ‘kæmper’ mod overordnet i historien.

Hovedpersonen var jeg heller ikke specielt stor fan af. Jeg følte aldrig helt, man som sådan kom tæt på ham, og de ting man fik at vide om ham, fik mig ikke rigtig til at holde mere af ham. Dette gjorde også, at jeg ikke rigtig følte med ham, og sådan set var lidt ligeglad med at finde ud af, hvad der egentlig var så specielt ved ham. Eller hvad der ville komme til at ske ham.

Illustrationerne/tegnestilen var efter min mening virkelig dårlig. Hvilket ikke kommer sig af, at jeg ikke kan lide den form for tegnestil, men mere fordi jeg rent faktisk havde meget svært ved at se, hvad der egentlig skete på nogle af illustrationerne. Jeg forstår godt, meget af det skal forestille at foregå i mørke, men det fungerer altså bare ikke, hvis man ikke kan se, hvad der sker.

Bedømmelses hjerter - 1 ud af 5

 

“De levende døde” af Mette Thomsen

| Simone Hagemann

De levende dødeTitel: “De levene døde”
Forfatter(e): Mette Thomsen
Serie: –
Sideantal: 119
Forlag: Dansklærerforeningen
Udgivet: 1999
Læst på: Dansk

“I det samme glider Elsa fremad og bider ud efter mit ene håndled, og jeg danser bagud, mens jeg forsøger at genvinde balancen. Pernille rører sig ikke, men ser hypnotiseret til. Elsa nærmer sig igen, men holder alligevel lidt afstand. Jeg vender mig om og begynder at løbe ud mod cykelstien.”

Folk i byen begynder at opføre sig mærkeligt. Som om de ikke rigtig er der. Det er varmen, siger Miriams mor. Men forklarer det også, at de bider? Og at dém, der bliver bidt, bliver mærkelige?

Udfra bagsideteksten lyder bogen rigtig spændende. Det synes jeg dog overhovedet ikke, den var. Desuden troede jeg virkelig, der ville være mere til historien, end der egentlig var. Man finder aldrig ud af, hvad der sker med folk, og bogens slutning er nærmest ikke eksisterende. Bogen slutter i hvert fald meget brat.

Hovedpersonen Miriam virkede desuden ikke rigtig virkelig for mig. Jeg kunne for det første slet ikke bestemme hendes alder, hvilket irriterede mig ret meget. Og for det andet tager hun det hele forholdsvist afslappet – specielt ift. hun er et barn. Selvfølgelig kan det være fordi, hun er i chok, men så skulle man alligevel kunne mærke det på hende, før jeg ville kunne lide det.

Bogen sprog er sådan set okay, men absolut ikke noget specielt. Det fik dog læsningen til at flyde meget godt. Dog kunne det også godt være skrevet lidt mere spændende – så er jeg i hvert fald sikker på, jeg var blevet fanget lidt mere.

Alt i alt en meget skuffende læseoplevelse. Og det er absolut ikke en bog, jeg kommer til at læse igen – det er der simpelthen ikke nok kød på den til. For mig virker det nærmest som om, den er skrevet, bare for at skrive noget. Jeg synes i hvert fald ikke, den på nogen måder virker gennemtænkt.

Bedømmelses hjerter - 1 ud af 5


“Server” af Peter Griffin

| Simone Hagemann

ServerTitel: “Server”
Forfatter(e): Peter Griffin
Serie: –
Sideantal: 222
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 23.3.2012
Læst på: Dansk

De ledte efter sandheden, de fandt den største løgn.

Året er 2030, og verden er ikke, som den var før krigen. Internettet er forsvundet, computere og mobiler er væk, og folk hører deres musik på kassettebånd.

I seks år har Philips far ledt efter en hemmelig serverpark, hvor al viden fra den gamle verden ligger gemt. Men netop da han afslører, at han har fundet serverne, bliver han ramt af en blodprop, og Philip ved med det samme, at det ikke er tilfældigt.

Sammen med sin kæreste Amy starter Philip nu en hæsblæsende jagt for at finde frem til de skjulte servere, men nogen er lige i hælene på dem. Serverne gemmer nemlig på en hemmelighed, der er langt større, end Philip nogensinde kunne forestille sig.

Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til bogen, udover at historien lød spændende. Det var den dog ikke rigtig.

Historien havde potentialet til at være virkelig god og spændende, men det synes jeg ikke, den var. Faktisk kedede den mig mest af alt bare, og jeg overvejede flere gange, om jeg overhovedet gad at læse den færdig.

Jeg synes, tempoet i starten gik alt for langsomt, og jeg manglede virkelig at få noget konkret information. Det blev lidt bedre ca. midtvejs, men slet ikke nok til, den kunne holde min koncentration.

Personerne virkede meget overfladiske – man kom ikke rigig ind under huden på dem. Jeg var derfor også ret ligeglad med, hvad der ville ske med dem. Hvilket også var med til at kede mig endnu mere – for så var der jo i princippet ikke nogen grund til at læse videre.

Bogens sprog var sådan set fint nok, og bogen var dejlig letlæselig. Desuden synes jeg trods alt, historien blev bygget fint nok op, og havde en okay afslutning. Den var bare slet ikke mig.

Bedømmelses hjerter - 1 ud af 5