3.5 ud af 5

“Udstillet” af Nicole Boyle Rødtnes

| Simone Hagemann

Titel: “Udstillet” / Forfatter(e): Nicole Boyle Rødtnes / Serie: – / Sideantal: 283 / Forlag: Alvilda / Udgivet: 15.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Med min hund Einstein i favnen nærmer jeg mig gruppen. De ler højt af noget, en af dem har sagt. ”Undskyld, må jeg komme forbi?” siger jeg og prikker den nærmeste på skulderen.

”Selvføl…” Han vender sig om. Og med ét forvandles hans smil til en stirren. Først på mig, og så på Einstein.”Gud, det er jo dig,” siger han så. ”Dig fra Grænseløs. Dig med …” Han går i stå. Nu har de andre også vendt sig.

”Gud ja, det er da dig,” siger en anden.”Og hunden,” siger en tredje.

”Jeg skal forbi,” siger jeg igen. Højt og bestemt denne gang. Intet sker. Så maser jeg mig forbi.

” Årh, lad være med at være sur!” råber de efter mig.

”Hvis du ikke gider tale om det, hvorfor var du så på tv?””

Ida og Oliver har deltaget i realityprogrammet “Grænseløs”.

Nu er de hjemme igen. Oliver nyder kendis-livet, mens Ida kæmper med at være et kendt ansigt og hjemsøges af ting, der skete i programmet.

Ting, hun ville gøre alt for at ændre …

“Udstillet” er en meget interessant historie om, hvad betydning det kan have på ens liv at deltage i et realityprogram. Men den er samtidig også en fortælling om, hvordan det er at være ung, med alt hvad det indebærer af konflikter, tanker, forelskelser og usikkerhed. Og på den måde er det en bog, der på mange måder er ret let at relatere til – også selvom man ikke engang har så meget som overvejet at deltage i et realityprogram.

Jeg synes dog, at bogen overordnet var en smule for overfladisk. Jeg kunne i hvert fald godt have brugt noget mere dybde – både hvad angår historien, men også bogens to hovedpersoner. Jeg følte nemlig ikke helt, jeg nåede at komme tæt nok på dem til, at jeg fuldkommen kunne sætte mig ind i, hvorfor de handlede, som de gjorde. Især ville jeg gerne havde været tættere på Oliver for at kunne forstå ham lidt bedre, samt i det hele taget finde ud af, hvem han oprigtigt er. Ydermere er der et ret stort tilfælde af insta-love i historien. Hvilket jeg typisk ikke har de store problemer med, men her faldt jeg bare aldrig helt for det. Altså jeg tror på, at forholdet udviklede sig til kærlighed, og at de var perfekte for hinanden. Men det gik bare alt for stærkt for dem med at finde sammen.

Der var dog også virkelig mange positive og gode ting ved bogen. Først og fremmest var det spændende på en måde at dykke lidt ned bag kulisserne på et realityprogram. Selvfølgelig er det fiktivt, men det virker til at være researchet rigtig godt, og jeg var hurtigt med på idéen om, at programmet kunne være virkeligt. Det virkede nemlig på mange måder meget ægte. Desuden var det bare mega interessant at læse om. Jeg endte også med at læse bogen på ganske få timer,og holdt faktisk kun pause i min læsning for at spise aftensmad. Når man først er kommet i gang med “Udstillet”, så er den nemlig mega svær at lægge fra sig. Kapitlerne er nemlig dejligt korte, og bogen er skrevet i et let sprog som gør, at siderne flyver forbi. Hvilket også gør, at bogen hele tiden lægger op til, at man lige kan snuppe et kapitel eller to mere.

“Udstillet” var altså alt i alt en fornøjelse at læse. For selvom jeg gerne ville havde set lidt mere dybde og lidt mindre insta-love, så vandt den mig over med masser af interessante emner, som både holdt mig godt fanget og fik mig til at speed-læse.

“Mareridt & Myrekryb #2” af Nick Clausen

| Simone Hagemann

Titel: “Mareridt & Myrekryb #2” / Forfatter(e): Nick Clausen / Serie: Mareridt & Myrekryb #2 / Sideantal: 232 / Forlag: Facet / Udgivet: 2.2.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Historier som lurer – historier som knurrer.

Historier som bider – historier som svider.

Historier som tænder – historier som brænder.

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Jeg glædede mig meget til at dykke ned i “Mareridt & Myrekryb #2”, da jeg var ret vild med det første bind i serien. Jeg synes dog ikke helt, novellerne i denne samling nåede op på samme niveau, som de andre gjorde. Det betyder dog ikke, at jeg ikke var ret begejstret for disse noveller. Der var bare lidt flere, som ikke sagde mig helt så meget. Og sådan vil det jo nok altid være med novellesamlinger. Der var i hvert fald noveller, som jeg virkelig elskede, og så var der nogle, som jeg egentlig godt kunne havde undværet. Men samtidig skal der jo helst være lidt til enhver smag, og det synes jeg egentlig kom meget godt til udtryk i samlingen.

Jeg har dog en fælles ting ved novellerne i “Mareridt & Myrekryb #2”, som jeg ville ønske havde været anderledes. Der var simpelthen for lidt fokus på uhygge og gyset. I hvert fald i forhold til, hvad jeg havde forventet. Clausen plejer nemlig ikke at holde sig tilbage – heller ikke selvom nogle af hans historier til tider måske er lidt for skræmmende i forhold til målgruppen. Men det følte jeg desværre, han gjorde lidt i denne samling. Det er dog muligt, at mine forventninger bare var alt for høje. Men lidt mere uhygge ville klart havde gjort det til en endnu bedre læseoplevelse.

Mine to yndlingsnoveller i samlingen var uden tvivl “Babysitteren” og “Indtrængeren”, som jeg begge gav fem stjerner. Først og fremmest var de netop mine yndlings, fordi de indeholdte masser af skræmmende elementer. Men samtidig var de også bare virkelig godt udført. De formåede begge at overraske mig fuldkommen, og selvom jeg efterhånden har glemt en god del af de overordnede detaljer ved novellerne i samlingen, så står disse stadig klart frem i min hukommelse. De er nemlig ikke sådan lige at glemme igen. Desuden er begge noveller nogle, som jeg ville elske at læse mange flere sider af.

“Skurkistan” af René Toft

| Simone Hagemann

skurkistanTitel: “Skurkistan” / Forfatter(e): René Toft / Serie: – / Sideantal: 136 / Forlag: Calibat / Udgivet: 15.8.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Nogle gange kan en ganske lille ting eller hændelse have meget stor betydning. Skurkistan handler lige netop om sådan en lille bitte ting, og hvordan den her lille bitte ting fik helt og aldeles kæmpe store følger. Det starter med et ganske uskyldigt tyveri af en jernhandske og ender med et land på randen af en revolution for en lille dreng der hed Ingolf.

Nemlig.

Så du må hellere skynde dig at læse bogen.

Jeg startede på ”Skurkistan” med en forventning om, jeg ville komme til at opleve en sød og finurlig fortælling. Hvilket var lige præcis det, jeg kom til. Bogens beskrivelse mindede mig lidt om Kirkegaards forfatterskab, og bogen er netop også tilegnet ham og Kidde. Dog synes jeg ikke helt, Toft kan sammenlignes med disse to. I hvert fald ikke med denne bog. Han har dog helt sikkert potentialet til at skrive historier, der minder om. Så jeg glæder mig meget til at læse mere af ham i fremtiden.

Bogen handler om byen Skurkistan, hvori alle, børn som voksne, skal udføre skurkagtige handlinger på daglig basis. Drengen Ingolf forstår dog ikke helt hvorfor. Slet ikke fordi loven fortæller, at man skal være skurk. For det er vel ikke særlig skurkagtigt at følge loven? Denne undren sender ham ud på et længere eventyr, som bringer mange oplevelser med sig. Et eventyr som var rigtig hyggeligt at følge med i. Ikke mindst fordi Ingolf er en rigtig skøn hovedperson.

Bogen veksler dog mellem kapitler, der fortæller fra forskellige personernes synspunkter, og man oplever dermed mere, end Ingolf selv får lov til. Dette betyder også, at man kommer ret tæt på en del af bogens personer. Vi møder f.eks. kalif Ondisulet, som er den meget onde og modbydelige hersker af Skurkistan. Eller er han nu egentlig det? Jo bedre vi lærer ham at kende, jo tydeligere står det nemlig klart, at han måske inderst inde ikke er så ond, som han selv tror. Hvilket er en ting, som jeg ret godt kan lide ved bogen. Det får nemlig historien til at munde ud i en rigtig fin pointe.

På trods af, jeg synes, bogen var en ret hyggelig læseoplevelse, så forelskede jeg mig ikke fuldkommen i den. Der var især nogle steder, hvor jeg fandt den en anelse langtrukken, og hvor jeg desværre kom til at kede mig en smule. Ydermere må jeg indrømme, at jeg nok ville have haft mere glæde af bogen, hvis jeg rent faktisk havde læst den højt for et barn. ”Skurkistan” indeholder nemlig en masse barnlig glæde, som bare venter på, at et barn kommer og frigør det fra siderne. Det er derfor helt klart også en bog, som jeg er glad for at have i min samling, og som jeg glæder mig til en dag at læse højt for mine fremtidige børn. Hvis jeg altså ikke kan vente på, at de selv kan læse den. Jeg tror nemlig også, det kunne være en rigtig fin bog til dem, som har kunne læse lidt tid, men som endnu mangler den bog, som gør dem hooked på litteratur.

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5

 

“Således forgår alverdens herlighed” af Lars Kramhøft

| Simone Hagemann

Således forgår alverdens herlighedTitel: “Således forgår alverdens herlighed” / Forfatter(e): Lars Kramhøft / Serie: – / Sideantal: 296 / Forlag: Calibat / Udgivet: 10.6.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Gotisk, videnskabelig, satirisk, kosmisk, weird, kropslig, psykologisk. 12 aspekter af ny nordisk horror.

”Således forgår alverdens herlighed” var en god men også ret blandet læseoplevelse. Bogen består af 12 ret forskellige horror noveller, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Desværre er det sådan med mig og novellesamlinger, at der altid vil være nogle noveller, som bare ikke falder i min smag. Hvilket der desværre også var i denne samling – og det trak læseoplevelsen en anelse ned for mig. Jeg følte nemlig, at de noveller, jeg ikke var helt så glad for, fik læseoplevelsen til at blive en smule for langtrukken. Dog skal der her nævnes, at jeg ellers var meget vild med, at jeg kunne læse en novelle i ny og næ, uden at jeg overordnede følte, at læseoplevelsen blev ødelagt af det. Hvilket er en ting, jeg sætter stor pris på, hvad novellesamlinger angår.

En god del af novellerne i samlingen er enten virkelig grusomme eller skrækindjagende – og nogle endda begge dele på samme tid. Alligevel følte jeg dog ikke helt, at novellerne overordnet var skræmmende nok. Det er måske bare mig, der er en sucker for uhygge – men jeg kunne altså virkelig godt have brugt lidt mere uhygge og creepiness. Når det er sagt, så var der dog en novelle i samlingen, som skræmte mig så meget, at jeg måtte bede min kæreste om at gå i seng med mig. For jeg turde på ingen måde at lægge mig til at sove alene.

En anden ting der desværre også trak læseoplevelsen en smule ned for mig var, at flere af novellerne efter min mening sluttede lidt for abrupt. Altså der var slutninger, men jeg følte bare, at de nogen gange kom lidt for hurtigt. Hvilket måske skyldes, at novellerne var en smule for korte. Jeg ville i hvert fald havde været mere begejstret, hvis man havde sorteret et par stykker fra, og i stedet gjort de andre lidt længere. Derudover havde jeg det også lidt svært ved slutningerne på nogle af novellerne. Det er muligvis igen fordi, jeg gerne ville have haft novellerne uhyggeligere. Men jeg følte et par gange, at novellernes slutning ødelagde uhyggen lidt for mig. Jeg kan dog ikke helt præcist sætte en finger på hvorfor.

Nu skal det dog ikke lyde som om, jeg slet ikke kunne lide novellesamlingen – for det kunne jeg helt klart! Novellerne var alle sammen rigtig godt udtænkte, og jeg blev konstant overrasket over, hvilket drejning de tog. Hvilket helt sikkert kun var en god ting. Desuden kunne jeg tydeligt mærke, at Kramhøft virkelig kan skrive, og at han havde det godt i horrorgenren. I det hele taget kunne jeg tydeligt mærke, at novellerne var rigtig godt udtænkt, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Alt i alt var det altså en lidt blandet fornøjelse at læse denne bog. Men jeg kan nu alligevel helt sikkert anbefale den, hvis man er fan af horrorgenren. Læseværdig er den nemlig helt sikkert!

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5

 

“From a Distant Star” af Karen McQuestion

| Simone Hagemann

From a Distant StarTitel: “From a Distant Star” / Forfatter(e): Karen McQuestion / Serie: – / Sideantal: 256 / Forlag: Skyscape / Udgivet: 19.5.2015 / Læst på: Engelsk

Seventeen-year-old Emma was the only one who hadn’t given up on her boyfriend, Lucas. Everyone else—his family, his friends, his doctors—was convinced that any moment could be his last. So when Lucas miraculously returns from the brink of death, Emma thinks her prayers have been answered.

As the surprised town rejoices, Emma begins to question whether Lucas is the same boy she’s always known. When she finds an unidentifiable object on his family’s farm—and government agents come to claim it—she begins to suspect that nothing is what it seems. Emma’s out-of-this-world discovery may be the key to setting things right, but only if she and Lucas can evade the agents who are after what they have. With all her hopes and dreams on the line, Emma sets out to save the boy she loves. And with a little help from a distant star, she might just have a chance at making those dreams come true.

Jeg vil starte med at indrømme, at jeg ikke helt kan finde ud af, hvordan jeg har det med denne bog. Jeg kunne egentlig ret godt lide den, men det var alligevel lidt som om, der manglede noget i den – eller at noget skulle have været anderledes for, at jeg fuldt ud kunne komme til at holde af den. Hvilket kan jeg dog ikke sige – men det gør heller ikke så meget, for jeg nød alligevel at læse bogen. Selvom jeg dog lige skulle ind i den, før jeg sådan rigtig blev fanget.

Bogens historie var ret fed! Men slet ikke som jeg havde forventet. Jeg havde i hvert fald ikke forventet, at bogen ville være så meget sci-fi, som den var – og selvom jeg egentlig godt kunne lide det, så følte jeg bare ikke helt, at det var den vej, jeg havde håbet bogen ville gå. I hvert fald ikke så meget, som den gjorde. Jeg havde måske en større forventning om, at bogen ville være en forholdsvis simpel kærlighedshistorie, hvilket man ikke ligefrem kan kalde den. På trods af dette kunne jeg dog egentlig godt lide historien, som endte med at være ret interessant og rimelig action-packed.

Uden at sige for meget, så kan jeg også afsløre, at jeg var ret glad for bogens to hovedpersoner. Og især det sammenspil de havde i mellem sig. Desuden var der også andre aspekter ved den ene af bogens hovedpersoner, som jeg virkelig godt kunne lide. Jeg kan ikke afsløre hvilke, da jeg synes, man skal gå ind til bogen uden at vide noget om dette – men de fungerede ret godt, og jeg elskede den humor, som disse tilføjede til bogen.

I det hele taget kunne jeg godt lide den humor, som der er i bogen. Den fungerede nemlig virkelig godt sammen med historien, og gav samtidig også bogen et rigtig godt flow – og den gjorde det på en sådan måde, at jeg aldrig kom til at føle, at det blev forceret, hvilket jeg ellers har tendens til at føle.

Alt i alt var det en ret god læseoplevelse, selvom den overhovedet ikke var som forventet, og jeg stadig ikke helt ved, hvordan jeg egentlig har det med dette. Dog tror jeg, at jeg var mere begejstret for denne udgave af historien, end af den udgave som jeg troede, jeg skulle til at læse – selvom de to selvfølgelig ikke rigtig kan sammenlignes.

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5