“Vidunderlige skam” af Rikke Grosell

Vidunderlige skamTitel: “Vidunderlige skam”
Forfatter(e): Rikke Grosell
Serie: –
Sideantal: 232
Forlag: Wingman Books
Udgivet: 22.5.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Vidunderlige Skam er en erotisk roman om det forløsende ved at overgive sig til en af de mest skamfulde fantasier: At være et objekt for mænds lyst – og få betaling for det. Bogen bygger på forfatterens egne erfaringer som tidligere prostitueret og kan bedst beskrives som Fifty Shades of Grey møder Nymphomaniac.

Rikke Grosell skriver gribende og hudløst ærligt om sine oplevelser fra escort- og bordelverdenen: Om de seksuelle møder med kunderne, om forholdet til de andre piger og arbejdsvilkårene i branchen, og om samlivet med kæresten, der bifalder hendes eventyr som luder. Forfatteren inviterer ikke bare læseren med ud til escort-kunderne på hotellerne og ind i bordellets listige afkroge, men roder også op i mange af de myter og holdninger, der florerer om prostitution og kvinders seksualitet.

Hovedpersonen Julie beslutter sig for at blive luder. Ikke fordi hun mangler penge eller bærer på en social arv. Men fordi hun er drevet af seksuel nysgerrighed. Og her adskiller hun sig fra de andre piger i branchen. Hun er grænsesøgende og kompromisløs. Men også skrøbelig og evigt søgende efter at finde sig selv i grænselandet mellem nysgerrighed, liderlighed og længslen efter kærlighed.

Jeg vidste slet ikke, hvad jeg kunne forvente mig af denne bog. For helt ærligt; en erotisk roman med selvbiografiske undertoner, som skulle fokuserer en del på prostitution. Det havde jeg en smule svært ved at forholde mig til. Der var dog et eller andet, der tændte en interesse i mig, og som virkelig fik mig til at finde beskrivelsen af den interessant. Og interessant var bogen virkelig; selvom der var nogle aspekter af den, som jeg ikke var helt så vild med.

Bogen historie var overordnet meget interessant at læse, og jeg nød den en del. At komme ind bag prostitution på den måde, som man gør i bogen, var virkelig så spændende. Det hele virkede meget ærligt, og jeg lærte en hel del af det. Desuden kunne jeg virkelig godt lide, at fokusset var på, at være prostitueret af egen fri vilje, og fordi Julie synes det var seksuelt spændende.

“Det var den frihed, der er forbundet med tanken om kun at være til på baggrund af sin seksualitet – uden tanke på sociale kår, uddannelse og opvækst.”

Den erotiske del af historien og især Morten og Julies forhold var jeg til gengæld ikke særlig vild med. Jeg er på ingen måder sart, når det kommer til at læse om erotik, men jeg må indrømme, at det flere gange blev lidt for meget for mig i denne. Ikke pga. mængden af sex (som er ret stor!), men pga. udførelsen og detaljerne i sexscenerne. For mig blev nogle af dem virkelig bare for udpenslet, og jeg havde faktisk nogle steder, hvor jeg måtte holde pauser i min læsning, fordi jeg virkelig følte, det blev for meget. Desuden virkede en del af de meget beskrivende sexscener egentlig også ret uægte for mig. Det kan dog sagtens skyldes, at jeg på ingen måder kunne relatere til dem.

“Men var det på grund af prostitution eller den fordømmelse, der fulgte i kølvandet på den, at nogle af de prostituerede fik ødelagt deres seksualitet og selvopfattelse?”

Bogen havde også nogle politiske træk og overvejelser om prostitution, hvilket jeg virkelig elskede den for. Efter min mening fungerede disse rigtig godt, og jeg ville faktisk havde ønsket, at der havde været et endnu større fokus på dette i bogen. Det er jo virkelig et emne med mange skyggesider; og der er rigtig mange af disse sider, som jeg godt ville høre mere om, fra en der rent faktisk selv har været inde i miljøet. Man kunne nemlig hele vejen igennem mærke, at Grosell ved, hvad hun taler om – også selvom hun måske ikke har prøvet de eksakte ting selv.

Julie var en rigtig god hovedperson. Hun virkede tro mod sig selv hele vejen igennem; også selvom det nogle gange var ret svært. Desuden elskede jeg hendes tanker omkring alle hendes oplevelser, og synes virkelig hun virkede ægte. Jeg følte i hvert fald, jeg kom dybt ind under huden på hende.

Alt i alt var det altså meget interessant læsning, men min læseoplevelse blev dog trukket en del ned pga. de meget udpenslede sexscener, som jeg bare følte var alt for meget. Jeg kunne desuden virkelig godt tænke mig, at læse en (endnu mere) selvbiografisk roman om Grosells tid som prostitutieret; jeg tror i hvert fald, en sådanne kunne være endnu mere interessant læsning, og tilføje et nyt syn til prostitution som emne i det hele taget.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

“Endnu en Katherine” af John Green

Endnu en KathrineTitel: “Endnu en Katherine”
Forfatter(e): John Green
Serie: –
Sideantal: 283
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 30.4.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Mød Colin Singleton. Forhenværende vidunderbarn. Forhenværende fuld af potentiale. Nuværende fuld af lort. En anagramelskende nørd på mission for at bevise sin teori om, at menneskeheden kan opdeles i præcis to slags individer: Droppere og Droppede.

Lige pludselig var han hverken nogens kæreste eller nogens geni. Og det – for nu at bruge et komplekst begreb, som man vil forvente det af et vidunderbarn – stank virkelig.

Når det handler om piger (og det gør det tit for Colin Singleton), har alle hver deres type: Colins er ikke fysisk, men sproglig. Han kan godt lide Katheriner. Men nu er han blevet droppet. Af en pige ved navn Katherine. For nittende gang. Colin Singleton har et meget indviklet problem med en meget enkel løsning…

Jeg havde kæmpe forventninger til denne bog, da jeg har elsket stort set alt andet, som jeg har læst af Green so far. Hvilket vil sige alle hans bøger på nær Gåden om Alaska, jeg stadig har til gode. Jeg håber derfor også meget på, at jeg ville komme til at elske denne bog. Især fordi den skulle være ret nørdet, hvilket jeg på mange punkter selv er. Desværre kom jeg bare aldrig rigtig til at elske den.

Bogens historie var rigtig god – ingen tvivl om det. Jeg elskede at følge Colin og Hassans eventyr og udvikling, og jeg elskede at læse om Gutshot, som virkelig sendte mig på en skøn rejse til en helt typisk by langt ude på landet i syden af USA. Jeg elskede desuden, hvor mange personer man mødte i byen og hele budskabet omkring disse.

“Bøger er de ultimative Droppede: Læg dem fra dig, og de venter på dig til evig tid; giv dem opmærksomhed, og de gengælder altid din kærlighed.”

Der hvor filmen lidt knækkede for mig var, at jeg nogle gange følte jeg sad og læste i en matematikbog. Og selvom jeg egentlig er ret glad for matematik, så blev det simpelthen for meget for mig. Efter min mening fik det nemlig bogen til at føles alt for tung, selvom historien i sig selv egentlig lagde op til en ret ’let’ og hyggelig bog. Altså jeg kunne som udgangspunkt godt lide de matematiske ting i bogen, og synes det gav et rigtig godt element til historien, men for at jeg skulle have kunne elske bogen, så skulle det nok have været forkortet ned med ca. 50%.

Bogen indeholder desuden en del fodnoter, hvilket egentlig fungerede rigtig godt for historien. Når det er sagt, så var jeg dog personligt ikke helt så vild med dem, da jeg lidt følte, de ødelagde flowet i bogen, hvilket ellers var ret godt. I det hele taget var sproget ret passende for bogen, og selvom jeg ikke markerede vildt mange gode citater, så markerede jeg et par stykker, som jeg virkelig elskede.

“(..) for han kunne lide den proces, det er at læse, magien ved at forvandle krusedullerne på papiret til ord inde i hovedet.”

Bogens personer var desuden virkelig skønne, og nok det der var med til at gøre, at jeg trods alt var rimelig begejstret for bogen. Colin er den perfekte nørd, og jeg elskede simpelthen at følge med i hans tanker – selvom de til tider var en anelse svære at forstå. Efter min mening var han desuden rigtig let at holde af og med, og jeg ville faktisk ønske, jeg kendte ham i virkeligheden. Han virker i hvert fald som en rigtig god ven.

Alt i alt var det på ingen måder min yndlingsbog af John Green, men det var uden tvivl en læseværdig bog, som jeg er meget glad for at have stiftet bekendtskab med.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

“Rat Queens: Volume 1” af Kurtis J. Wiebe og Roc Upchurch

Rat QueensTitel: “Rat Queens, Vol. 1: Sass & Sorcery”
Forfatter(e): Kurtis J. Wiebe og Roc Upchurch
Serie: Rat Queens #1-5
Sideantal: 128
Forlag: Image Comics
Udgivet: 8.4.2014
Læst på: Engelsk

Who are the Rat Queens?

A pack of booze-guzzling, death-dealing battle maidens-for-hire, and they’re in the business of killing all god’s creatures for profit.

It’s also a darkly comedic sass-and-sorcery series starring Hannah the Rockabilly Elven Mage, Violet the Hipster Dwarven Fighter, Dee the Atheist Human Cleric and Betty the Hippy Smidgen Thief. This modern spin on an old school genre is a violent monster-killing epic that is like Buffy meets Tank Girl in a Lord of the Rings world on crack!

Jeg havde store forventninger til denne, da jeg simpelthen har hørt så ufattelig meget godt om den. Desværre synes jeg ikke helt, den levede op til de høje forventninger, jeg havde.

Historien er som sådan udmærket. Den er okay spændende, og jeg havde hele tiden lyst til at vide, hvordan det hele hang sammen, og hvem der stod bag de forskellige ting. Desværre synes jeg samtidig også, at historien blev en anelse kedelig til tider – på en eller anden måde, var det bare som om, der ikke skete nok ift. tempoet i denne graphic novel.

Den består dog af virkelig meget humor, hvilket jeg elskede. Humoren er så tyk, og der var flere steder, hvor jeg grinte højlydt – i det hele taget sad jeg faktisk og klukke igennem de fleste af siderne. Også hvor jeg egentlig ikke var helt så begejstret for selve historien.

Humoren kommer nemlig hovedsageligt gennem hovedpersonerne, som simpelthen bare er virkelig sjove. Desuden elskede jeg deres ping-pong, og hvordan de snakkede til hinanden. Samtidig var de virkelig også kick-ass alle sammen, hvilket jeg også var ret begejstret for.

Illustrationerne var ikke rigtig min stil, men jeg synes alligevel, de passede ret godt til historien. Dog var der nogle steder, hvor jeg synes, de blev en anelse forvirrende, og andre steder hvor jeg godt kunne have brugt f.eks. lidt flere farver. Men det kommer jo helt an på ens smag.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

“Når man kysser med øjnene” af Carsten Flink

Når man kysser med øjneneTitel: “Når man kysser med øjnene”
Forfatter(e): Carsten Flink
Serie: –
Sideantal: 229
Forlag: Turbine
Udgivet: 25.2.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Sara har fået en rejse til Indonesien i eksamensgave af sin far. En tidlig morgen sejler de sammen ud på delfintur. I båden er foruden Sara og hendes far også den selvsikre fyr Mark og bådens fører, den unge indonesiske dreng Kuno.

Da Mark presser Kuno til at følge efter en flok delfiner gennem nogle rev, får det skæbnesvangre konsekvenser. Pludselig befinder Sara sig i en kamp for overlevelse, hvor troen, håbet og den spirende kærlighed føles stærkere end nogensinde før.

Jeg modtog denne bog i en overraskelsespakke fra forlaget, og vidste derfor stort set intet om bogen, da jeg startede på den. Faktisk læste jeg bare ordene ’øde ø’, og så var jeg solgt. Lige siden jeg læste Vores ø af Tracey Garvis Graves i februar sidste år, har jeg nemlig prøvet at finde andre bøger, der minder en smule om. Derfor blev jeg virkelig også nødt til at læse denne bog med det samme. Bogen levede dog ikke rigtig op til Vores ø, men de er også to meget forskellige bøger. Jeg nød dog alligevel også at læse denne.

Historien var rigtig spændende, selvom der nogle gange blev fokuseret lidt for meget på det kærlighedsaspekt, som bogen også indeholder. Jeg ville i hvert fald have ønsket, at bogen havde fokuseret en smule mere på hele overlevelsesaspektet. Især fordi det hele nogle gange kom til at virke lidt for let. Men når det er sagt, så nød jeg alligevel historien, og bogens sider vendte nærmest sig selv, da jeg virkelig bare måtte vide, hvad der kom til at ske.

Bogens personer var ret gode. Jeg følte, jeg kom ret godt ind under huden på dem, hvilket jeg elsker. Desuden var Saras far sådan en skøn person at følge, og jeg kunne på ingen måder lade være med at holde af ham. Sara er en typisk teenager, der tænker meget på drenge og kærlighed, hvilket virkede meget ægte, men samtidig også irriterede mig en del. Flere gange virkede det nemlig som om, at tankerne om kærlighed overskyggede det faktum, at hun rent faktisk var strandet på en øde ø, og skulle kæmpe for hendes overlevelse. Jeg er i hvert fald sikker på, jeg selv ville have tænkt noget mere over det aspekt.

Bogen er skrevet i et let læseligt sprog, som giver bogen et ret godt flow. Dog virkede det måske lidt for let til tider, jeg havde i hvert fald nogle gange en følelse af, at jeg sad og var i gang med at læse en børnebog. Men det gjorde mig nu ikke så meget, da historiens spænding for det meste alligevel overskyggede sproget.

Alt i alt var det en fin læseoplevelse, som jeg nød, men det er nok ikke en bog, jeg kommer til at genlæse. Desuden vil jeg nok mest anbefale den til bogens egen målgruppe, da jeg er sikker på, at teenagere vil kunne få lidt mere ud af den end voksne.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5


“Judging a Book by Its Lover” af Lauren Leto

Judging A Book By Its LoverTitel: “Judging a Book by Its Lover”
Forfatter(e): Lauren Leto
Serie: –
Sideantal: 269
Forlag: Harper Perennial
Udgivet: 2.10.2012
Læst på: Engelsk

Want to impress the hot stranger at the bar who asks for your take on Infinite Jest? Dying to shut up the blowhard in front of you who’s pontificating on Cormac McCarthy’s “recurring road narratives”? Having difficulty keeping Francine Prose and Annie Proulx straight?

For all those overwhelmed readers who need to get a firm grip on the relentless onslaught of must-read books to stay on top of the inevitable conversations that swirl around them, Lauren Leto’s Judging a Book by Its Lover is manna from literary heaven! A hilarious send-up of—and inspired homage to—the passionate and peculiar world of book culture, this guide to literary debate leaves no reader or author unscathed, at once adoring and skewering everyone from Jonathan Franzen to Ayn Rand to Dostoyevsky and the people who read them.

Jeg havde ret høje forventninger til denne, da jeg havde hørt rigtig meget godt om den, og samtidig synes den lød helt fantastisk. Desuden virkede det som en bog, jeg bare måtte læse, da jeg jo virkelig elsker bøger, og samtidig også er ret begejstret for bøger om bøger.

Bogen var virkelig god, og jeg slugte den sammenlagt på nogle få timer. Da jeg modtog den med posten, begyndte jeg nemlig straks at læse i den, og selvom jeg havde en masse andet, jeg burde lave istedet, så kunne jeg simpelthen ikke slippe den igen. Dette var dog kun indtil, jeg nåede til anden halvdel af bogen, eller mere præcist til ‘Part 3 – How to fake it’. Selvom der var noget af det, jeg var ret begejstret for i denne del, så kedede det meste af det mig virkelig, og der var flere steder, hvor jeg overvejede at skippe noget, men hvor jeg endte med at kæmpe mig lidt igennem det.

“Considering yourself a serious reader doesn’t mean you can’t read light books. Loving to read means you sometimes like to turn your head off.”

Jeg synes, en stor del af ‘Part 3’ bare var beskrivelser af andre bøger, hvilket jeg uden tvivl altid ville finde virkelig kedeligt, når det er ikke er noget, jeg har forventet, eller selv opsøgt. Desuden så handlede det meget om bøger, som jeg nok burde læse, men hvoraf de fleste aldrig er noget, jeg kommer til at læse, fordi jeg simpelthen ikke har lyst. Hvilket dermed også gjorde det ret kedeligt at læse om.

Når det er sagt, så elskede jeg virkelig den første del af bogen, som jeg fandt virkelig fantastisk. Der var så mange gode ting i denne del af bogen, og jeg følte virkelig, den var skrevet præcis til netop mig. Hvilket jeg elskede – især fordi jeg virkelig følte, at rigtig meget af det, kunne havde været noget, jeg selv havde tænkt over eller oplevet.

“With great authors, it’s not until finishing a book that we’re reminded there was a puppet master as the author smiles up from the back cover.”

Bogens sprog var virkelig godt, og det hele var skrevet i en meget let tone. Hvilket gjorde det dejlig let at læse, og fik læsningen til at flyde rigtig godt. Desuden er bogen spækket med virkelig skønne sætninger, og jeg markerede en del helt fantastiske sætninger. Ikke nødvendigvis fordi sproget i dem var helt fantastisk, men fordi betydningen af dem uden tvivl var det.

Selvom der var en del af bogen, jeg ikke var helt så vild med, så er det dog stadig en bog, jeg virkelig gerne vil anbefale til bogelskere. Desuden skal jeg helt sikkert genlæse en dag – selvom jeg nok nøjes med at læse den første halvdel, og udvalgte steder i resten af den.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5