3 ud af 5

“Hvis jeg flytter i en flaske” af Christine Lund Jakobsen

| Simone Hagemann

Hvis jeg flytter i en flaskeTitel: “Hvis jeg flytter i en flaske”
Forfatter(e): Christine Lund Jakobsen
Serie: –
Sideantal: 34
Forlag: Turbine
Udgivet: 12.1.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

En klam fiskefrikadelle, en død kat, en skrotmaskine og en sort æske med farlig-ord er nogle af ingredienserne i denne bog. Hvis jeg flytter i en flaske er en samling digte til børn. Glade, skøre, triste og tænksomme rim til friske børn – og deres fjollede forældre.

Dette var en udmærket samling af børnerim. Det er ikke den bedste samling, jeg har læst, men det er heller ikke den værste. Desuden indeholdte den virkelig nogle perler, som jeg var virkelig vild med. Disse var hhv. Dimsefinderdreng, som jeg fandt ret sjov, Hvis jeg flytter i en flaske som var ret finurlig og fin, og til sidst Sneglen Fie som jeg simpelthen bare synes, var skrevet virkelig smukt.

Der var dog også rim, som jeg følte virkede ret malplaceret i samlingen. Jeg er f.eks. så sikker på, at jeg aldrig kommer til at læse Fuck da dig højt for et barn. Jeg ved ikke, om det bare er mig, der er snerpet, men jeg følte virkelig ikke, at et rim indeholdende så nedladende sætninger og bandeord hører til i en samling med børnerim. Jeg ville i hvert fald ikke risikere, at mine børn (altså de hypotetiske, som jeg lige har fået) ville kunne komme til at tro, at det var en acceptabel måde at snakke på. Derudover fandt jeg også Underligt og stille en anelse malplaceret. Det er godt at have noget om døden og sorg, men dets triste og dyster stemning passede bare ikke rigtig ind blandt de mange andre mere fjollede rim.

I det hele taget følte jeg lidt, at der manglede en form for rød tråd igennem rimene i samlingen. Det er fint nok, at man laver en samling med lidt af hvert, men jeg føler, det virker stærkere, hvis man kan finde en eller anden form for sammenhæng mellem de forskellige rim.

Bogens illustrationer var ikke lige min stil, men jeg kan godt se, at de med deres mange farver og detaljer nok vil virke meget tiltalende for mindre børn. Dog synes jeg, en del af dem kom til at virke en smule rodede. Der var dog to af dem, som jeg virkelig godt kunne lide – jeg har f.eks. forelsket mig fuldstændig i illustrationen tilhørende rimet Sneglen Fie, som bare passede fantastisk til indholdet af rimet.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5


“The Iron Trial” by Cassandra Clare og Holly Black

| Simone Hagemann

The Iron TrialTitel: “The Iron Trial”
Forfatter(e): Cassandra Clare og Holly Black
Serie: Magisterium #1
Sideantal: 304
Forlag: Scholastic Press
Udgivet: 9.11.2014
Læst på: Engelsk

Most kids would do anything to pass the Iron Trial. Not Callum Hunt. He wants to fail.

All his life, Call has been warned by his father to stay away from magic. If he succeeds at the Iron Trial and is admitted into the Magisterium, he is sure it can only mean bad things for him.

So he tries his best to do his worst – and fails at failing. Now the Magisterium awaits him. It’s a place that’s both sensational and sinister, with dark ties to his past and a twisty path to his future.

The Iron Trial is just the beginning, for the biggest test is still to come…

Jeg havde egentlig ikke planer om, at jeg skulle læse denne bog. Den blev nemlig lidt for hypet til mig, og samtidig lød den bare ikke rigtig, som noget jeg bare MÅTTE læse. Jeg læste dog nogle rigtig gode anmeldelser af den, som med det samme gav mig lyst til at læse den, så det gjorde jeg. Og det fortryder jeg virkelig ikke, heller ikke selvom jeg ikke var helt så begejstret for den.

Jeg var ret begejstret for nogle dele af bogen, men andre blev simpelthen alt for kedelige for mig. Især nød jeg virkelig at læse starten af bogen, og jeg elskede virkelig alle de magiske elementer. De var skrevet rigtig godt, og jeg elskede Hunts reaktion på det hele. Dog mindede de magiske elementer mig en del om Harry Potter (selvom jeg egentlig ikke synes, historien mindede alt for meget som en HP rip-off) hvilket mest af alt bare gav mig lyst til at genlæse HP. Det sidste af bogen fandt jeg desværre ikke helt så spændende. Altså der var et rigtig godt twist, men jeg var ikke rigtig så fanget af det, hvilket jeg virkelig ville have ønsket.

Bogens sprog var rimelig godt. Altså det var ikke en bog spækket med fine citater, men det fungerede rigtig godt til selve bogen og bogens målgruppe. Dog synes jeg faktisk ikke rigtig, jeg som sådan lagde mærke til, at bogen er middelgrade, hvilket jeg synes, var rigtig godt. Derudover kunne jeg overhovedet ikke mærke, at bogen var skrevet af to forskellige forfattere, hvilket også var virkelig godt. Jeg elsker i hvert fald, når to forfattere der skriver en bog sammen formår at gøre teksten og historien fuldstændig flydende.

Selvom bogen ikke var min yndlings, så regner jeg dog stærkt med, at jeg skal læse den næste bog i serien. Jeg synes nemlig, at både historien og universet virkede ret interessant, og selvom slutningen ikke var helt så fangende, så vil jeg ret gerne se, hvad der kommer til at ske nu.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5


“Dash & Lily’s Book of Dares” af Rachel Cohn og David Levithan

| Simone Hagemann

Titel: “Dash & Lily’s Book of Dares”
Forfatter(e): Rachel Cohn og David Levithan
Serie: –
Sideantal: 260
Forlag: Harlequin (UK)
Udgivet: 5.10.2012
Læst på: Engelsk

I’ve left some clues for you.
If you want them, turn the page.
If you don’t, put the book back on the shelf, please.

At the urge of her lucky-in-love brother, sixteen-year-old Lily has left a red notebook full of dares on her favourite bookshop shelf, waiting for just the right guy to come along and accept.

Curious, snarky Dash isn’t one to back down from a challenge – and the Book of Dares is the perfect distraction he’s been looking for.

As they send each other on a scavenger hunt across Manhattan, they’re falling for each other on paper. But finding out if their real selves share their on-page chemistry could be their biggest dare yet.

Jeg havde ret høje forventninger til denne bog, da jeg i sin tid faldt fuldstændig for beskrivelsen af bogen. Dog havde jeg læst lidt blandede anmeldelser af den, men det havde nu ikke sænket mine forventninger. Det burde jeg dog nok have gjort.

Det var dog ikke fordi, jeg overhovedet ikke kunne lide bogen, den var bare ikke på det niveau, som jeg havde forventet. Jeg havde nemlig forventet en bog, der ville tage mig med storm, men istedet fik jeg en solid middelmådig læseoplevelse.

Bogens historie var rigtig sød men også ret forudsigelig, hvilket dog ikke gjorde mig så meget, da jeg egentlig ikke havde regnet med andet. Og forudsigelige (kærligheds)historier kan virkelig også et eller andet. Desuden var bogens hovedpersoner også ret gode. Jeg nød i hvert fald meget at læse om dem begge to, og holdte med dem hele vejen igennem historien. Desuden virkede de meget ægte, og deres tanker og følelser virkede ret passende for deres alder.

Bogen var skrevet ret godt, og jeg kunne på ingen måder mærke, at den var skrevet af to forskellige forfattere. Cohn og Levithan har skrevet hvert andet kapitel i bogen, men for mig virkede det meget flydende og ens, hvilket jeg fandt rigtig godt. Desuden var bogen spækket med helt fantastiske citater, som jeg virkelig nød at læse.

Det der gjorde bogen til en middelmådig oplevelse for mig var, at jeg aldrig rigtig følte mig drevet til at læse videre. Jo, jeg ville da gerne vide, hvad der kom til at ske (og se om jeg havde ret), men jeg ville nok også have haft det fint med aldrig at finde ud af det. Desuden fandt jeg den lidt kedelig til tider, hvilket også trak lidt ned for mig.

Det er nok ikke en bog, jeg kommer til at genlæse. Men jeg er alligevel glad for, at jeg trods alt har fået den læst. Desuden kan den også anbefales, hvis bare man ikke forventer alt for meget af den, og istedet bare tager den for det, den er.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5


“Sjæleknuseren” af Sebastian Fitzek

| Simone Hagemann

SjæleknuserenTitel: “Sjæleknuseren”
Forfatter(e): Sebastian Fitzek
Serie: –
Sideantal: 229
Forlag: Mrs. Robinson
Udgivet: 22.2.2011
Læst på: Dansk

De blev ikke voldtaget.
De blev ikke tortureret.
De blev ikke myrdet.
Det var meget, meget værre…
De havde mødt den psykopat, pressen kaldte “Sjæleknuseren”

Tre unge, smukke og livsglade kvinder forsvinder. Kort tid senere dukker de op igen. I live. Men helt uden mulighed for at kommunikere med omverdenen. De er blevet frarøvet evnen til at tale, læse og bevæge sig. Spærret inde i deres egen krop i en mareridtsagtig tilstand.

En vinternat slår Sjæleknuseren til igen. Denne gang på et psykiatrisk hospital hvor personalet og patienterne skrækslagne må sande, at de er spærret inde uden mulighed for flugt. Og snart går jagten ind…

SJÆLEKNUSEREN er en rystende og skræmmende roman, som går lige under huden på læseren. Spændingen stiger kontinuerligt lige indtil den chokerende slutning.

Jeg havde ikke læst så meget om bogen, men havde alligevel store forventninger til den. Den første bog (krimi) jeg læste af Fitzek, elskede jeg nemlig. Og jeg troede egentlig også, dette var en krimi. Det var det dog ikke, og det skuffede mig desværre.

Bogen havde en virkelig spændende historie, som fangede mig, og fik mig til at blive ved med at læse, for jeg måtte bare vide, hvad det hele gik ud på. Dog synes jeg, man fik for lidt at vide igennem historien, og der gik for længe inden, jeg overhovedet havde den mindste idé om, hvad der egentlig skete. Og af den grund kedede den mig også en del (også selvom den jo egentlig var spændende), og det tog mig  forholdsvis lang tid at læse den ellers forholdsvis korte bog.

Jeg fandt desuden bogen alt for forvirrende til tider. Der var flere gange, hvor jeg ikke helt forstod, hvad der egentlig skete, bl.a. fordi man ikke rigtig fik noget konkret at vide. Og det var desværre med til at hægte mig lidt af historien, så jeg bare blev endnu mere forvirret

Bogens slutning var dog ret god. Den var spændende, opklarende og i det hele taget bare ret perfekt for historien. Samtidig var den med til at trække min læseoplevelse op, da det hele kom til at give lidt mere mening for mig.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

“Samlerne” af Michael Kamp

| Simone Hagemann

SamlerneTitel: “Samlerne”
Forfatter(e): Michael Kamp
Serie: –
Sideantal: 252
Forlag: Tellerup
Udgivet: 12.1.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Thomas er en plaget mand.
Det begynder med huller i hukommelsen.
Så følger synerne og de vågne mareridt.
En overnaturlig trussel har invaderet familiens hjem,
og snart er Thomas fanget i en labyrint af desperation og rædsel.
Hvordan kan han beskytte sin familie mod noget han ikke kan se?

Jeg har tidligere læst både en virkelig god bog og en noget kedeligere bog af Michael Kamp, og vidste derfor heller ikke helt, hvad jeg kunne forvente af denne bog. Den lød dog rigtig spændende, og efter at have læst flere rosende ord om den, var der ingen tvivl om, at jeg også selv blev nødt til at se, om den kunne leve op til den første bog, jeg læste af Kamp. Det kunne den dog desværre ikke helt, men det var alligevel en god middelmådig læseoplevelse, som jeg er glad for, jeg har oplevet.

Bogens historie begyndte rigtig godt, og jeg var fuldstændig hooked. Jeg fandt plottet virkelig spændende, og følte bogen havde den helt perfekte potion uhygge. Desuden vendte siderne nærmest sig selv, hvilket altid er et godt tegn. Omkring midten af bogen begyndte jeg dog at kede mig ret meget, og jeg kunne slet ikke holde fokus på bogens handling. Den bliver nemlig meget mærkelig og forvirrende, hvilket i egentlig giver god mening ift. plottet, men det fungerede bare slet ikke for mig, og der var flere tidspunkter, hvor jeg desværre måtte kæmpe lidt for ikke bare at klappe bogen sammen.

Bogens personer kunne jeg ret godt lide. De virkede ret ægte, og havde ret troværdige reaktioner (i hvert fald i starten, hvor der endnu ikke skete alt for mærkelige ting). Desuden kunne jeg ret godt lide den måde, som Thomas reagerede på igennem hele historien. Jeg følte i hvert fald virkelig med ham, og var i gennem det meste af historien ret interesseret i at finde ud af, hvad der egentlig skete med ham.

Alt i alt var det en lidt blandet oplevelse, men alligevel en læseoplevelse, som jeg på ingen måder fortryder. Jeg ville dog bare have ønsket, den havde holdt niveauet fra starten hele vejen igennem.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5