3 ud af 5

“Ti, tyve, tredive” af Per Bloch

| Simone Hagemann

Ti, tyve, trediveTitel: “Ti, tyve, tredive”
Forfatter(e): Per Bloch
Serie: –
Sideantal: 213
Forlag: C&K Forlag
Udgivet: 6.9.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

I en kalejdoskopisk form fortæller Ti, tyve, tredje historien om drengen Eddie, hans barndom og opvækst. Farens alkoholisme og morens psykiske sygdom, deres skilsmisse med nye familiedannelser, papsøskende og flytninger skildres i drengens urolige optik. Hans vilde fantasi og selvopfundne ritualer holder den generelle følelse af utryghed i ave. Små og store ting fylder lige meget i hans verden hvor frygten for hajer i svømmehallen er lige så virkelig som hverdagens hændelser.

Ti, tyve, tredive er en skæv og surrealistisk roman om et menneskes vilje til at lægge sin barndom bag sig og åbne sig for verden og livet.

Jeg var rimelig spændt på denne bog, da den lød ret anderledes, hvilket med det samme gav mig lyst til at læse den. Desuden har jeg læst en del blandede anmeldelser af den, så jeg var spændt på at se, hvad jeg selv ville synes om den.

Bogen var sådan set okay, men den sagde mig ikke det store. Jeg kunne egentlig godt lide historien, men den fangede mig desværre bare ikke rigtig.

Opsætningen og bogens sprog, synes jeg, fungerede ret godt. Der var dog nogle steder, hvor jeg virkelig gerne ville have læst mere, og steder hvor jeg ville ønske afsnittet havde været kortere.

Jeg synes man lærer Eddie godt at kende, men de andre personer, synes jeg ikke rigtig, man kom ind under huden på, og det synes jeg, er ret synd. Jeg tror i hvert fald, det ville have givet historien lidt mere dybde, hvis de var blevet forklaret bedre.

Jeg regner ikke med, jeg kommer til at genlæse bogen, men jeg er alligevel glad for, jeg har fået den læst.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5


“Status” af Erlend Loe

| Simone Hagemann

StatusTitel: “Status”
Forfatter(e): Erlend Loe
Serie: –
Sideantal: 144
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 6.2.2014
Læst på: Dansk

Den aldrende lyriker Nina Faber er fattig både på penge og prestige, da hun efter et længere stipendieophold i Istanbul forsøger comeback med digtsamlingen BOSPORUS.

Hun venter på, at redaktøren skal ringe og formidle de gode anmeldelser. Men sådan går det ikke. Der er dårlige anmeldelser over hele linjen, og Nina bestemmer sig for, at det er payback-time …

Jeg vidste stort ser intet om denne bog, da jeg startede den. Jeg havde kun flygtigt læst bagsideteksten, og jeg har endnu ikke set nogle anmeldelser af den. Jeg tror dog, det var meget godt.

Hvis jeg havde vidst mere om bogen, tror jeg nemlig, jeg var blevet skuffet. Dog har jeg alligevel haft svært ved at finde ud af, hvad jeg konkret synes om den. Men overordnet var den okay, og jeg hyggede mig, mens jeg læste den.

Nina er virkelig bare skør. Jeg forstår godt, det kan være svært, at ens nye bog kun får dårlige anmeldelser, men det er nok de færreste, der ville reagere, som hun gør. Og det værste er næsten, at hun ikke engang har dårlig samvittighed over noget af det.

Fordi Nina er så skør, fik bogen mig flere gange til at ryste på hovedet. Men den fik mig også til at grine. Specielt fordi meget af det samtidig virker ret absurd.

Bogen er ret kort, men den korte længde fungerer ret godt. Desuden er den skrevet ret godt – jeg kunne i hvert fald godt lide sproget i den. Og læsningen flød virkelig godt; jeg lagde slet ikke mærke til, hvor meget jeg fik læst ad gangen, da siderne nærmest vendte sig selv.

 

“Micki 19:50” af Christian Reslow

| Simone Hagemann

Micki 19.50Titel: “Micki 19:50”
Forfatter(e): Christian Reslow
Serie: –
Sideantal: 136
Forlag: Valeta
Udgivet: 1.10.2010
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

I et teater i Nordsjælland går lyset ud.
En kvinde rammer, bevidstløs, gulvet på scenen.
Kameramanden Tonni, dirigenten Georg og sangerinden 
Raquelle er fanget i den mørke bygning. 
Spærret inde af en snestorms rasen er de tvunget til at 
undersøge det forladte teater.

Hvor forsvandt orkesteret og teatergæsterne hen?
Hvem barrikaderer dørene og tænder bål på scenen? 
Hvem har skrevet JYDEN ER OND !! i blod på væggen?

Jeg havde ingen forventninger til denne bog overhovedet. Jeg vidste kun det, som bagsideteksten fortalte, og som gjorde mig nysgerrig på bogen til at starte med. Den lyder nemlig ret interessant, men med det ret lave sideantal, havde jeg svært ved at forestille mig, hvad der skete i den.

Det var absolut ikke den bedste bog, jeg har læst, men heller ikke den værste. Jeg læste den på ca. tre timer, og i de timer var jeg rimeligt godt underholdt. Den var spændende og aktionfyldt, men samtidig var den til tider alt for forvirrende. Der var flere gange, hvor jeg lige måtte læse lidt tilbage, fordi jeg simpelthen ikke anede, hvad der foregik.

Dog passede det egentlig meget godt ind, at den var forvirrende, idet karakterende flere gange heller ikke havde en idé om, hvad der skete. Det blev bare lidt for meget, og jeg kunne måske godt have brugt en fortællerstemme, der lige gjorde det hele lidt mere klart indimellem. Bogens plot var jeg dog helt vild med! Det er måske ikke verdens bedste, men jeg synes altså alligevel, det er ret godt udtænkt.

Bogen skifter mellem forskellige synsvinkler, hvilket fungerede ret godt. Jeg synes i hvert fald, det var med til at gøre bogen mere spændende, idet man dermed “oplevede” noget, som man ellers ikke ville have gjort.

 

“Kære Agnes!” af Håkan Nesser

| Simone Hagemann

Kære Agnes!Titel: “Kære Agnes!”
Forfatter(e): Håkan Nesser
Serie: –
Sideantal: 155
Forlag: Modtryk
Udgivet: 24.4.2012
Læst på: Dansk

Kære læser!

Dette er en brevroman.
Det er også en kriminalhistorie.
Måske også noget helt tredje.
I hvert fald er det en bog om to kvinder, der mødes ved en begravelse efter næsten tyve års tavshed. Og om et planlagt mord.
Fortællingen kom til mig i Kavalla i Grækenland i løbet af nogle varme sommeruger.
Jeg bryder mig ikke om bagsidetekster.

Deres forbundne
Håkan Nesser

Jeg havde læst denne roman før, så jeg kendte plottet på den. Alligevel nød jeg den ret meget, da jeg genlæste den, og I skal derfor ikke snydes for en anmeldelse af den.

Det er absolut ikke verdens mest originale historie eller plot. Alligevel må jeg indrømme, at jeg var meget overrasket over slutningen, første gang jeg læste bogen. Og faktisk må jeg indrømme, at jeg også blev det en smule denne gang. Jeg kunne ikke huske alle detaljer, og slutningen er bare så uforudsigelig (synes jeg i hvert fald!).

Jeg elsker, at bogen er skrevet som en brevroman. Det giver et rigtig godt twist til genren, og jeg synes, det er med til at forøge spændingen endnu mere. Det er nok ikke ligefrem realistisk, men alligevel kan jeg se de to kvinder sidde og skrive brevene til hinanden. Jeg lever mig på en eller anden måde endnu mere ind i bogen, netop fordi jeg synes, den virker mere “personlig”, idet den er skrevet via breve. Desuden så synes jeg, det gør bogen lidt mere unik.

Bogen er meget hurtigt læst. Den er kort, og brevene er lette at læse. Alligevel kunne jeg ikke se den længere. Den bygger spændingen godt op, og jeg synes, afrundingen af den er ret god.

Jeg vil anbefale den til alle krimifans, som bare gerne vil have en kort (og lidt speciel) krimihistorie.

 

“Blandet slik” af Cecilie Sund Kristensen

| Simone Hagemann

Blandet slikTitel: “Blandet slik”
Forfatter(e): Cecilie Sund Kristensen
Serie: –
Sideantal: 89
Forlag: Forlaget mellemgaard
Udgivet: 30.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Blandet slik er en digtsamling om ungdom. Om at leve uden at tænke på konsekvenserne, om kærlighed, sex, seksualitet, hævn og alle de latterlige kvindeting, vi hader, men alligevel ikke kan komme uden om at opleve. Blandet slik er måske den ungdom, du er glad for, at du aldrig fik.

Digte er ikke rigtig en genre, jeg har gjort mig så meget i, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at sige ja til denne digtsamling, da forfatteren spurgte, om jeg ville læse og anmelde den. Det virkede nemlig som om, hun havde et rigtig godt sprog.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om digtene. Nogle af dem skar lige i hjertet, mens andre for mig virkede overflødige. Jeg var dog generelt ret vild med sproget. Jeg synes godt, man kunne mærke, der var tænkt over det, men det virkede ikke på nogen måder kunstigt, som jeg ellers ofte synes, det kan komme til i digte.

Samlingen er inddelt i tre dele: Ham, Hende og Deklaration. Generelt synes jeg, der var både gode og dårlige digte i Ham og Hende. Dog var der en del digte i Ham, som jeg synes var gode, og som stadig sidder i mig. Hende havde jeg det rimelig anstrengt med. Digtene talte ikke rigtig til mig, og jeg føler ikke rigtig, noget af det sidder fast i mig længere, selvom det ikke er særlig længe siden, jeg lagde samlingen fra mig. Deklaration var meget kort, men jeg elskede hvert ord af det! Det var virkelig det, som satte sig mest fast – og jeg er overbevist om, det er et digt, jeg vil komme til at læse mange gange.

En gennemgående ting i samlingen, der irriterede mig, var, at rigtig mange af digtene omhandlede smerte. Dette er i sig selv fint nok, men nøj hvor blev jeg træt af at læse om blod. Det var som om, der var noget med blod i ca. hvert andet digt, hvilket jeg må indrømme, blev for meget.

Jeg tror ikke, jeg vil komme til at læse hele samlingen igen. Men jeg vil helt sikkert komme til at læse nogle af digtene igen. Der er nemlig nogle, der er for fine til ikke at blive genlæst.