3 ud af 5

“En hellig alliance” af A.J. Kazinski

| Simone Hagemann

En hellig allianceTitel: “En hellig alliance”
Forfatter(e): A.J. Kazinski
Serie: –
Sideantal: 511
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 3.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Saxo.

En tidlig morgen i Dyrehaven. Han sidder lænet op ad træet. Hans hænder ryster da han stikker geværløbet i munden. Måske lukker han øjnene.

Samme morgen starter den tidligere journalist Eva Katz på sit nye job i en daginstitution i Roskilde. Nu er det tid til at se fremad – i livet og i forhold til den frygtelige hemmelighed hun skjuler. Men i mødet med en fem år gammel dreng ændrer alt sig. For hvad er det han vil fortælle hende med sin blodige tegning? Eva får mistanke om at drengen har været vidne til en forbrydelse. Og da han viser sig at være søn af en hofdame, går det snart op for Eva at hun står over for en makaber forbrydelse, der peger dybt ind i hjertet af det danske monarki.

En Hellig Alliance er en hæsblæsende thriller der bygger på omfattende research. Bogen går bag facaden på det danske og de europæiske kongehuse, og fortæller om hemmeligheder og skandaler fra mange hundrede års kamp mellem monarki go demokrati i Danmark og Europa.

Bogen startede rigtig spændende ud, og jeg nød virkelig læsningen. Jo længere jeg kom ind i bogen, jo længere tid tog læsningen mig. Bogen var stadig spændende, men ikke så spændende at jeg ikke kunne lægge den fra mig. Jeg havde ikke rigtig behov for at vide, hvad der nu ville ske, sådan som jeg ellers plejer at have det med krimier.

Bogens sprog var ret godt, og jeg kunne på ingen måder fornemme, det var to forskellige, der havde skrevet. Det hele virkede meget flydende. Desuden var jeg ret vild med Eva. Jeg elskede, at hun var så tro mod sig selv, og ikke bare opgav at finde sandheden, selvom andre i hendes situation nok ville have gjort det. Desuden kunne jeg også meget godt lide Marcus (den anden “hovedperson”). Hans udvikling gennem bogen, synes jeg virkelig, var god. Den fik mig i hvert fald til at føle mig tættere på ham, og desuden synes jeg, den fik ham til at virke mere sympatisk.

Desuden manglede jeg lidt en slutning på bogen. Jeg synes, det kom til at virke som om, den bare hurtigt skulle afsluttes. Jeg kunne i hvert fald godt have brugt lidt mere forklaring og action. Jeg vil dog alligevel gerne anbefale bogen, da jeg alt i alt syntes, det var en ret spændende historie. Der skulle bare have været ændret nogle ting, for jeg havde været helt tilfreds med den. Desuden kan man virkelig mærke hvor meget research, der er lagt i bogen – hvilket jeg synes er ret fedt!

 

“Prepper” af Lise Bidstrup

| Simone Hagemann

PrepperTitel: “Prepper”
Forfatter(e): Lise Bidstrup
Serie: –
Sideantal: 186
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 10.10.2013
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Når den helt store katastrofe rammer Jorden, vil millionvis af mennesker dø. Men der findes grupper, som forbereder sig til denne dag. Folk, der ikke bare vil sidde stille og vente på katastrofen. Daniel og hans familie gør sig klar til den endelige katastrofe, så de er parate, når den rammer. Så parate som man kan blive, i hvert fald… For når dommedag kommer , kan man ikke forudsige, hvad der vil ske, og man kan slet ikke forudsige, hvordan folk vil reagere. Heller ikke, selv om man har forberedt sig til det hele sit liv.

Jeg havde ikke de store forventninger til bogen, da flere af de bogbloggere, jeg plejer at være rimelig enige med, ikke har været særlig begejstret for den. Jeg var dog alligevel ret spændt på historien, da den lød ret spændende.

Jeg var ikke blæst fuldkommen bagover af bogen, men jeg nød læsningen ret meget alligevel. Bogens slutning er meget (!) forudsigelig, og jeg tror, jeg havde gættet den inden for de første 10 sider. Alligevel sad jeg til sidst og blev lidt i tvivl om, om jeg nu havde gættet rigtigt.

Bogens sprog irriterede mig en smule i starten, da jeg kom til at lægge for meget mærke til skrive/tastefejl, men jeg endte faktisk med at blive ret glad for det. Skrive/tastefejlene blev færre og færre, og sproget fik læsningen til at flyde så dejligt let.

Bogens inddeling havde dog også en del med den flydende læsning at gøre. Bogen er inddelt i rimelig korte kapitler, der skifter mellem at fortælle om henholdsvis nu- og fortiden. Dette, synes jeg, fungerede rigtig godt. Det gjorde mig i hvert fald virkelig nysgerrig, og gav mig hele tiden lyst til at læse videre.

Jeg kunne ret godt lide bogens personer, og specielt hovedpersonen var jeg ret begejstret for. Han virkede bare så virkelig – og jeg følte virkelig, jeg kunne mærke ham gennem bogens sider. Personerne kunne dog godt have brugt et par hundrede sider mere at udvikle sig på.

I det hele taget, ville jeg have ønsket, at bogen var en del længere. Jeg var virkelig vild med historien, men jeg synes, det lave sideantal fik bogen til at virke forkortet. Jeg ville i hvert fald gerne have læst meget mere om både for- nu- og fremtid.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

“Carrie” af Stephen King

| Simone Hagemann

CarrieTitel: “Carrie”
Forfatter(e): Stephen King
Serie: –
Sideantal: 207
Forlag: Forlaget Artia
Udgivet: 1990
Læst på: Dansk

Pubertet, menstruation, mobning …

Store piger kan være hårde ved hinanden, og her går det ud over Carrie, der er klassens sorte får.

Hun er sær, tavs og indesluttet, og det er nok hendes mors skyld. Carries mor er religiøs fanatiker, opdrager sit barn med gammeltestamentelig strenghed og forbyder hende at deltage i noget som helst, der har med kammeraterne og deres tilværelse at gøre.

Alligevel kommer Carrie med til skoleballet, og hun oplever for en kort stund at blive accepteret og ender som ballets dronning.

Men der er nogen, der har noget i baghånden til hende … en ondskabsfuld plan, der får det værste op i Carrie.

Og Carries værste er meget slemt … for Carrie kan noget, som andre ikke kan. Det hedder med et fremmedord telekinese, og da Carrie slipper sine kræfter løs, går byen sin undergang i møde …

Jeg havde store forventninger om, dette var en bog, som virkelig ville skræmme mig, og som jeg ikke ville kunne lægge fra mig igen af bare spænding. Sådan blev det dog desværre ikke.

Bogen var sådan set spændende nok, men den var virkelig også underlig. Første del af bogen lod til at bygge op til den her kæmpe katastrofe, som jeg regnede med, ville være virkelig spændende at læse om. I anden del da katastrofen så rent faktisk skete, synes jeg overhovedet ikke, det var hverken spændende eller den mindste smule uhyggeligt. For mig virkede det mest af alt bare forvirrende og irriterende.

Jeg var desuden ret træt af bogens opsætning. Det irriterede mig helt vildt, der ikke var kapitler, og så irriterede det mig, at der ofte kom tanker i parenteser inde midt i teksten. Jeg synes nemlig, det var med til at gøre bogen endnu mere forvirrende, end jeg allerede syntes. Jeg ville desuden havde ønsket, at uddragene fra rapporterne, som findes i bogen, havde været kapitler for sig selv. Det tror jeg nemlig, ville have været med til at gøre bogen lidt mere spændende.

Jeg synes dog, bogen havde nogle ret gode temaer, og den havde da også nogle tidspunkter, hvor den var svær at lægge fra mig. Jeg er derfor rigtig glad for, jeg har fået den læst, men det er nok desværre ikke en bog, jeg får læst igen.

 

“Amok” af Richard Bachman (Stephen King)

| Simone Hagemann

AmokTitel: ”Amok”
Forfatter(e): Richard Bachman (Stephen King)
Serie: –
Sideantal: 165
Forlag: Forlaget Artia
Udgivet: 1995
Læst på: Dansk

I Amok fortæller Richard Bachman, alias Stephen King, en barsk, men uhyggelig sandsynlig historie om en teenage dreng, der gør op med sine omgivelser. Det hele er bare blevet for meget: forældrene, skolen, lærerne, kammeraterne. Han tager sin fars pistol og går hen mod skolen – men ved egentlig ikke rigtig, hvad han vil. Måske bare, at nogen hører på ham.

Fortællingen er ikke det sædvanlige opgør mellem godt og ondt, som man måske er blevet vandt til fra Kings side, men nærmere hvordan en situation, der er ude af kontrol, bevæger sig med en grusom konsekvens frem mod uundgåelig højdepunkt.

Amok er også et billede af forældre, skole, lærere, som alle er velmenende, men mangler den afgørende forståelse.

Jeg har ret blandede følelser om denne bog. Jeg var nemlig virkelig ikke særlig vild med den i starten, men elskede det til slut. Jeg synes starten virkede meget kaotisk og forvirrende, hvilket fik mig til at finde den kedelig. Jo længere jeg kom ind i bogen, kunne jeg dog godt se, hvorfor den startede således, og jeg synes lige pludselig at starten virkede ret interessant. Det ændrede dog selvfølgelig ikke på, at jeg havde kæmpet mig gennem det første af bogen.

Bogen blev desuden generelt virkelig interessant og spændende, jo længere du kom ind i den, og jo mere du fandt ud af hovedpersonen. På den måde kom hans handlinger også til at give lidt mere mening, og jeg synes, han kom til at virke lidt mindre forstyrret og lidt mere menneskelig. Og faktisk må jeg indrømme, at jeg kom til at holde ret meget af ham. Hvilket, jeg synes, er ret godt gået, når bogen er så kort. Desuden var jeg også ret vild med, at man langsomt fandt ud, hvad det egentlig var, han gerne ville.

Bogens kapitler har jeg også blandet følelser om. På en måde elskede jeg dem, men samtidig irriterede de mig også ret meget. Nogle af kapitlerne er kun på en halv side, hvilket, jeg egentlig synes, fungerer fint nok. Desuden er nogle af kapitlerne i nutid mens andre er fortid. Eller det vil sige, at det er historier om hovedpersonens barndom, som han selv fortæller. Dette kunne jeg også godt lide, jeg var bare træt af, at disse kapitler ofte blev indledt med en sætning i det forrige kapitel. Jeg synes nemlig bare, det virkede som om, at kapitler blev afbrudt, før de egentlig var slut.

Jeg synes desuden, det var spændende at læse om et skoleskyderi i en bog, der er skrevet nogle år før, skoleskyderier rigtig er blevet udbredt. På en eller anden måde synes jeg bare, det hele virkede meget mere ægte. Netop fordi der ikke rigtig har været nogle episoder, at kunne skrive det udfra.

Selvom jeg har blandet følelser om bogen, så synes jeg, det har været en rigtig god bog, at starte med at læse Stephen King. Jeg vil i hvert fald ikke udelukke, at jeg vil læse den igen på et tidspunkt.

 

“De overlevende” af Anna Bridgwater og Monica C. Madsen

| Simone Hagemann

De overlevendeTitel: ”De overlevende”
Forfatter(e): Anna Bridgwater og Monica C. Madsen
Serie: –
Sideantal: 234
Forlag: FADL’s Forlag
Udgivet: 29.9.2011
Læst på: Dansk

Hvordan lever man videre efter katastrofen, der ændrede alt? Kan man overhovedet få en hverdag til at fungere? Hvordan opfatter man sig selv og sin verden, når man oplever det umulige? Og hvordan forholder man sig til dem, der ikke klarede det?

Historien er fuld af overlevere, og de fylder meget i medierne hver dag. I De overlevende møder vi 7 mennesker, hvis skæbne tog en drastisk vending, da de overlevede katastrofens øjeblik.

Læs om bjergbestigeren, der overlevede lavinen på bjerget, tv-værten, der blev lam efter et helikopterstyrt, flygtningen der overlevede krigen i det tidligere Jugoslavien. Du kan også læse om en soldat i ilden i Irak og et tsunamioffer, der blev skyllet 3 km ind i landet. Desuden overlevede skuespilleren Bodil Jørgensen en af Danmarkshistoriens værste togulykker, og tv-modellen Ibi Støving har overlevet ikke mindre end 4 livstruende situationer.

Journalisterne Anna Bridgwater og Monica C. Madsen har i De overlevende sat sig for at undersøge den overlevendes psyke og videre liv. De kobler samtidig de meget personlige beretninger sammen med reflektioner over liv og død samt religion, psyke og stress.

Overordnet var bogen sådan set god nok. Jeg var/er ret vild med konceptet med at fortælle beretninger om katastrofer, og om hvordan folk kommer videre efter det utænkelige sker. Jeg må dog indrømme, at bogen skuffede mig en smule.

Det var rigtig spændende at høre om, hvordan folk havde oplevet de forskellige katastrofer, og om hvordan de fik en ‘normal’ hverdag op at køre efter. Desuden elskede jeg, at de fortalte helt ærligt om, hvordan de egentlig havde haft det i deres helingsperiode. Specielt hvordan de havde taklet det med, hvorfor de overlevede i forhold til andre.

Jeg synes dog kun, det var fire af historierne, som var spændende. Selvfølgelig var de tre andre også spændende at læse, men de sagde mig bare ikke helt så meget som de fire. Hvad det var, der gjorde, jeg havde det sådan, ved jeg ikke. Men jeg tror bare ikke rigtig, jeg følte, jeg kom ordentlig ind under huden på personerne. Ibi Støvrings historie fandt jeg faktisk decideret kedelig, og det var endda den, jeg havde glædet mig mest til. Eftersom hun fortalte om tre forskellige katastrofer (jeg ville måske ikke kalde det deciderede katastrofer, men mere bare nogle virkelig uheldige oplevelser) på ret få sider, blev det hele forkortet meget ned, og jeg savnede virkelig at høre lidt mere om hændelserne. Desuden synes jeg, det virkede som om, hun tog det hele lidt overfladisk, hvilket jeg simpelthen ikke kunne klare. Om hun gør det i virkeligheden, ved jeg ikke, men jeg synes i hvert fald, det blev beskrevet således.

Bogen er dog overordnet skrevet ret godt. Den er inddelt i kapitler med hver historie, og efter (stort set) hver historie kom der et lille kort kapitel med lidt forskellige informationer. Selve historierne er bygget op således, de starter med beretningen om katastrofen, efterfulgt af beretningen om at komme tilbage til livet, og til slut kommer der (for det meste) nogle eftertanker fra personerne. Desuden bliver der sørget for at alle ting, som det ikke forventes almindelige mennesker kender til, bliver forklaret. Dette sker som et lille afsnit direkte i teksten, hvilket jeg synes fungerede rigtig godt, for hvis man ikke gad læse det, eller allerede kendte det, kunne man sagtens springe det over, og bare læse videre under det.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5