Top 5: Bøger i 2018 (so far)

Dette indlæg skulle egentlig havde været udgivet, da vi var halvvejs igennem året. Men da bloggen mest af alt holdte sommerferie der, så kom det aldrig. Jeg har dog lyst til at dele det alligevel, da jeg virkelig synes, de fem bøger har fortjent at blive vist lidt frem. Da listen af fra et par måneder siden, så er der sidenhen kommet endnu flere bøger på min favoritliste. Men dem må du vente med at se til året er omme.

9. november” af Colleen Hoover
På en måde vidste jeg jo allerede før, jeg påbegyndte min læsning af denne, at den ville blive en favorit. Men at jeg ville ende med at være så glad for den, som jeg blev, det havde jeg ingen anelse om. Det er nemlig nok den bog af Hoover, som er allermest udskældt, og jeg var derfor ret bekymret for, om jeg også ville opleve den alt for problematisk. Det gjorde jeg dog heldigvis ikke, og kan faktisk ikke se, hvorfor folk hater så meget på den. Men det er en anden snak. Her skal det bare handle om, hvor fantastisk en kærlighedshistorie, jeg synes, det er. Jeg var fuldstændig opslugt af den, og følte mig helt tom da jeg havde læst den sidste side.

Tigerhjerte” af Lise Villadsen
Denne efterlod mig også fuldstændig tom efter endt læsning. For jeg elskede den så meget, at jeg mest bare havde lyst til at læse præcis samme historie i en anden bog. Hvilket var ret umuligt – jeg har i hvert fald endnu ikke fundet noget, som minder om, selvom jeg virkelig prøvede. Heller ikke selvom “Tigerhjerte” som sådan ikke er en super unik historie, den var bare netop præcis alt det, jeg havde håbet, den ville være.

Ursiderne” af Nanna Foss
“Ursiderne” er måske heller ikke den store overraskelse på listen, men den har virkelig fortjent sin plads. Udover at hele “Spektrum”-universet bare er enormt fedt, så bliver jeg mere og mere begejstret for hver bog – og det gjorde jeg også denne gang. Historien er nemlig så gennemarbejdet, og jeg var vild med både at lære Nashrin at kende, men især også at have hende som hovedperson i fortællingen. Det gjorde nemlig, at en god del af informationerne fra tidligere blev genopfrisket. Samtidig med dette indeholdte bogen dog også masser af svar. Og nye spørgsmål – men det er jo bare fedt! I det hele taget var det bare en helt igennem skøn læseoplevelse, og jeg glæder mig så meget til at læse den næste bog.

Chanceløs” af Kristen Callihan
Dette var generelt bare en virkelig skøn historie, og jeg var simpelthen så godt underholdt under hele min læsning. Bogen var bare den helt perfekte kombination mellem masser af kærlighed, sassiness og sødme, og jeg var helt vild med bogen. Ydermere forelskede jeg mig både hovedkulds i Gray, men også i selve forholdet mellem ham og Ivy. Det virkede nemlig både meget ægte og relaterbart, og det var uden tvivl den helt store grund til, at jeg fandt bogen fantastisk.

Simon vs. verdens forventninger” af Becky Albertalli
Åh, Simon. <3 Jeg forelskede mig stort set i Simon fra side et, og allerede der var jeg overbevist om, at det kun kunne blive en god læseoplevelse. Endda selvom jeg stadig var bange for, bogen var blevet lidt for overhypet i mit hoved. Jeg er dog totalt med på hypen, og ville sådan ønske at nogen havde tvunget mig til at læse bogen for længe siden. Den er nemlig helt igennem sød. Det er jo nærmest den perfekte feel-good roman. Jeg blev i hvert fald i så godt humør af at læse bogen, og jeg slugte den derfor også på en enkelt aften.

Hvilken bog er den bedste, du har læst indtil videre i år?

Vinder af “9. november” af Colleen Hoover

Mange tak for alle lykønskningerne i forbindelse med Boghjørnets 6. års fødselsdag. Det er virkelig fedt at se, der er så mange, der er virkelig glade for bloggen. Desuden elsker jeg at se, at I også finder masser af inspiration herinde. Det er nemlig noget af det, jeg virkelig elsker ved at blogge. Det er så skønt at kunne dele mine læseoplevelser og tanker med jer – og at det samtidig kan være med til at inspirere, gør det bare endnu bedre.

I forbindelse med fødselsdagen har Lovebooks sponsoreret et eksemplar af 9. november, og den skal der selvfølgelig udtrækkes en vinder af. Endnu engang er det Random.org, der har været min venlige hjælper. Dette resulterede i tallet 46, som passer med følgende kommentar:

Stort tillykke til Dorthe! Jeg håber virkelig, du kommer til at holde af bogen. Colleen Hoover kan i hvert fald altid anbefales, og jeg er sikker på, at “9. november” er en helt perfekt bog at varme sig lidt med i vinterkulden. Du må i hvert fald have god fornøjelse med læsningen af den. Jeg sender forresten straks en mail din vej.

Er der noget, du kunne tænke dig at se (og evt. vinde) på bloggen i fremtiden? Så læg meget gerne en kommentar med forslag til dette indlæg eller send mig en mail. 🙂

6 år – en tak og konkurrence

Seks år, seks år, seks år. Det bliver ikke mere virkeligt, selvom jeg skriver det flere gange. Men hvordan kan det allerede være seks år siden, jeg udgav det første indlæg her på domænet? Eller, det var jo selvfølgelig ikke helt på dette domæne, da det jo startede ud med en fin endelse på .wordpress.com. Men du forstår nok meningen alligevel.

Havde jeg troet for seks år siden, at jeg stadig ville være bogblogger den dag i dag? Helt klart ikke! Jeg havde nemlig ikke tidligere kunne holde mig til én enkelt blog særlig længe ad gangen. Men Boghjørnet endte med at blive mit lille hjertebarn, og jeg er så lykkelig for det. Jeg oplever selvfølgelig dage og perioder, hvor min inspiration er i bund, og hvor jeg overvejer, om bloggen er tiden værd. Men jeg når altid frem til, at jeg nok ville have svært ved at undvære den.

For selvom mine tanker om den går lidt op og ned, så er jeg så glad for min lille platform i denne krog af internettet. Hvilket uden tvivl skyldes en masse forskellige ting – men ikke mindst også dig. Dig, kære læser, som klikker dig herind jævnligt, og som lader mig vide, du kigger med ved hjælp af likes og kommentarer. Det er fedt at skrive for mig selv, men det er endnu federe også at skrive for dig. Så tak for det! Og tak for dig <3

Selvom ord siger meget, så er tak typisk et fattigt ord. Så jeg vil i stedet vise min taknemmelighed ved at sætte en konkurrence i gang. Denne konkurrence er venligst sponsoreret af de søde folk hos Lovebooks, og præmien består af et eksemplar af “9. november” af Colleen Hoover. Desuden smider jeg også et par andre små goodies med i pakken som en ekstra lille tak. Det eneste du skal gøre for at være med i konkurrencen er, at smide en kommentar til dette indlæg, hvori du inkludere din e-mailadresse. Ydermere skal du have en dansk adresse, som præmien kan sendes til.

Jeg trækker en heldig vinder onsdag d. 20. december.

Tak for at følge med – og stort tillykke med de seks år til Boghjørnet! 😀