Titel: “Ondskab”
Forfatter(e): Chris Carter
Serie: Robert Hunter #6
Sideantal: 496
Forlag: Jentas
Udgivet: 28.10.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Et tilfældigt uheld ude på landet i Wyoming får sherifkontoret til at anholde en mand for muligt dobbeltmord, men yderligere undersøgelser tyder på en langt mere grufuld opdagelse – en seriemorder, der har kidnappet, torteret og lemlæstet ofre over hele USA i mindst 25 år.

Den mistænkte hævder, at han blot er en brik i en enorm labyrint af løgn og bedrag – er han til at stole på? Robert Hunter bliver bedt om at gennemføre en række afhøringer af den anholdte. Disse afhøringer begynder at afsløre forfærdelige hemmeligheder, ingen kunne have forudset …

Hvis jeg bare et sekund har været i tvivl om, om Carter kunne skrive en thriller, der var på niveau med hans krimier, så er den tanke virkelig gjort til skamme! Jeg elskede den! Og faktisk tror jeg, det er min yndlingsbog af ham. Den var så godt skrevet, og jeg er overbevist om, det er sådan en bog, man ikke bare lige slipper efter endt læsning. Jeg er i hvert fald ret sikker på, den vil sidde i min krop og tanker længe.

Bogens historie er virkelig spændende – også selvom vi kender morderen stort set fra start. Der sker stadig virkelig meget, og jeg blev fuldstændig opslugt af historien. Bogen indeholder desuden også stadig ret meget action, hvilket selvfølgelig altid er godt. Samtidig var hele historien i sig selv bare virkelig interessant.

Jeg elskede hele det psykologiske aspekt i bogen, og synes det virkede meget virkeligt. Desuden kunne jeg tydeligt mærke, at Carter virkelig har nogle oplevelser og erfaringer at trække på, hvilket jeg var meget begejstret for. Det fik nemlig også det hele til at føles meget mere ægte for mig. Samtidig var morderen som person skrevet helt fantastisk godt. Han er en af de klogeste og ondeste personer, jeg nogensinde har læst om, og han var faktisk ret skræmmende. Tænk at en person, kan være så ond – og at der faktisk findes personer som ham i virkeligheden.

Carter har tidligere kradset lidt i overfladen og fortalt os en lille smule om Hunters baggrund, og på den måde givet os en lille idé om, hvordan Hunter er, som han er. Denne bog giver os dog meget mere – man lærer Hunter meget bedre at kende, og finder ud af rigtig mange detaljer om hans liv. Desuden bliver han presset til det yderste psykisk, hvilket jeg virkelig også elskede. Det gør ham bare så meget mere menneskelig, end han tidligere har virket.

Bogens sprog var som altid for Carter virkelig hurtig og virkelig letlæselig, hvilket jeg elsker. Specielt hans meget korte kapitler, som denne også havde, er jeg helt ekstremt begejstret for. Det fungerer simpelthen altid så godt i hans bøger, og gør bøgerne endnu sværere at lægge fra sig. Man kan jo godt lige nå et enkelt kapitel mere.