Anmeldelse

“Tidsmaskinen” af Søren & Morten Ellemose

| Simone Hagemann

TidsmaskinenTitel: “Tidsmaskinen” / Forfatter(e): Søren & Morten Ellemose / Serie: Rummets Detektiver #1 / Sideantal: 155 / Forlag: Facet / Udgivet: 1.9.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatterne.

Xander er en helt almindelig dreng på 13 år, der hellere vil læse tegneserier end bøje tyske verber i 7. klasse på Tvegaardskolen. Han er lun på Jeanne fra parallelklassen, der virker mere interesseret i den nye dreng, Georg. Han kigger til gengæld mere efter Sigrid, der er Jeannes bedste veninde.

Midt i det hele nødlander de tidsrejsende tvillinger, Robert og Tammie, på skolen, i en defekt tidsmaskine. De er fra år 2155, og har en hidsig Timecop i hælene.

Snart er de alle hvirvlet ind i alletiders største eventyr, hvor hele universets fremtid og fortid er på spil.

Kan de nå at redde jorden fra undergang?

Fra jeg første gang så et lille udsnit fra beskrivelsen af denne bog, har jeg haft lyst til at læse den. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg elsker Dennis Jürgensen, og især holder virkelig meget af hans sprog og den måde, han fører humor ind i sine bøger. Så da jeg også hørte, at denne bog er skrevet som en hyldest til Jürgensen, så var der ingen tvivl om, at den måtte jeg bare læse. Og som sagt så gjort.

Bogens historie bærer lidt præg af, at det er den første i en serie; ment på den måde, at man godt kan mærke, at historien lige skal sådan rigtig i gang. For selvom der sker en masse i denne bog, og historien virker ret fed, så mangler jeg lidt nogle svar på, hvad der egentlig foregår, og hvordan det hele hænger sammen. Det der sker i bogen er dog som sagt ret fedt, og faktisk slutter bogen med en form for twist, som har gjort mig endnu mere nysgerrig efter at finde ud af mere.

Bogen bærer tydelige referencer til både sproget i en del af Jürgensens bøger, men faktisk også til helt ikoniske ting som Slim-kasketten kendt fra Freddy-serien. Det bliver dog gjort på en sådan måde, at det ikke føles mærkeligt, selvom man måske ikke skulle have læst noget af Jürgensen; men når man har, så tilføjer det bare endnu en fed ting til bogen.

Bogen gik rent ind hos mig, men jeg er endnu mere sikker på, den vil gå rent ind hos bogens målgruppe. Og især for unge drenge, der måske ikke helt finder det der læsning så fedt. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at de vil kunne andet end at elske den og straks have lyst til at læse videre i den næste bog i serien. Det har jeg i hvert fald selv!

Min eneste rigtige anke omkring bogen er, at sproget til tider føles en smule forceret – det føles i hvert fald som om, der nogle gange bliver prøvet lidt for hårdt på at gøre sproget sjovt; hvilket istedet får det til at føles en smule akavet Desuden følte jeg også nogle gange, at nogle af udtrykkene der blev brugt, virkede lidt fjerne fra, hvad jeg selv hører 13 årige sige.

Alt i alt var det altså en super fed læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede meget til at drage videre på eventyr med Rummets Detektiver, og finde ud af hvad der egentlig sker. Jeg er derfor også meget glad for, at jeg allerede har den næste bog i serien liggende klar til at begynde på.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Wonder” af R.J. Palacio

| Simone Hagemann

WonderTitel: “Wonder” / Forfatter(e):  R.J. Palacio / Serie: – / Sideantal: 360 / Forlag: Alvilda / Udgivet: 9.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

“Jeg vil ikke prøve at beskrive, hvordan jeg ser ud. Hvad du end tror, så er det sikkert meget værre.”

August “Auggie” Pullman blev født med et deformt ansigt, der har forhindret ham i at gå i skole. Indtil nu … Snart skal han begynde i en helt almindelig 5. klasse.

Det er aldrig nemt at være “den nye”. Især ikke, når man ser ud som Auggie. Men indeni er han som alle andre. Eller som han selv siger: “Den eneste grund til, at jeg ikke er helt normal, er, at folk ikke ser mig sådan.”

Jeg har drømt om at læse denne bog så ufatteligt længe, men har ikke gjort det, da den skræmte mig en anelse; bogen har nemlig fået fantastiske anmeldelser, og jeg var derfor virkelig bange for ikke selv at komme til at holde af den, for hvad nu hvis jeg havde alt for høje forventninger til den? Bogen har dog helt sikkert fortjent alle de gode anmeldelser, og jeg holdte selv virkelig meget af den.

Wonders historie er fantastisk; hverken mere eller mindre – den kan virkelig ikke beskrives bedre. Den er så unik, og tager udgangspunkt i et emne, som de færreste af os kan sætte os ind i, men på en eller anden måde gør bogen således, at man alligevel let kan relatere til Auggie. Måske især fordi bogen er så godt skrevet, at man nærmest føler, at man selv er ham; og oplever alle hans op- og nedture på meget tæt hold.

“Jack, somme tider behøver man ikke at ønske at gøre af det for at gøre dem kede af det, forstår du det?”

Bogen er skrevet ud fra en del forskellige synsvinkler, hvilket jeg ikke var klar over, da jeg startede med at læse bogen. Jeg blev derfor ret overrasket over at finde ud af, hvor mange sider man egentlig får historien fra, men det fungerede helt perfekt! Især fordi bogens tidslinje rykkede sig undervejs, men man oplevede alligevel flere af de samme scener/episoder flere gange fra forskellige synsvinkler, og dette fungerede virkelig også godt. Det var nemlig så rart men til tider også ret hjerteskærende at se, hvordan andre end Auggie oplevede de forskellige ting; men mest af alt var dette med til at gøre, at der blev kommet rigtig godt rundt op emnet. Jeg elskede i hvert fald, at man oplevede historien fra både personen med deformationen, men også fra hans familie og venner – og andre pårørerende.

“[..]den minder mig om, at vi som mennesker ikke bare har evnen i os til at være venlige, men vi har selve valget af venlighed.” 

Desuden er bogen skrevet i et virkelig godt sprog, som først og fremmest fik læsningen af bogen til at flyde virkelig godt, og samtidig passede helt perfekt til bogen. Det var fint, men samtidig også meget ”hverdagsagtigt”, og det elskede jeg det virkelig for. Desuden er der rigtig mange helt fantastiske og sigende sætninger i bogen.

Selvom jeg virkelig elskede bogen og den historie, den fortæller, så var det dog lidt som om, jeg manglede noget. Eller måske var det netop pga. mine virkelig høje forventninger. Der var i hvert fald et eller andet, der gjorde, at jeg aldrig blev blæst helt så meget bagover og rørt så meget af bogen, som jeg troede jeg ville. Det er dog alligevel helt sikkert en bog, som vil blive i mine tanker længe; den er nemlig virkelig tankevækkende.

Alt i alt var det altså alligevel en virkelig fantastisk læseoplevelse, og jeg kan på alle måder anbefale bogen til alle. Også selvom du er voksen og måske mener, det er mærkeligt at læse om en 10-årig. For tro mig – den følelse sidder man virkelig aldrig med.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Everything, Everything” af Nicola Yoon

| Simone Hagemann

Everything, EverythingTitel: “Everything, Everything” / Forfatter(e): Nichole Yoon / Serie: – / Sideantal: 320 / Forlag: Delacorte Press / Udgivet: 1.9.2015 / Læst på: Engelsk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Netgalley.

My disease is as rare as it is famous. Basically, I’m allergic to the world. I don’t leave my house, have not left my house in seventeen years. The only people I ever see are my mom and my nurse, Carla.

But then one day, a moving truck arrives next door. I look out my window, and I see him. He’s tall, lean and wearing all black—black T-shirt, black jeans, black sneakers, and a black knit cap that covers his hair completely. He catches me looking and stares at me. I stare right back. His name is Olly.

Maybe we can’t predict the future, but we can predict some things. For example, I am certainly going to fall in love with Olly. It’s almost certainly going to be a disaster.

Jeg har kun hørt helt fantastiske ting om denne bog, og blev derfor nødt til også selv at læse den. Folk fik den nemlig til at lyde fuldstændig perfekt, hvilket gav mig meget store forventninger om, at jeg ville komme til at elske den. Det gjorde jeg dog ikke helt. Altså bogen var virkelig god, men den var bare ikke helt så fantastisk, som jeg havde håbet på.

Bogens historie er på mange måder virkelig unik og samtidig som mange andre bøger, jeg har læst. Jeg kunne virkelig godt lide hele aspektet med Madelines sygdom, og alle de tanker vi hører om i den forbindelse. I det hele taget kunne jeg virkelig godt lide Madeline og hele hendes måde at være på – hendes syn på verden var i hvert fald ret inspirerende. Også selvom hun rent faktisk aldrig har oplevet verden. Desuden kunne jeg også ret godt lide bogens romance, selvom den for mig aldrig rigtig kom til at virke så speciel. Dog elskede jeg at følge med i Madeline og Ollys mails og ’beskeder’ til hinanden.

Bogen tager desuden en drejning på et tidspunkt – og jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om denne drejning af historien. Jeg havde på ingen måder set det komme, hvilket jeg godt kunne lide, men jeg ville alligevel nok helst havde ønsket, at bogen ikke havde taget denne drejning. Jeg hælder nemlig mest til, den lidt ødelagde bogen – selvom jeg også godt kunne lide nogle aspekter af den. Og at den på visse punkter også gav bogen endnu mere dybde.

Selvom jeg fandt bogens historie ret god, så tror jeg dog mest af alt, jeg kom til at holde af bogen, fordi jeg så godt kunne lide Madeline. Hun var altså bare en skøn hovedperson, som jeg havde rimelig let ved at relatere til, selvom jeg på ingen måder har været i noget, der bare minder den mindste smule om hendes situation. Bogen var bare så godt skrevet, at jeg for det meste følte, at jeg nærmest var Madeline – og derfor føltes det hele også meget mere virkeligt for mig.

Alt i alt var det på en måde en lidt skuffende læseoplevelse, selvom jeg alligevel ret godt kunne lide bogen, og samtidig også nød læseoplevelsen hele vejen igennem. Bogen var bare ikke helt, som jeg havde forventet, hvilket ødelagde den en lille smule for mig.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“From a Distant Star” af Karen McQuestion

| Simone Hagemann

From a Distant StarTitel: “From a Distant Star” / Forfatter(e): Karen McQuestion / Serie: – / Sideantal: 256 / Forlag: Skyscape / Udgivet: 19.5.2015 / Læst på: Engelsk

Seventeen-year-old Emma was the only one who hadn’t given up on her boyfriend, Lucas. Everyone else—his family, his friends, his doctors—was convinced that any moment could be his last. So when Lucas miraculously returns from the brink of death, Emma thinks her prayers have been answered.

As the surprised town rejoices, Emma begins to question whether Lucas is the same boy she’s always known. When she finds an unidentifiable object on his family’s farm—and government agents come to claim it—she begins to suspect that nothing is what it seems. Emma’s out-of-this-world discovery may be the key to setting things right, but only if she and Lucas can evade the agents who are after what they have. With all her hopes and dreams on the line, Emma sets out to save the boy she loves. And with a little help from a distant star, she might just have a chance at making those dreams come true.

Jeg vil starte med at indrømme, at jeg ikke helt kan finde ud af, hvordan jeg har det med denne bog. Jeg kunne egentlig ret godt lide den, men det var alligevel lidt som om, der manglede noget i den – eller at noget skulle have været anderledes for, at jeg fuldt ud kunne komme til at holde af den. Hvilket kan jeg dog ikke sige – men det gør heller ikke så meget, for jeg nød alligevel at læse bogen. Selvom jeg dog lige skulle ind i den, før jeg sådan rigtig blev fanget.

Bogens historie var ret fed! Men slet ikke som jeg havde forventet. Jeg havde i hvert fald ikke forventet, at bogen ville være så meget sci-fi, som den var – og selvom jeg egentlig godt kunne lide det, så følte jeg bare ikke helt, at det var den vej, jeg havde håbet bogen ville gå. I hvert fald ikke så meget, som den gjorde. Jeg havde måske en større forventning om, at bogen ville være en forholdsvis simpel kærlighedshistorie, hvilket man ikke ligefrem kan kalde den. På trods af dette kunne jeg dog egentlig godt lide historien, som endte med at være ret interessant og rimelig action-packed.

Uden at sige for meget, så kan jeg også afsløre, at jeg var ret glad for bogens to hovedpersoner. Og især det sammenspil de havde i mellem sig. Desuden var der også andre aspekter ved den ene af bogens hovedpersoner, som jeg virkelig godt kunne lide. Jeg kan ikke afsløre hvilke, da jeg synes, man skal gå ind til bogen uden at vide noget om dette – men de fungerede ret godt, og jeg elskede den humor, som disse tilføjede til bogen.

I det hele taget kunne jeg godt lide den humor, som der er i bogen. Den fungerede nemlig virkelig godt sammen med historien, og gav samtidig også bogen et rigtig godt flow – og den gjorde det på en sådan måde, at jeg aldrig kom til at føle, at det blev forceret, hvilket jeg ellers har tendens til at føle.

Alt i alt var det en ret god læseoplevelse, selvom den overhovedet ikke var som forventet, og jeg stadig ikke helt ved, hvordan jeg egentlig har det med dette. Dog tror jeg, at jeg var mere begejstret for denne udgave af historien, end af den udgave som jeg troede, jeg skulle til at læse – selvom de to selvfølgelig ikke rigtig kan sammenlignes.

Bedømmelses hjerter - 3,5 ud af 5


“Hvad hjertet ved” af Jessi Kirby

| Simone Hagemann

IMG_6335Titel: “Hvad hjertet ved” / Forfatter(e): Jessi Kirby/ Serie: – / Sideantal: 263 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 28.7.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Quinns liv går i stå, da hendes kæreste Trent dør i en tragisk ulykke. Han var organdonor, så hun trøster sig med, at hans død redder livet for andre.

Quinn har altid ment, at essensen af et menneske findes i hjertet, så for at komme videre vil hun finde den person, der har modtaget Trents hjerte. Han ønsker ikke at møde hende, så hun opsøger ham i hemmelighed – hun må bare så ham.

19-årlige Colton viser sig at være noget helt andet, end Quinn havde forventet, og hun har svært ved at holde sig væk. Men er det Colton selv eller Trents hjerte, hun er ved at forelske sig i? Og hvordan skal hun få fortalt Colton, hvem hun er?

Jeg satte Hvad hjertet ved på min TBR allerede lang tid før, den udkom på engelsk. Der var nemlig noget i beskrivelsen af den, som simpelthen lød så fantastisk, og som noget ret unikt. Jeg havde i hvert fald aldrig læst en historie, der på nogen måde dealede med organdonation. Jeg fik den dog ikke læst, da den udkom, men heldigvis udkom den på dansk kort tid efter, og så måtte jeg altså bare læse den.

Allerede omkring side 40 var jeg ret sikker på, at bogen ville blive en helt fantastisk læseoplevelse, og det havde jeg helt ret i. Bogens historie var fantastisk; den var alt, hvad jeg drømte om, den ville være – og endda lidt til. Historien virkede så ægte, og jeg havde det nærmest som om, at Quinn sad og fortalte et minde for mig. Bogen er en kærlighedshistorie, men den er også så meget mere end ”bare” det; det er en bog om tab, håb og om at give sig selv lov til at komme videre. Og det hele fungerede så godt sammen. Jeg elskede især, hvordan bogen til tider var virkelig hjerteskærende, men samtidig også gav så meget håb.

“[..]men det er skræmmende at indse, hvor meget af ens verden, der drejer sig om kærligheden til et andet menneske.”

Bogens kærlighedshistorie er desuden perfekt beskrevet. Der er intet insta-love, for selvom Quinn ret hurtigt bliver interesseret i Colton, så opstår kærligheden først hen ad vejen, og den kræver at Quinn giver sig selv lov til at elske igen. Hvilket jeg virkelig elskede bogen for! Det var i hvert fald med til at gøre læseoplevelsen endnu mere positiv, og samtidig fik det også bogen til at virke meget ægte.

“[..]er vi resultatet af vores fortid og af vores smerte, vores glæde og vores tab. Det lever i hvert fiber af vores væsen. Det er skrevet i vores hjerter.”

Bogen er skrevet i et skønt sprog, som virkelig kun gjorde gode ting. For det første er bogen ret letlæselig, men på en god måde, som gør at sproget flyder virkelig godt, og derudover er kapitlerne forholdsvis korte, hvilket gør at det er svært at lægge bogen fra sig. For det andet er bogen dog også spækket med fantastiske sætninger, som virkelig slog mig hårdt. Mange af dem er nemlig virkelig smukke og meget sigende. Desuden starter hvert kapitel med et kort citat om hjertet, organdonation og andet, hvilket fungerede så godt! Og faktisk for det meste også var ret lærerigt.

Alt i alt er dette uden tvivl en af de mest fantastiske bøger, jeg nogensinde har læst. Den har sat sig dybt i mig, og jeg er sikker på, det vil vare længe inden, jeg giver slip på Quinn og Colton igen. Hvis overhovedet nogensinde. Jeg forventer i hvert fald, at dette er en bog, som jeg kommer til at genlæse mange gange.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5