“Blod på sneen” af Jo Nesbø

Blod på sneenTitel: “Blod på sneen”
Forfatter(e): Jo Nesbø
Serie: Blood on Snow #1
Sideantal: 160
Forlag: Modtryk
Udgivet: 24.4.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget. 

Olav er lejemorder. Og ensom. Når man lever af at slår folk ihjel, er det ikke let at komme tæt på andre mennesker. 

Nu har han endelig mødt sin drømmekvinde. 

Men der er et problem. Hun er hans chefs kone. Og han er lige blevet hyret til at slå hende ihjel.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af Nesbø. Jeg havde derfor også rigtig store forventninger til denne meget korte bog, men var alligevel også ret bange for at blive skuffet, netop fordi den er så kort, som den er. For ville det rent faktisk være muligt for Nesbø at skrive en helstøbt thriller på kun 160 sider? Efter at have læst den, kan jeg dog sige, at ja, det kunne sagtens lade sig gøre. Endda virkelig godt! Også selvom det på ingen måder er en ‘typisk’ Nesbø bog. Faktisk var den efter min mening meget anderledes end det, som Nesbø har skrevet tidligere.

Bogens historie var ret meget som forventet, men så alligevel overhovedet ikke. Jeg havde forventet, at bogen på en eller anden måde ville indeholde en kærlighedshistorie, men jeg havde på ingen måder forventet, at denne kærlighedshistorie ville være en så stor del af plottet. Desuden var det en forholdsvis stille thriller, som på ingen måder var så hårdkogt, som jeg ellers havde forventet. At mine forventninger ikke blev mødt, var dog ikke som sådan noget, der gjorde noget for min læseoplevelse. Historien var nemlig virkelig god alligevel; også selvom jeg til tider godt kunne havde ønsket en smule mere action.

Jeg følte desuden, det var en smule svært at komme helt ind på bogens personer. Mange af de vigtige bipersoner virkede en smule flade for mig, og selvom jeg godt forstod dem og deres handlinger, så voksede de bare aldrig rigtig på mig. Det var der dog to andre lettere ‘ubetydelige’ bipersoner, der gjorde – hvilket jeg elskede. Men det var lidt synd, det ikke var de personer, som man så mest til. Når det er sagt, så elskede jeg dog Olav. Han var nemlig virkelig godt beskrevet, og jeg følte fuldstændig, jeg kom ind under huden på ham. Han er en meget sarkastisk person, hvilket fungerede rigtig godt, og gjorde ham virkelig levende for mig.

Bogens sprog er fantastisk. For det første er der en underliggende humor gennem hele bogen, som virkelig fungerede så perfekt, og gjorde at jeg faktisk grinede højlydt et par gange. For det andet er bogen skrevet på en ret fin og poetisk måde, som jeg aldrig ville have tænkt kunne passe til en thriller, men det gjorde det virkelig. Især fordi det var gjort på en sådan måde, at sproget alligevel aldrig var det, som var det vigtigste; det tillod nemlig alligevel historien at stå stærkt frem.

Alt i alt endnu en virkelig skøn læseoplevelse fra Nesbø, og jeg kan slet ikke vente på at læse den næste bog i serien. For selvom jeg ikke som sådan har en klar idé om, hvad den vil komme til at omhandle, så er jeg sikker på, den nok skal være virkelig god.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Slide” af Jill Hathaway

SlideTitel: “Slide”
Forfatter(e): Jill Hathaway
Serie: Slide #1
Sideantal: 274
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 17.8.2012
Læst på: Dansk

Alle tror, Vee lider af narkolepsi. Hvad de ikke ved er, at hun ikke bare falder i søvn under sine anfald. Hun glider ind i andre menneskers bevidsthed og ser verden gennem deres øjne. Hun har både været inde i sin søster, da hun snød til en matematikprøve og sin lærer, mens han drak i smug.

Men en dag befinder Vee sig i bevistheden på et menneske, hun ikke kender. Hun står bøjet over Sophie, søsterens veninde. Sophie ligger død på sengen foran hende, og Vee opdager til sin rædsel, at hun står med en blodig kniv i hånden. Alle tror, at Sophie har begået selvmord. Vee er den eneste der ved, at hun blev myrdet, for hun var der selv.

Jeg elskede virkelig denne bog! Det var ikke et litterært mesterværk, og jeg må indrømme, at jeg ikke husker særlig meget af den længere, men det var lige sådan en bog, jeg havde brug for, da jeg læste den. Den var dejlig let, men alligevel virkelig god og meget fangende.

Jeg var faktisk fanget lige fra starten, og kunne på ingen måder lægge den fra mig. Jeg synes virkelig, den var spændende, og jeg sad hele tiden og gættede på, hvem der var morderen. Også selvom jeg havde ret svært ved det, og først gættede det lige før, det blev afsløret. Jeg kunne nemlig bare slet ikke lade være.

Jeg var desuden helt vild med Vee. Hun virkede simpelthen så sød, og virkede som en meget stærk personlighed. Desuden fungerede hun rigtig godt som hovedperson. De andre personer i bogen også virkelig gode, og jeg følte de alle var ret godt beskrevet. Jeg følte i hvert fald, at jeg kom til at kende de fleste af personerne.

Bogen er skrevet i et dejlig let sprog, som også var med til at få siderne til at vende sig selv. Desuden fungerede det bare virkelig godt til hele bogens tempo og den meget spændende historie. Derudover elsker jeg, at det var så let, at man ikke skulle tænke yderligere over det, og bogens historie dermed blev det vigtigste.

Alt i alt en rigtig god læseoplevelse, og en bog jeg virkelig gerne vil anbefale til andre. Især hvis man bare gerne vil læse noget hurtigt og let, men som samtidig er meget spændende.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5

 

“Rat Queens: Volume 1” af Kurtis J. Wiebe og Roc Upchurch

Rat QueensTitel: “Rat Queens, Vol. 1: Sass & Sorcery”
Forfatter(e): Kurtis J. Wiebe og Roc Upchurch
Serie: Rat Queens #1-5
Sideantal: 128
Forlag: Image Comics
Udgivet: 8.4.2014
Læst på: Engelsk

Who are the Rat Queens?

A pack of booze-guzzling, death-dealing battle maidens-for-hire, and they’re in the business of killing all god’s creatures for profit.

It’s also a darkly comedic sass-and-sorcery series starring Hannah the Rockabilly Elven Mage, Violet the Hipster Dwarven Fighter, Dee the Atheist Human Cleric and Betty the Hippy Smidgen Thief. This modern spin on an old school genre is a violent monster-killing epic that is like Buffy meets Tank Girl in a Lord of the Rings world on crack!

Jeg havde store forventninger til denne, da jeg simpelthen har hørt så ufattelig meget godt om den. Desværre synes jeg ikke helt, den levede op til de høje forventninger, jeg havde.

Historien er som sådan udmærket. Den er okay spændende, og jeg havde hele tiden lyst til at vide, hvordan det hele hang sammen, og hvem der stod bag de forskellige ting. Desværre synes jeg samtidig også, at historien blev en anelse kedelig til tider – på en eller anden måde, var det bare som om, der ikke skete nok ift. tempoet i denne graphic novel.

Den består dog af virkelig meget humor, hvilket jeg elskede. Humoren er så tyk, og der var flere steder, hvor jeg grinte højlydt – i det hele taget sad jeg faktisk og klukke igennem de fleste af siderne. Også hvor jeg egentlig ikke var helt så begejstret for selve historien.

Humoren kommer nemlig hovedsageligt gennem hovedpersonerne, som simpelthen bare er virkelig sjove. Desuden elskede jeg deres ping-pong, og hvordan de snakkede til hinanden. Samtidig var de virkelig også kick-ass alle sammen, hvilket jeg også var ret begejstret for.

Illustrationerne var ikke rigtig min stil, men jeg synes alligevel, de passede ret godt til historien. Dog var der nogle steder, hvor jeg synes, de blev en anelse forvirrende, og andre steder hvor jeg godt kunne have brugt f.eks. lidt flere farver. Men det kommer jo helt an på ens smag.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

“Revolution” af Louise Haiberg

RevolutionTitel: “Revolution”
Forfatter(e): Louise Haiberg
Serie: Dæmondræberen #3
Sideantal: 482
Forlag: Tellerup
Udgivet: 5.3.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.

For vores skyld …

Jeg havde glædet mig så længe til at læse denne bog, men frygtede det samtidig også en smule. For det første ville jeg ikke rigtig have trilogien til at slutte, og for det andet var jeg nervøs for, om jeg ville finde slutningen god nok. Altså ikke fordi jeg forventede, den ville være dårlig, men fordi jeg simpelthen havde så store forventninger, og derfor var ret bange for at blive skuffet.

Bogens historie var rigtig god. Efter min mening var den ret anderledes end de to andre bøger, men det kunne jeg ret godt lide. En stor del af historien foregår i Helvede, hvilket var sådan en fed udvikling – jeg elskede i hvert fald, at man på den måde nærmest startede og sluttede der. Desuden var Helvede bare i det hele taget en rigtig god baggrund for selve historien. Man lærer desuden også mere af Dominics fortid at kende i denne bog, og finder f.eks. ud af hvordan han er forbundet med flere forskellige personer/dæmoner.

Vi følger endnu engang bogens begivenheder fra flere forskellige synsvinkler, og endnu engang fungerede det også virkelig godt. Jeg elsker, at man på den måde får endnu mere historie og personlighed ind over, og samtidig nød jeg bare virkelig alle personligheder. Slade (bogens nye synsvinkel) var et virkelig skønt bekendtskab – og selvom det varede kort, da det jo kun var i denne bog, så endte jeg med at holde rigtig meget af ham. Han virkede så uselvisk, men samtidig havde han nogle skønne drømme, som han virkelig kæmpede for ville gå i opfyldelse. Jeg kunne desuden også godt lide, at vi lærte Tia at kende på en lidt dybere måde. Det var rart at se, at hun ikke ’bare’ er en hård tøs, men at hun faktisk også er ret blød, og har haft flere svære perioder i sit liv.

Bogen er præcis som de andre skrevet i et virkelig godt og humoristisk sprog, som kan få selv de mest triste scener til at lyse op. Desuden er humoren så tyk og tør nogle steder, og jeg elsker det virkelig. Det at Haiberg kan skrive både virkelig smukke og virkelig humoristiske scener, og blande dem sammen på en fantastisk måde, er uden tvivl noget af det, der har fået mig til at elske denne trilogi så meget. Jeg er helt vild med sproget.

Der var dog et eller andet ved bogen som gjorde, at den ikke fangede mig helt så meget som de tidligere bøger. Jeg kan desværre ikke sætte min finger på, hvad det var – eller om det måske bare skyldes min mangel på motivation til at læse. Men det trak desværre læseoplevelsen en anelse ned for mig, da jeg endte med at blive lidt forvirret over handlingen et par gange.

Alt i alt var det dog en virkelig god bog, og selvom jeg virkelig gerne ville læse mere om/med Dominic, så synes jeg, at trilogien blev sluttet ordentligt af. Jeg føler i hvert fald på ingen måder, jeg sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål – jeg føler derimod, at jeg faktisk fik svar på flere spørgsmål, end jeg egentlig følte, jeg havde. Hvilket bare gjorde mig endnu mere begejstret for bogen.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5


“Jeg – en nørd” af Dennis Jürgensen

Jeg - en nørdTitel: “Jeg – en nørd”
Forfatter(e): Dennis Jürgensen
Serie: –
Sideantal: 152
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1990
Læst på: Dansk

(Pust) Mit navn er Elmer Guldbrandsen. Jeg er klassens nørd, men det skal snart få en ende. (Gisp) Jeg er altid blevet drillet og holdt udenfor. I folkeskolen stod den på buksevand og linealsmæld. I gymnasiet er jeg blevet ‘accepteret’ fordi de andre skal skrive mine fysikrapporter af. (Støn) De er i færd med at lave et udspekuleret nummer med mig, men jeg har gennemskuet dem. Det er for resten temmelig uhyggeligt. Næsten som om der er magi med i spillet. Det begyndte en forårsdag i konditoriet, hvor jeg … Nårh ja, nu kan du jo selv bedømme. Jeg må videre med træningen …

Jeg har læst denne bog engang før for mange år siden, men jeg havde glemt stort set alt, hvad der skete i den, og havde derfor lyst til at genlæse den. Og det er jeg glad for, jeg gjorde. Bogen overraskede mig nemlig positivt og var faktisk bedre, end jeg huskede den.

Bogens historie var rigtig god. Jeg var virkelig vild med, at det overordnet er en contemporary, men at der samtidig bliver blandet lidt fantasy ind i den – det fungerede nemlig rigtig godt, og var med til at gøre mig ret fanget af historien. Jeg ville nemlig virkelig gerne finde ud af, hvordan det hele egentlig hang sammen. Desuden kunne jeg ret godt lide, hvor meget litteratur betød for bogens historie og hovedperson – det gjorde mig i hvert fald kun endnu mere begejstret.

Elmer var en skøn hovedperson. Han er beskrevet som en perfekt nørd, og jeg følte virkelig, jeg kunne relatere til ham. Desuden synes jeg virkelig, han var helt igennem sej. Han virker overordnet meget tro mod sig selv, men alligevel er han heller ikke bange for, at lytte og tage i mod råd fra andre. Heller ikke selvom dette medføre, at han ændre på sig selv – hans personlighed ændre sig nemlig aldrig, og det er efter min mening det vigtigste.

Bogens sprog virker ret let men alligevel gennemarbejdet. Desuden elskede jeg den humor, som Jürgensen har lagt i sproget; det gjorde nemlig virkelig også sit til, at jeg holdte så meget af bogen. Der var i hvert fald flere sætninger, som fik mig til at grine en del.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5