“Judging a Book by Its Lover” af Lauren Leto

Judging A Book By Its LoverTitel: “Judging a Book by Its Lover”
Forfatter(e): Lauren Leto
Serie: –
Sideantal: 269
Forlag: Harper Perennial
Udgivet: 2.10.2012
Læst på: Engelsk

Want to impress the hot stranger at the bar who asks for your take on Infinite Jest? Dying to shut up the blowhard in front of you who’s pontificating on Cormac McCarthy’s “recurring road narratives”? Having difficulty keeping Francine Prose and Annie Proulx straight?

For all those overwhelmed readers who need to get a firm grip on the relentless onslaught of must-read books to stay on top of the inevitable conversations that swirl around them, Lauren Leto’s Judging a Book by Its Lover is manna from literary heaven! A hilarious send-up of—and inspired homage to—the passionate and peculiar world of book culture, this guide to literary debate leaves no reader or author unscathed, at once adoring and skewering everyone from Jonathan Franzen to Ayn Rand to Dostoyevsky and the people who read them.

Jeg havde ret høje forventninger til denne, da jeg havde hørt rigtig meget godt om den, og samtidig synes den lød helt fantastisk. Desuden virkede det som en bog, jeg bare måtte læse, da jeg jo virkelig elsker bøger, og samtidig også er ret begejstret for bøger om bøger.

Bogen var virkelig god, og jeg slugte den sammenlagt på nogle få timer. Da jeg modtog den med posten, begyndte jeg nemlig straks at læse i den, og selvom jeg havde en masse andet, jeg burde lave istedet, så kunne jeg simpelthen ikke slippe den igen. Dette var dog kun indtil, jeg nåede til anden halvdel af bogen, eller mere præcist til ‘Part 3 – How to fake it’. Selvom der var noget af det, jeg var ret begejstret for i denne del, så kedede det meste af det mig virkelig, og der var flere steder, hvor jeg overvejede at skippe noget, men hvor jeg endte med at kæmpe mig lidt igennem det.

“Considering yourself a serious reader doesn’t mean you can’t read light books. Loving to read means you sometimes like to turn your head off.”

Jeg synes, en stor del af ‘Part 3’ bare var beskrivelser af andre bøger, hvilket jeg uden tvivl altid ville finde virkelig kedeligt, når det er ikke er noget, jeg har forventet, eller selv opsøgt. Desuden så handlede det meget om bøger, som jeg nok burde læse, men hvoraf de fleste aldrig er noget, jeg kommer til at læse, fordi jeg simpelthen ikke har lyst. Hvilket dermed også gjorde det ret kedeligt at læse om.

Når det er sagt, så elskede jeg virkelig den første del af bogen, som jeg fandt virkelig fantastisk. Der var så mange gode ting i denne del af bogen, og jeg følte virkelig, den var skrevet præcis til netop mig. Hvilket jeg elskede – især fordi jeg virkelig følte, at rigtig meget af det, kunne havde været noget, jeg selv havde tænkt over eller oplevet.

“With great authors, it’s not until finishing a book that we’re reminded there was a puppet master as the author smiles up from the back cover.”

Bogens sprog var virkelig godt, og det hele var skrevet i en meget let tone. Hvilket gjorde det dejlig let at læse, og fik læsningen til at flyde rigtig godt. Desuden er bogen spækket med virkelig skønne sætninger, og jeg markerede en del helt fantastiske sætninger. Ikke nødvendigvis fordi sproget i dem var helt fantastisk, men fordi betydningen af dem uden tvivl var det.

Selvom der var en del af bogen, jeg ikke var helt så vild med, så er det dog stadig en bog, jeg virkelig gerne vil anbefale til bogelskere. Desuden skal jeg helt sikkert genlæse en dag – selvom jeg nok nøjes med at læse den første halvdel, og udvalgte steder i resten af den.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5

 

“Kirurgen” af Tess Gerritsen

KirurgenTitel: “Kirurgen”
Forfatter(e): Tess Gerritsen
Serie: Rizzoli & Isles #1
Sideantal: 256
Forlag: Jentas
Udgivet: 24.2.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

HAN VED PRÆCIS, HVOR DET GØR ONDT …

Han sniger sig ind i kvinders hjem om natten og lister lydløst ind i værelserne, hvor de ligger og sover, men snart vil vågne op til et levende mareridt. Hans metodes præcision antyder, at der er tale om en gal læge, hvad der får aviserne i Boston til at kalde ham ’Kirurgen’. Med kriminalassistenterne Thomas Moore og Jane Rizzoli i spidsen må politiet opsøge offeret for en næsten identisk forbrydelse – for to år siden nedkæmpede og dræbte lægen Catherine Cordell sin overfaldsmand, inden han kunne nå at fuldføre sit forehavende. Men denne nye morder genskaber med uhyggelig akkuratesse detaljerne omkring overfaldet på Cordell. For hvert nyt mord er det, som om han håner hende og indsnævrer afstanden fra hendes arbejdsplads til hendes hjem. Og hverken Moore eller Rizzoli kan beskytte Cordell mod en hensynsløs morder, som tilsyneladende kender – og svælger i – den hemmelige frygt hos de kvinder, han dræber.

Jeg havde ret høje forventninger til denne bog, da beskrivelsen lød virkelig spændende, og samtidig havde jeg hørt noget om, at den skulle minde lidt om Chris Carters bøger, hvilket uden tvivl bare satte mine forventninger endnu højere op. Men selvom mine forventninger var skyhøje, så blev de i en ret stor grad opfyldt.

Historien virkede meget gennemført, og jeg elskede, hvordan man i takt med historien skred frem lærte mere og mere om, hvad der egentlig skete for to år siden, da Catherine blev overfaldet. Især fordi man finder ud af det, samtidig med at Catherine selv finder ud af det – hendes minder fra den aften er nemlig meget tågede, og hun er derfor ikke helt sikker på, hvad der egentlig skete. Derudover var historien virkelig spændende, og lå et godt sted mellem at være både forudsigelig og uforudsigelig. Der var i hvert fald flere steder i historien, hvor jeg blev meget overrasket over plottet, men samtidig også et par steder, hvor jeg havde regnet ud, hvad der nu ville ske. Men jeg blev alligevel overrasket, da tingene så rent faktisk skete.

Der er meget medicinsk snak i bogen, hvilket jeg ret godt kunne lide, da det passede rigtig godt ind. Dog blev det en anelse for teknisk til tider med medicinske betegnelser, som ikke rigtig blev forklaret yderligere, hvilket hægtede mig en lille smule af. Jeg ville jo gerne være 100% sikker på, hvad der konkret skete, og det var en smule svært, når der var noget, jeg ikke helt forstod.

Bogen bliver fortalt ud fra flere forskellige personers synsvinkel, hvilket jeg fandt en smule forvirrende til tider, da jeg ikke altid synes, der var et klart skift. Desuden er jeg sikker på, at krimien ville have stået endnu stærkere for mig, hvis man havde haft lidt færre synsvinkler. Når det er sagt, så kunne jeg dog ret godt lide bogens personer, som virkede meget ægte for mig. Dog irriterede Rizzolis attitude mig en smule til tider. Det er fint, hun gerne vil vise, at hun er lige så sej som mændene, men hun har bare nogle lidt dumme måder at vise det på.

Bogens sprog var udover de lidt for tekniske medicinske betegnelser rigtig godt, og jeg synes, det passede helt perfekt til bogens handling. Det flød for det meste rigtig godt, og lod historien være det vigtige, hvilket jeg synes er det vigtigste, når jeg læser krimier.

Alt i alt er bogen meget anbefalelsesværdig – især hvis man er vild med krimier med masser af spænding og et hurtigt tempo. Jeg skal i hvert fald helt sikkert også læse den næste bog i serien!

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

“Paprika Zola Elvira” af Marie Duedahl

Paprika Zola Elvira #2Titel: “Paprika Zola Elvira”
Forfatter(e): Marie Duedahl
Serie: Paprika Zola Elvira #2
Sideantal: 66
Forlag: Turbine
Udgivet: 2.10.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

At være 14 år og en fest, du vil hjem fra!

Paprika er alt for genert og følsom – mener hendes tjekkede advokatforældre. Men Paprika vil bare gerne spille guitar og skrive musik. Og blive venner med Dagmar, klassens smukke heks.

Zola er sort, 1,80 høj og snart sortbælte. Hendes papfar nummer fire er en klammert. Og hendes mor er forsvundet ned på bunden af en flaske. Men ved siden af bor Elliot. Og han ser alt for godt ud i bar overkrop.

Elvira er træt. Af sin krop, der gror deller ud overalt. Og af sin mund, der taler som en midaldrende psykolog. Hun bliver aldrig så interessant som Zola og Paprika. Måske skulle man bare blive goth? En lille, ond, buttet goth.

Denne var en rigtig god efterfølger til det første bind. Den starter et par uger efter slutningen på den første, men den kunne lige så godt have været startet samme sted. Faktisk synes jeg, det ville havde været bedre, hvis det bare havde været én enkelt bog. Historierne hænger nemlig rigtig godt sammen, og samtidig tror jeg, man ville kunne have givet bøgerne lidt mere tyngde, hvis det kun havde været én. Selvom historien blev gennemgået ret godt, ville det nemlig havde været rart, hvis man havde fået lidt mere af nogle scener. Somme tider føltes det nemlig som om, der blev skyndt lidt for meget på handlingen.

Handlingen i denne bog er dog alligevel også ret god, og i denne kom man også ind på forskellige emner, som jeg virkelig godt kunne lide, der blev taget fat i. Desværre synes jeg ikke helt, at der blev taget så meget hånd om disse emner – det virker egentlig mest som om, at hovedpersonerne bare er træt af tingene, men der bliver ikke rigtig gjort så meget ved det.

Bogens hovedpersoner var faktisk bedre i denne end i det første bind. De virker stadig en lille smule yngre end 14, men de føles alligevel noget ældre, end jeg synes, de gjorde i den første bog. Dette forvirrede mig dog også en smule, for så meget ændre man sig altså heller ikke på et par uger. Derudover virkede Paprika en smule for naiv til tider, hvilket jeg var lidt irriteret over. Hun burde i hvert fald kunne havde regnet flere forskellige ting ud, hvis hun bare havde tænkt sig en anelse om.

Sproget i denne var ret meget lig det i bind nr. 1, dog synes jeg, at dialogen måske lidt mere passede til, at de skulle forestille at være 14, i denne end den gjorde i den tidligere bog.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5


“Verdens bedste bog” af Rilla

Verdens bedste bogTitel: “Verdens bedste bog”
Forfatter(e): Rilla
Serie: –
Sideantal: 44
Forlag: Turbine
Udgivet: 22.6.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Tag det første skridt.
Vend den første side.
Læs med.
Læs højt.
Eller læs inde i dig selv.
Følg historien.
Hvor tager den dig med hen?

Ganske særlig billedbog om læseglæde og bøgernes forunderlige verden. – Du kan ikke slippe den igen!

I et poetisk sprog og med smukke, detaljerige illustrationer beskriver Verdens bedste bog, hvordan en rigtig god bog tager læseren med på en rejse, som aldrig slutter. En hyldest til litteraturen – fortalt i børnehøjde.

Bogens titel og beskrivelsen lægger op til en storslået bog og en fantastisk, men det er det desværre ikke. Bogen virkede mest af alt ligegyldig, selvom den egentlig alligevel fortæller ret godt om det at læse en bog.

Bogen fortæller om, hvordan en bog kan tage dig med på mange forskellige rejser, hvor du kan opleve en hel masse ting. Desuden fortæller den om, hvordan en bog kan opsluge en fuldstændig, og om hvor svært det kan være at slippe en historie, selvom man har læst bogen færdig. Og havde denne bog så bare været således, så ville jeg uden tvivl havde elsket den.

Bogen indeholder meget lidt tekst, idet der kun ca. er én sætning på hver anden side. Dette fungerer egentlig fint nok, men jeg føler alligevel, at budskabet med bogen ville være blevet lidt tydeligere forklaret, hvis der havde været en anelse mere tekst. Bogens format vil dog nok passe rigtig godt til både højtlæsning, og til at træne læsning med. Jeg ville da i hvert fald godt havde læst om bøger og læsning, da jeg lærte at læse.

Bogens illustrationer er jeg heller ikke den store fan af. Jeg finder dem på en eller anden måde lidt for mærkelige, og så udsender de et lidt dårligt retro-signal til mig, da de er meget farverige, og farverne ikke nødvendigvis passer særlig godt sammen. Der var dog nogle sider med illustrationer, som jeg ret godt kunne lide, og derudover var jeg også ret begejstret for, at illustrationerne fylder en dobbelt side. Det fungerer nemlig rigtig godt. Desuden viser illustrationerne ret godt det, som bogen egentlig handler om – og man ser tydeligt, hvordan en bog kan åbne op for mange forskellige eventyr.

Bedømmelses hjerter - 2,5 ud af 5


“Paprika Zola Elvira” af Marie Duedahl

Paprika Zola Elvira #1Titel: “Paprika Zola Elvira”
Forfatter(e): Marie Duedahl
Serie: Paprika Zola Elvira #1
Sideantal: 66
Forlag: Turbine
Udgivet: 22.9.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget

At være 14 år . ikke så sjovt som det lyder

Paprika er den nye pige i klassen. Lidt sær med sit vilde tøj og røde hår. God til at synge og spille guitar. Dårlig til – alt andet. Hendes advokatforældre har svært ved at skjule deres skuffelse.
Zola er en sort pige i en kridhvid familie. Hader kram og følelser. Elsker karate og sin lillebror. Måske også sin papfar, men det må ingen vide. For han flytter jo alligevel fra dem.
Elvira er klassens klogeste, men føler sig dum og kikset. Zola er holdt op med at svare på hendes sms´er. Måske skulle man bare blive en helt anden?

Denne bog ville jeg virkelig gerne selv havde læst, da jeg var lidt yngre. Jeg er nemlig overbevist om, at mit yngre-jeg ville havde elsket den. Især fordi den minder mig om flere af de bøger, som jeg rent faktisk læste, men uden at være præcis således. Jeg nød dog virkelig også at læse den, selvom jeg er noget ældre end bogens målgruppe.

Bogens historie var virkelig god, og der var nogle rigtig gode budskaber i den. Jeg elskede f.eks., hvordan den på forholdsvis få sider nåede ret godt omkring både skilsmisse, manglende selvtillid og mobning. Især mobningsaspektet synes jeg, der blev taget rigtig godt fat i, og jeg elskede hvordan de tre pigers forhold udviklede sig, og hvordan de passede på hinanden.

Jeg synes dog ikke helt, at de tre hovedpersoner virkede som om, de var 14, selvom det er dette, de er sat til at skulle være. De virkede på en eller anden måde lidt for umodne til, at det virkede ægte. Jeg tror dog ikke, man vil tænke over dette, hvis man læser den, mens man er under 14. Jeg ville dog nok havde sagt, at de ud fra deres opførsel måske nærmere skulle havde været omkring 12. Dette ville dog havde krævet, at man havde ændret en smule på historien, men jeg er overbevist om, at det ville have fået den til at virke en del mere ægte.

Når dette er sagt, så synes jeg dog ret godt om de tre hovedpersoner. Jeg elskede, at de var tre ret forskellige typer fra ret forskellige baggrunde. Det gjorde nemlig bare historien endnu mere interessant. Desuden var de ret let at holde af og med, hvilket jeg synes var en meget vigtig ting.

Sværhedsgraden på sproget vil jeg ikke kommentere på, andet end at jeg synes, det virkede meget passende. Jeg vil dog sige, at jeg synes, dialogerne var skrevet ret godt, og jeg følte virkelig, at sproget virkede ægte. Nogle ord ville måske være lidt ændrede, men jeg føler, det ligger ret tæt op ad, hvordan 14 årige taler i dag.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5