Titel: “Lola og naboens søn” / Forfatter(e): Stephanie Perkins / Serie: Anna and the French Kiss #2 / Sideantal: 351 / Forlag: Lindhart og Ringhof / Udgivet: 8.6.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Lola har et næsten perfekt liv. Hun bor i San Francisco sammen med sine to fædre, hendes kæreste er rockmusiker, og hun er en spirende modedesigner.

Men så flytter de berygtede Bell-tvillinger Calliope og Cricket tilbage til nabolaget i huset ved siden af Lola, og en fortid fyldt med smerte og kvaler bliver gravet frem. Cricket Bell er nemlig fyren, der knuste Lolas hjerte to år tidligere.

Jeg elskede Anna og det franske kys, og der var derfor heller ingen tvivl om, at jeg virkelig bare måtte læse denne bog. Især fordi rigtig mange siger, at det er deres yndlingsbog i serien, og at de virkelig elsker Lola som karakter. Mine forventninger til bogen var derfor også super høje, men de endte desværre derfor også med, ikke helt at blive indfriet. Misforstå mig ikke; jeg elskede bogen! Det var bare som om, der manglede et eller andet i den, før den kunne nå op og indfrie mine forventninger.

“Det er frustrerende, at en person der er så let at læse, kan være så svær at forstå.”

Bogens historie var uendeligt sød; præcis som jeg havde både håbet og forventet. Der var dog også andet til den, end det jeg lige havde regnet med, hvilket jeg virkelig elskede den for. Bogen handler nemlig også i meget høj grad om, at finde sig selv, og stå ved den man er – uanset hvad andre så skulle mene. Derudover handler den dog også om familieforhold, og om hvordan nogen ting er større end ens egne ønsker. Temaerne i bogen hang desuden virkelig godt sammen, og jeg følte på ingen måder, at de blev hverken for meget eller for lidt.

“Livet handler ikke om, hvad man får, men hvad man bruger det, man har, til.”

Lola var en skøn hovedperson, men hun irriterede mig også en lille smule til tider. Altså jeg kunne godt forstå hendes handlinger, og de tanker som hun gik med, men til tider følte jeg, hun virkede en smule yngre, end hun egentlig var. Hvilket også fik hendes handlinger til at virke en smule barnlige, og det var jeg ikke helt så stor fan af. Desuden havde jeg svært ved at indfinde mig med, at hun til tider var en ret svag person, da jeg overordnet fandt hende virkelig stærk og helt sin egen. Hun er nemlig for det meste totalt ligeglad med, hvad andre skulle mene om hende. På trods af hendes lidt negative sider, så virkede hun dog meget ægte.

“Men det er det uperfekte ved en person, der gør dem perfekt for en anden person.”

Cricket var desuden en helt fantastisk biperson. Hvis jeg mente, jeg var forelsket i St. Clair, så er det entet imod, hvor forelsket jeg blev i Cricket. Han er simpelthen så sød, ærlig, nørdet og bare helt igennem cute. Han var dog også ret speciel, og på den måde også helt sin egen, hvilket jeg fandt helt perfekt. Han måtte i hvert fald gerne hoppe ud ad bogen og ind ad mit vindue 😉

Denne bog var også skrevet i et dejlig let sprog, som gav læsningen et rigtig godt flow. Desuden stødte jeg på rigtig mange sætninger, som gik lige i hjertet på mig, ogsom Perkins på ingen måder kunne havde skrevet bedre. De var bare helt perfekte. Især når hun fik forholdsvis korte sætninger til, at indeholde så mange følelser og betydninger.

Alt i alt var det altså en virkelig fantastisk bog; også selvom den ikke levede helt op til mine forventninger, da der efter min mening manglede et eller andet. Den ligger dog meget tæt på Anna og det franske kys, og gør mig samtidig så utålmodig efter at læse Isla og jagten på lykke.