“Genesis” af Bernard Beckett

GenesisTitel: “Genesis”
Forfatter(e): Bernard Beckett
Serie: 
Sideantal: 154
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 10.11.2008
Læst på: Dansk

Året er 2075. Jorden har været igennem alskens krige og katastrofer, og en ny samfundsstruktur – ´Staten´ – er nu bygget op på ruinerne af den gamle verden. Borgerne er i sikkerhed, men er ikke frie. De lever på en ø i fuldstændig isolation fra omverdenen og er beordret til blindt at tjene Staten og lade sig lede af Filosofferne. Alle flygtninge fra den omkringliggende verden, der kommer for at søge tilflugt i Staten, bliver skudt på stedet. Indtil én mand – Adam Forde – påbegynder sit eget stille oprør ved at redde en flygtning op fra havet.

Vi tager endnu et spring ud i fremtiden. Anaximander ønsker at kommer ind på Akademiet og gennemgår en nervepirrende eksamen. Emnet er fortællingen om Adam Forde, hendes afdøde helt. Hvilke hemmeligheder gemmer sig i hans livshistorie, og hvad er hendes egen overraskende forbindelse til Adam?

Genesis er en prisbelønnet science fiction-thriller, der stiller de helt store, filosofiske spørgsmål: Hvad er forskellen mellem menneske og maskine? Hvad er sjælen for en størrelse?

Jeg havde ingen forventninger til denne bog. Jeg vidste slet ikke, hvad bogen handlede om, og læste den egentlig kun fordi, jeg lavede en byttehandel med min kæreste, som gik ud på, at jeg læste den, hvis han læste en bog, jeg sagde til ham. Jeg er dog virkelig glad for, han fik mig til at læse den.

På bagsiden står der, at bogen er en science fiction-thriller. Det er jeg dog ikke helt enig i. Altså jo, jeg vil gerne kalde den thriller, og den har da også nogle Sci-Fi elementer, men jeg synes, genren er mere over i dystopi. Hvilket jeg virkelig glad for, da det passer virkelig godt til historien.

Bogen er opbygget omkring Anax’ eksamen for at komme ind på Akademiet, hvilket fungerer overraskende godt. Vi lærer historien at kende gennem Anax’ fortælling og eksaminatorernes spørgsmål, hvilket er rigtig godt, da vi dermed stille og roligt får bygget det hele op. Vi lærer om samfundet/universet, forskellige vigtige begivenheder og selvfølgelig Adam Forde.

Historien er virkelig svær at regne ud (jeg kunne i hvert fald ikke regne den ud), da man jo får den i små bidder ad gangen. Hvilket, jeg synes, var med til at øge spændingen og holde mig fast. Dog er der to steder i bogen, hvor jeg kedede mig lidt, hvilket sådan set er det eneste, der trækker læseoplevelsen lidt ned. Jeg forstår godt, at man bliver nødt til at have de bestemte ting fortalt, men jeg synes godt, der kunne have været lidt mere tempo der.

Jeg er helt forbløffet over, hvor godt forfatteren formår at få bygget et helt (anderledes) samfund op og fortalt en forholdsvis indviklet historie på så få sider. Det er altså virkelig godt klaret! Specielt fordi jeg ikke kan sætte en finger på noget, eller sagt på en anden måde, jeg synes på ingen måder, der manglede noget i bogen. Jeg kunne i hvert fald levende forestille mig det hele.

Det er virkelig en fantastik bog, som jeg helt sikkert kommer til at genlæse. Specielt fordi der sker noget ret uventet, som jeg glæder mig til at se, om jeg kan se hints til i genlæsningen.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5

 

Månedens læsning #3: Marts

Så er marts ved at være til ende, og det er tid til at se på månedens læsning igen. Denne måned har føltes lidt sløj på læsefronten, da jeg har prioriteret ting som film og tv-serier lidt højere.

Det er dog alligevel lykkedes mig at læse 13 bøger, hvoraf de 5 af dem blev læst til readathonet i startet af måneden.

Gennemsnits sidetallet for måneden ligger dog også ret så godt, så det har nok udelukkende været en følelse af, at læsningen gik lidt sløvt – for det gjorde den jo slet ikke! Sidetallet ligger nemlig på 99 sider om dagen i gennemsnit, og det kan jeg jo bestemt ikke klage over. Men readathonet har så helt sikkert også haft en rimelig god virkning på tallet.

Jeg har læst nedenstående bøger i marts.

Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster? af Maise Njor: 5. Fantastisk sjov bog!

Nynnes dagbog af Henriette Lind, Lotte Thorsen og Anette Vestergaard: 4. Dejlig letlæst og for det meste også virkelig sjov.

Grønne øjne af Dennis Jürgensen: 4. Spændende genlæsning af gode noveller som fletter sig fint ind i hinanden.

Én på katapulten af Stephen King: 3. En okay læsning. Hverken virkelig ringe eller virkelig fantastik.

Dødelig alvor af bl.a. Sara Blædel: 4. En lidt blandet fornøjelse, dog med en overvægt af rigtig spændende noveller.

Genesis af Bernard Beckett: 4. Virkelig overraskende bog, som jeg var meget begejstret for.

Shadow Army af Thomas Rathsack: 4. Rigtig god krisroman – historien var ikke så speciel, men bogen fungerede virkelig godt alligevel.

En mand der hedder Ove af Fredrik Backman: 5. Helt fantastisk fortælling med et virkelig godt persongalleri. Anmeldt her.

Hunter af Chris Carter: 4. God lille novelle som gav mig virkelig stor trang til at genlæse Hunter-serien – og til at læse den nye bog, som kommer senere på året.

Sønnen af Jo Nesbø: 5. Endnu en fantastisk krimi fra Nesbø! Anmeldt her.

[geim] af Anders de la Motte: 4. Rigtig god spændingsroman med et lidt anderledes plot.

Den statistiske sandsynlighed for kærlighed ved første blik af Jennifer E. Smith: 4. Næsten for sød, men alligevel rigtig skøn læsning.

Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky: 4. Virkelig barsk, men samtidig også virkelig fantastisk.

I mens jeg skrev dette indlæg, gik det lige op for mig, at jeg virkelig har læst nogle gode bøger denne måned. Det er jo vildt hvor mange, jeg har givet 4 stjerner. Det må meget gerne gentage sig i næste måned!

Har I læst noget godt i marts?