Titel: “Dark Matter” / Forfatter(e): Blake Crouch / Serie: – / Sideantal: 391 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 16.6.2017 / Læst på: Dansk
Jason Dessen er fysikprofessor i en ikke så fjern fremtid. En dag bliver han kidnappet af ukendte skikkelser og gøres bevidstløs. Derfra udvikler “Dark matter” sig til en science-fiction thriller om alternative universer og glemte forbindelser.
Dessen vågner op i en fremmed verden. Han har en ny kone, men ingen søn. Han hyldes som et geni der har opnået noget ekstraordinært. Men hvad er det for en verden Dessen er endt i og hvilken familie er den rigtige?
“Dark Matter” var lidt af et mysterium for mig, før jeg begyndte på den. Jeg havde nemlig kun hørt meget vage beskrivelser af dens handling, og derfor havde jeg heller ikke selv læst så meget op på den. Bogen skulle nemlig være bedst, hvis man ikke rigtig kendte handlingen på forhånd, men bare valgte at lade sig opsluge af den. Og det har folk ret i! Udover at handlingen egentlig er ret svær at beskrive (især uden at spoile), så giver det også et lag af endnu mere mystik, hvilket kun er med til at gøre det hele endnu mere interessant.
Crouch har nemlig skrevet en bog, som virkelig fucker mAed ens hjerne. Den er skrevet på en måde, hvorpå man aldrig er helt sikker på, hvad der kommer til at ske som det næste – eller hvad det hele egentlig konkret går ud på. Man mærker nemlig tydeligt Jasons forvirring over alt, hvad han oplever, hvilket gør at bogens handling til tider også kan være lidt forvirrende. Dette var dog bare med til at gøre mig endnu mere fanget. Jeg hungrede nemlig efter at finde ud af, hvad der egentlig foregik. Ydermere fik det mig til at gætte til højre og venstre, og selvom jeg vidst på intet tidspunkt ramte rigtigt med mine gætterier, så elskede jeg det.
Bogen handler en del om fysik. Og om fysik, som måske godt kan være lidt kompliceret at forstå fuldkommen. Jeg synes dog, at Crouch trækker det ned på et niveau, hvor det stadig er kompliceret, men alligevel også er ret let at forstå. Desuden formåede han også at gøre hele delen om selve fysikken meget spændende – og jeg er ellers normalt ikke super stor fan af lige netop dette emne. Men faktisk fik jeg helt lyst til at lære mere om det i løbet af min læsning.
“Dark Matter” var altså en vild læseoplevelse! Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og jeg sad helt til det sidste uden at have nogen idé om, hvordan det hele ville slutte. Det er virkelig en genialt udtænkt og meget veludført historie, og den bør uden tvivl opleves.
