Weekend Reads #37: Uge 33

17. august 2018 | Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Er det allerede fredag igen? Den her uge er godt nok bare fløjet afsted. Den startede dog også ud med, at jeg lå syg fra søndag til og med tirsdag, og nærmest ikke rigtig kunne lave andet end at sove og gense Friends igen og igen. I onsdags havde jeg så fødselsdag, hvor vi brugte hele dagen i Odense Zoo, og i går var der så meget andet, der skulle nås. Derfor har jeg faktisk endnu heller ikke fået læst noget i denne uge. Eller det passer ikke helt, jeg har nemlig lige kort fået hørt lidt lydbog i løbet af morgenen. Men det er så også det.

Jeg håber derfor på, at min læsning kan komme lidt i gang igen i løbet af weekenden. Jeg trænger i hvert fald virkelig til at få min normale læselyst igen. Men mon ikke det sker rimelig hurtigt, så snart jeg går i gang med at læse? Jeg satser i hvert fald på, at få startet på “Os” af Elle Kennedy og Sarina Bowen i løbet af i dag. Den nåede jeg nemlig ikke til, før jeg blev syg, og den har derfor ligget og tigget mig om at blive læst hele ugen. Jeg håber og tror desuden, den er ret hurtigt læst – så derfor er planen efterfølgende, at jeg skal i gang med “På vej mod Sophie” af Line Lybecker. Den landede nemlig i min postkasse tidligere på ugen, og jeg kan nærmest slet ikke vente på at få den læst. Jeg håber nemlig, den kommer til at blæse mig lige så meget bagover, som “Historien om en dreng” gjorde sidste sommer.

Hvad læser du i dag?

“Når en drage drager ud” af Mads L. Brynnum og Mads H. Johansen

18. oktober 201718. oktober 2017 | Simone Hagemann

Titel: “Når en drage drager ud” / Forfatter(e): Mads L. Brynnum og Mads H. Johansen / Serie: – / Sideantal: 48 / Forlag: Calibat / Udgivet: 17.6.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget og forfatteren.

Når en drage drager ud er en rimbog om sultne zombier, vattede vampyrer, triste trolde og andre sjove og lidt uhyggelige monstre.

“Når en drage drager ud” fangede mig allerede med dens interessante titel, og da jeg fandt ud af, det var en rimbog om adskillige farlige og mindre farlige monstre, så var der ingen tvivl om, det var en bog, jeg måtte have fat i. For altså, hvordan kan man ikke komme til at elske bogen ud fra den beskrivelse?

Nu har jeg efterhånden læst bogen igennem et par gange. Nogle gange kun i udpluk og andre gange ud i én kør, og jeg bliver mere og mere begejstret for hver gang. Brynnum kan virkelig noget med ord, og jeg er blæst helt bagover af, hvor god kvalitet rimene er. Det er ikke bare nogen, der hurtigt er sat sammen på en eftermiddag. Der er uden tvivl lagt masser af tanke og overvejelser i hver enkelt sætning, og det står tydeligt frem. Især når man læser rimene højt. Flowet er nemlig helt fantastisk og giver sådan en god rytme til oplæsningen. Rimene fungerer dog helt bestemt også, selvom de ikke bliver læst højt.

Udover de skønne rim, så er bogen rigt illustreret med alle monstrene og endda på fineste vis. Johansens streg passer helt perfekt til både rimene og bogens overordnede stemning. Desuden er der ikke et eneste af dem, som jeg ikke ville elske at have hængende som plakat.

Bogen kan sagtens læses højt for børn, men afhængig af alderen er der nok et par stykker af rimene, der bør springes over i første omgang. Der er nemlig både ret grusomme rim, men samtidig også en masse sjove rim i bogen. Der er dermed også lidt for enhver. De grusomme kræver bare lidt mere mod, end de sjove af dem gør. Men det er uden tvivl en bog, jeg kan anbefale på det kraftigste. Både for (de lidt modigere) børn men helt klart også for voksne. Jeg har i hvert fald selv hygget mig meget med læsningen af bogen.

“Skurkistan” af René Toft

20. september 201620. september 2016 | Simone Hagemann

Titel: “Skurkistan” / Forfatter(e): René Toft / Serie: – / Sideantal: 136 / Forlag: Calibat / Udgivet: 15.8.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Nogle gange kan en ganske lille ting eller hændelse have meget stor betydning. Skurkistan handler lige netop om sådan en lille bitte ting, og hvordan den her lille bitte ting fik helt og aldeles kæmpe store følger. Det starter med et ganske uskyldigt tyveri af en jernhandske og ender med et land på randen af en revolution for en lille dreng der hed Ingolf.

Nemlig.

Så du må hellere skynde dig at læse bogen.

Jeg startede på ”Skurkistan” med en forventning om, jeg ville komme til at opleve en sød og finurlig fortælling. Hvilket var lige præcis det, jeg kom til. Bogens beskrivelse mindede mig lidt om Kirkegaards forfatterskab, og bogen er netop også tilegnet ham og Kidde. Dog synes jeg ikke helt, Toft kan sammenlignes med disse to. I hvert fald ikke med denne bog. Han har dog helt sikkert potentialet til at skrive historier, der minder om. Så jeg glæder mig meget til at læse mere af ham i fremtiden.

Bogen handler om byen Skurkistan, hvori alle, børn som voksne, skal udføre skurkagtige handlinger på daglig basis. Drengen Ingolf forstår dog ikke helt hvorfor. Slet ikke fordi loven fortæller, at man skal være skurk. For det er vel ikke særlig skurkagtigt at følge loven? Denne undren sender ham ud på et længere eventyr, som bringer mange oplevelser med sig. Et eventyr som var rigtig hyggeligt at følge med i. Ikke mindst fordi Ingolf er en rigtig skøn hovedperson.

Bogen veksler dog mellem kapitler, der fortæller fra forskellige personernes synspunkter, og man oplever dermed mere, end Ingolf selv får lov til. Dette betyder også, at man kommer ret tæt på en del af bogens personer. Vi møder f.eks. kalif Ondisulet, som er den meget onde og modbydelige hersker af Skurkistan. Eller er han nu egentlig det? Jo bedre vi lærer ham at kende, jo tydeligere står det nemlig klart, at han måske inderst inde ikke er så ond, som han selv tror. Hvilket er en ting, som jeg ret godt kan lide ved bogen. Det får nemlig historien til at munde ud i en rigtig fin pointe.

På trods af, jeg synes, bogen var en ret hyggelig læseoplevelse, så forelskede jeg mig ikke fuldkommen i den. Der var især nogle steder, hvor jeg fandt den en anelse langtrukken, og hvor jeg desværre kom til at kede mig en smule. Ydermere må jeg indrømme, at jeg nok ville have haft mere glæde af bogen, hvis jeg rent faktisk havde læst den højt for et barn. ”Skurkistan” indeholder nemlig en masse barnlig glæde, som bare venter på, at et barn kommer og frigør det fra siderne. Det er derfor helt klart også en bog, som jeg er glad for at have i min samling, og som jeg glæder mig til en dag at læse højt for mine fremtidige børn. Hvis jeg altså ikke kan vente på, at de selv kan læse den. Jeg tror nemlig også, det kunne være en rigtig fin bog til dem, som har kunne læse lidt tid, men som endnu mangler den bog, som gør dem hooked på litteratur.

“Således forgår alverdens herlighed” af Lars Kramhøft

5. juli 201629. maj 2017 | Simone Hagemann

Titel: “Således forgår alverdens herlighed” / Forfatter(e): Lars Kramhøft / Serie: – / Sideantal: 296 / Forlag: Calibat / Udgivet: 10.6.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Gotisk, videnskabelig, satirisk, kosmisk, weird, kropslig, psykologisk. 12 aspekter af ny nordisk horror.

”Således forgår alverdens herlighed” var en god men også ret blandet læseoplevelse. Bogen består af 12 ret forskellige horror noveller, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Desværre er det sådan med mig og novellesamlinger, at der altid vil være nogle noveller, som bare ikke falder i min smag. Hvilket der desværre også var i denne samling – og det trak læseoplevelsen en anelse ned for mig. Jeg følte nemlig, at de noveller, jeg ikke var helt så glad for, fik læseoplevelsen til at blive en smule for langtrukken. Dog skal der her nævnes, at jeg ellers var meget vild med, at jeg kunne læse en novelle i ny og næ, uden at jeg overordnede følte, at læseoplevelsen blev ødelagt af det. Hvilket er en ting, jeg sætter stor pris på, hvad novellesamlinger angår.

En god del af novellerne i samlingen er enten virkelig grusomme eller skrækindjagende – og nogle endda begge dele på samme tid. Alligevel følte jeg dog ikke helt, at novellerne overordnet var skræmmende nok. Det er måske bare mig, der er en sucker for uhygge – men jeg kunne altså virkelig godt have brugt lidt mere uhygge og creepiness. Når det er sagt, så var der dog en novelle i samlingen, som skræmte mig så meget, at jeg måtte bede min kæreste om at gå i seng med mig. For jeg turde på ingen måde at lægge mig til at sove alene.

En anden ting der desværre også trak læseoplevelsen en smule ned for mig var, at flere af novellerne efter min mening sluttede lidt for abrupt. Altså der var slutninger, men jeg følte bare, at de nogen gange kom lidt for hurtigt. Hvilket måske skyldes, at novellerne var en smule for korte. Jeg ville i hvert fald havde været mere begejstret, hvis man havde sorteret et par stykker fra, og i stedet gjort de andre lidt længere. Derudover havde jeg det også lidt svært ved slutningerne på nogle af novellerne. Det er muligvis igen fordi, jeg gerne ville have haft novellerne uhyggeligere. Men jeg følte et par gange, at novellernes slutning ødelagde uhyggen lidt for mig. Jeg kan dog ikke helt præcist sætte en finger på hvorfor.

Nu skal det dog ikke lyde som om, jeg slet ikke kunne lide novellesamlingen – for det kunne jeg helt klart! Novellerne var alle sammen rigtig godt udtænkte, og jeg blev konstant overrasket over, hvilket drejning de tog. Hvilket helt sikkert kun var en god ting. Desuden kunne jeg tydeligt mærke, at Kramhøft virkelig kan skrive, og at han havde det godt i horrorgenren. I det hele taget kunne jeg tydeligt mærke, at novellerne var rigtig godt udtænkt, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Alt i alt var det altså en lidt blandet fornøjelse at læse denne bog. Men jeg kan nu alligevel helt sikkert anbefale den, hvis man er fan af horrorgenren. Læseværdig er den nemlig helt sikkert!