Weekend Reads #38: Uge 35

31. august 2018 | Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

I dag er min sidste officielle fridag før semester- og praktikstart. Det er altså ret vildt. Jeg sætter derfor også ekstra pris på dagen og den kommende weekend. Ikke fordi jeg som sådan har noget specielt planlagt, men jeg skal helt sikkert lige nyde stilheden, før mit travle efterår går i gang. Jeg tænker dog umiddelbart, at en del af weekenden skal bruges på at få ordnet praktiske ting. Det kunne i hvert fald være rart, at lejligheden blev gjort rent, opvasken vasket op og at kunne se bunden af vasketøjskurven. Samtidig tænker jeg dig også, der skal være plads til en tur på legepladsen eller to. Eller bare en gåtur – måske ud at handle så køleskabet også kan være godt fyldt til den kommende uge.

Men læsning står altså også ret højt på mine planer. De sidste to uger har nemlig ikke været helt så gode på den front. Det kunne derfor være meget rart lige at finde læseglæden frem igen, før hverdagen for alvor starter. På den måde tror jeg i hvert fald, det bliver lidt lettere at prioritere læsningen om aftenen fremover. Jeg kan dog ikke helt finde ud af, hvad jeg skal læse. Jeg har nemlig en del, der står i kø i øjeblikket – men selvfølgelig er der intet, der lige umiddelbart skriger mit navn. I hvert fald ikke som jeg har mega meget lyst til lige nu. Derfor tror jeg, det måske er smartest bare at læse det færdigt, som jeg pt. er i gang med. Det betyder altså, at min TBR for weekenden består af “Hvis bare du var min” af Jenny Han og “Panteons prøve, del #1” af Boris Hansen. Og det skal nu også nok blive fint. Jeg nyder i hvert fald begge bøger.

Hvad er dine planer for weekenden?

I min samling #12: “Moskitoland” af David Arnold

19. juli 20177. juni 2017 | Simone Hagemann

Inspireret af “On My Shelf”-tagget vil jeg engang imellem vise en tilfældig bog frem fra min bogsamling. Disse indlæg vil indeholde faktuelle oplysninger om bogen samt dennes bagsidetekst. Desuden vil jeg fortælle om, hvordan bogen fik sin plads i min samling, og hvorfor den gjorde det. Endvidere vil jeg kort fortælle om, hvorfor jeg glæder mig til at læse den, eller hvad jeg syntes om bogen, da jeg læste den.

Efter at Mim Malones familie pludselig falder fra hinanden, bliver hun flyttet til udørkenen Mississippi, hvor hun skal bo med sin far og nye stedmor. Men før der på nogen måde er faldet ro over tingene, finder Mim ud af, at hendes mor er syg hjemme i Ohio.

Så hun skipper sit nye liv og den medicin, som hendes far insisterer på, hun skal tage, og hopper om bord på en Greyhound-bus. Hun skal bare hjem. Men rejsen er lang, og undervejs støder Mim på skæve karakterer, der giver buler på både krop og sjæl. Det gør ondt. Men det gør også godt – for hvad er kærlighed og loyalitet? Og hvad vil det sige at være helt normal?

Fortalt med kalejdoskopisk og vidunderlig vild stemme – Mims rejse fra Moskitoland og gennem USA er cool, sjov og uforglemmelig.

Denne bog var jeg på et tidspunkt så heldig at vinde over hos De Unges Ord. Faktisk vandt jeg den i en konkurrence sammen med hele fire andre bøger (hvis jeg husker rigtigt), hvilket var en helt fantastisk præmie. Jeg tror dog ikke, jeg deltog i konkurrencen på grund af netop denne bog, men jeg var alligevel meget begejstret over at vinde den. Jeg husker nemlig, at jeg kort tid før havde hørt en del godt om den, og derfor var det jo bare helt perfekt, at den var en del af pakken. Samtidig er bogen også en del af Carlsens Sonar-serie, som altså indeholder en del helt fantastiske bøger. Hvilket jo bare gjorde det hele endnu bedre. Det gjorde mig i hvert fald virkelig nysgerrig efter at dykke ned i den.

Således har bogen vidst været med på sommerferie ad to omgange. Men desværre uden at blive læst på nogen af ferierne. Af en eller anden grund er den nemlig altid kommet bagerst i køen. Jeg er stadig virkelig interesseret i at læse den og er ret sikker på, jeg vil komme til at holde af den. Men alligevel springer jeg den altid over, når der skal udvælges nye bøger at læse. Måske fordi jeg ikke har hørt super meget om den? Og derfor heller ikke helt ved, hvad jeg kan forvente mig af den? Jeg ved det virkelig ikke! Til gengæld ved jeg, at jeg altså virkelig snart må få den læst – om ikke andet så bare for at se, hvad den egentlig handler om. Det synes jeg nemlig ikke, at beskrivelsen af den gør helt klart. Hvilket jeg egentlig kun ser som en positiv ting. Det tillader nemlig, at jeg kan dykke ned i den og forhåbentlig blive overrasket.

Har du læst “Moskitoland”, og hvis du har, hvad synes du så om den?

“For enden af din pegefinger” af Kristina Aamand

12. juli 201711. juli 2017 | Simone Hagemann

Titel: “For enden af din pegefinger” / Forfatter(e): Kristina Aamand / Serie: – / Sideantal: 258 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 12.10.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Det føles, som om det slet ikke er mig, der ligger her. Ikke tøsen fra tiende etage i parkerne. Hende, der smiler sødt til alle nabokonerne, når de taler om forlovelse, falafel og telekort til fjernopkald. Det er en anden pige, som med bankende hjerte ligger her ved siden af Thea. Og hun vil røre ved Theas hår. Og hun gør det. De ligger helt tæt ind til hinanden. Theas hånd aer pigens mave og hofte. Kysser hende igen. Denne gang med åbne bløde læber, og pigen kan mærke Theas tunge. Ben fletter sig ind mellem hinanden, og hår kilder i ansigtet. Hud mod hud. Far ville dø. Mor ville slå mig ihjel…

Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente af “For enden af din pegefinger”. På den ene siden kunne den jo kun være god, når det var vinderen af Carlsens YA romankonkurrence i 2016, og samtidig også har fået rigtig gode anmeldelser. Men på den anden side var jeg bare ikke helt sikker på, den ville være noget for mig. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg havde fået en idé om, at det kunne være tilfældet. Men det havde jeg altså. Alligevel samlede jeg den op med det samme, jeg fik den i hænderne, da jeg samtidig ikke kunne vente på at begynde. Og det var faktisk først under min læsning af den, det gik op for mig, at jeg faktisk ikke havde nogen idé om dens handling. Jeg fik altså ind til den helt blind, hvilket var helt perfekt. Det gjorde nemlig, at jeg ikke på forhånd havde nogle forventninger til, hvad der ville ske. Hvilket tillod mig bare at lade mig opsluge af historien og se, hvor den førte mig hen.

“For enden af din pegefinger” behandler både indvandring og integration, krig og efterfølgerne af dette, teenageliv, kærlighed og komplicerede familieforhold. Selvom bogen er ret kort, så behandler den altså ret mange temaer, og den gør dette på fineste vis. Jeg følte virkelig, jeg kom ind under huden på Sheherazade (bogens hovedperson), og jeg lærte en hel del om kulturforskelle. Bogen fik mig derfor også til både at tænke og reflektere over netop dette, hvilket gør, at den helt klart også vil sidde fast i mig i længere tid, end den nok ellers ville. Ydermere var jeg bare virkelig vild med, hvor stærk en hovedperson Sheherazade er. Hun havde power, og var bare helt igennem sej – også på de få tidspunkter, hvor hun tvivlede på sig selv.

Jeg har dog to ting ved bogen, som gjorde, at jeg aldrig kom til at elske den fuldkommen. For det første fandt jeg den til tider en smule forceret. Det var ikke ofte, men engang imellem stødte jeg på steder, hvor tingene ikke virkede helt realistiske. Enten fordi det hele gik lidt for stærkt, eller at jeg bare ikke kunne tro på, at tingene ville udvikle sig således i virkeligheden. For det andet så fandt jeg kærlighedsdelen af bogen lidt for instalovey. Den er meget vigtig for historien at have med, men jeg følte bare, at de mødte hinanden, og to sekunder efter var de forelskede. Hvilket var lidt synd i forhold til, hvor vigtigt forholdet var for resten af bogen. Jeg tvivlede dog ikke på kærligheden mellem dem. Den overraskede mig bare lidt ved at komme så hurtig.

“99 dage” af Katie Cotugno

4. april 2017 | Simone Hagemann

Titel: “99 dage” / Forfatter(e): Katie Cotugno / Serie: – / Sideantal: 352 / Forlag: Carlsen / Udgivet: 10.2.2016 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Molly har 99 dage tilbage, før hun skal på college. 99 dage i samme by som sin første kærlighed. Hvis hjerte hun knuste, da hun var sammen med en anden – hans bror.

Jeg havde ikke de største forventninger til “99 dage”, da jeg kun har set rimelig middelmådige anmeldelser af den. Det skulle være en okay bog, men så heller ikke meget mere end det. Hvilket jeg dog er lidt uenig i, og jeg er derfor ret glad for, mine forventninger var rimelig lave. Jeg er nemlig sikker på, det var en af grundene til, at jeg endte med at komme til at nyde bogen meget mere, end jeg havde troet.

Bogen er egentlig fyldt med klicheer, og dermed heller ikke videre original. Og jeg var måske heller ikke helt enig i de forskellige drejninger, som bogen tog. Dog må jeg indrømme, at den faktisk formåede at overraske mig et par gange. Jeg havde i hvert fald troet, at historien ville udfolde sig på en lidt anden måde, end jeg havde forventet. Desuden synes jeg faktisk ikke, det gjorde så meget, at historien ikke var vildt original. Den fungerede nemlig stadig for mig, og var faktisk alligevel interessant nok til, at jeg ikke kunne stoppe med at læse, da jeg først var begyndt.

Aldersgruppen i bogen gør egentlig, at jeg normalt ville kalde en new adult roman, men sproget er simpelthen så let og ungt, at den blev mere young adult for mig. Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting, det var bare ikke rigtig det, jeg havde forventet. Desuden synes jeg måske i det hele taget, at bogens tone var en smule for ung i forhold til personernes alder. Både i form af dialogen men også lidt i form af, hvordan personerne opfører sig. Heldigvis synes jeg stadig, det fungerede okay, og bogens historie gjorde, at jeg ikke tænkte super meget over det. Dog bør det helt sikkert være noget, som man er opmærksom på, før man kaster sig over bogen.

Det er altså på ingen måde den bedste bog, jeg har læst. Men den var præcis det, som jeg havde brug for at læse på daværende tidspunkt, og det skal man ikke kimse af. Det var i hvert fald med til at trække min samlede læseoplevelse en del op. Nogle gange har man jo bare brug for noget let og sødt, som ikke kræver den store fordøjelse. Og det er lige præcis det, som “99 dage” er. Jeg tror derfor også, det vil være den helt perfekte strandbog. Især fordi historien virkelig oser af både sommer og varme feriedage.

Weekend Reads #18: Uge 13

31. marts 2017 | Simone Hagemann

I indlægskategorien “Weekend Reads” vil jeg hver fredag vise jer min #fredagsbog, samt hvad jeg ellers planlægger at læse henover weekenden. Desuden vil jeg fortælle lidt om mine generelle weekendplaner, samt hvorfor det netop er de udvalgte bøger, jeg vil give mig i kast med.

Jeg er ved at være nogenlunde ovre min forkølelse, og hvor er det altså rart! Især fordi det betyder, at min hjerne også er begyndt at fungere en smule bedre igen. Altså så meget den nu kan, når jeg samtidig også er ramt af forfærdelig graviditetshjerne. 😉 Det betyder dog også, at jeg virkelig ikke kan udskyde eksamen længere, og jeg derfor skal bruge en del af weekenden på at få planlagt mine to eksamensopgaver. Hvilket jeg regner med, kommer til at optage en god del af min tid. Desuden er det som om, lejligheden ikke gør sig selv ren og tager opvasken, så det må nok også hellere ordnes i weekenden.

Det gode ved rengøring og andre huslige pligter er dog, at de fungerer fantastisk med en lydbog i ørene. Jeg lytter pt. til “Stalker” af Michella Rasmussen, men har under én time tilbage, og regner derfor allerede med at få den lyttet færdig i dag. Derefter tænker jeg at starte på “Girl Online #3 – Går solo” af Zoe Sugg. Den serie plejer nemlig at være rigtig god som lydbog, og samtidig er det tilpas let til rengøring. Jeg vil dog også gerne læse lidt i en fysisk bog, og her tænker jeg, det bliver “99 dage” af Katie Cotugno. Den startede jeg nemlig allerede på engang sidste sommer, og jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg ikke har fået læst videre i den. Så nu skal det altså være.

Hvad skal I lave og læse i weekenden? Måske der er nogen, der skal bruge weekenden i Horsens? I så fald håber jeg, I får en rigtig god Krimimesse!