Nyt i reolen #39

#39Jeg viste nye bøger frem for et par uger siden, men allerede der skrev jeg, at jeg havde en stak, der lå og ventede på mig hjemme hos mine forældre. Disse bøger er jeg endelig blevet genforenet med, så derfor får i endnu en book haul – også selvom det ikke er så længe siden den sidste. Men jeg tænker, at det nok ikke gør så meget; det er jo altid skønt at se hvilke nye bøger, andre har fået tilføjet til deres samling.

Bøgerne denne gang er også en ret god blanding. Der er lidt anmeldereksemplarer, lidt gaver fra Høst & Søn, som jeg fik med hjem fra Workshop, og så er der en ordentlig stak købt på loppemarked. Eftersom jeg er på ferie hos mine forældre, har jeg selvfølgelig været en tur forbi mit yndlingsloppemarked, og der er det altså nærmest umuligt ikke at komme hjem med en ordentlig stak bøger. Der kan man nemlig oftest finde en masse skønne skatte til nærmest ingen penge.

Desuden havde jeg også slæbt en god stak bøger med hjem til mine forældre, som jeg agtede at få byttet. Og som tænkt så gjort – man må jo udnytte, at der i Arnold Busck i Svendborg er en bytte-reol. Jeg fik derfor byttet mig til tre skønne bøger; ikke super mange, men lidt har også ret. Især fordi jeg gerne ville eje de tre bøger, men på ingen måde ville være gået ud og have givet fuld pris for dem. Derudover har jeg også været forbi min yndlingsgenbrug, men utrolig nok kom jeg faktisk kun hjem med én bog herfra – det var dog Skarpe genstande af Gillian Flynn til bare 10 kr, hvilket var et virkelig godt fund.

  • Den trettende fortælling af Diane Setterfield.
  • Leona af Jenny Rogneby. Vundet på Politikens Forlags Facebookside.
  • Mino & dragen af Frederik Brinth Christiansen. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Uhyret i Loch Ness af Jesper W. Lindberg. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Sådan er det nu af Meg Rosoff.
  • Kære dumme døde Vik af Caroline Ørsum. Gave fra Høst & Søn.
  • Minus Iris af Natasha Farrant. Gave fra Høst & Søn.
  • Vernon G. Little af DBC Pierre.
  • Gåden om Alaska af John Green. Anmeldt her.
  • Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky. Vundet på Bøger til børns Facebookside.
  • Ugly love af Colleen Hoover.
  • Den hvide pige af Jon Rex Laugen. Anmeldereksemplar fra Tellerup.
  • Skarpe genstande af Gillian Flynn
  • Juliette selskabet af Sasha Grey.
  • Dæmonernes by af Cassandra Clare.
  • Savnet af Michael Katz Krefeld.
  • Hende du forlod af Jojo Moyes. Gave fra Høst & Søn.
  • Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn.

Hvilke bøger har I købt/fået på det seneste?

“The Iron Trial” by Cassandra Clare og Holly Black

The Iron TrialTitel: “The Iron Trial”
Forfatter(e): Cassandra Clare og Holly Black
Serie: Magisterium #1
Sideantal: 304
Forlag: Scholastic Press
Udgivet: 9.11.2014
Læst på: Engelsk

Most kids would do anything to pass the Iron Trial. Not Callum Hunt. He wants to fail.

All his life, Call has been warned by his father to stay away from magic. If he succeeds at the Iron Trial and is admitted into the Magisterium, he is sure it can only mean bad things for him.

So he tries his best to do his worst – and fails at failing. Now the Magisterium awaits him. It’s a place that’s both sensational and sinister, with dark ties to his past and a twisty path to his future.

The Iron Trial is just the beginning, for the biggest test is still to come…

Jeg havde egentlig ikke planer om, at jeg skulle læse denne bog. Den blev nemlig lidt for hypet til mig, og samtidig lød den bare ikke rigtig, som noget jeg bare MÅTTE læse. Jeg læste dog nogle rigtig gode anmeldelser af den, som med det samme gav mig lyst til at læse den, så det gjorde jeg. Og det fortryder jeg virkelig ikke, heller ikke selvom jeg ikke var helt så begejstret for den.

Jeg var ret begejstret for nogle dele af bogen, men andre blev simpelthen alt for kedelige for mig. Især nød jeg virkelig at læse starten af bogen, og jeg elskede virkelig alle de magiske elementer. De var skrevet rigtig godt, og jeg elskede Hunts reaktion på det hele. Dog mindede de magiske elementer mig en del om Harry Potter (selvom jeg egentlig ikke synes, historien mindede alt for meget som en HP rip-off) hvilket mest af alt bare gav mig lyst til at genlæse HP. Det sidste af bogen fandt jeg desværre ikke helt så spændende. Altså der var et rigtig godt twist, men jeg var ikke rigtig så fanget af det, hvilket jeg virkelig ville have ønsket.

Bogens sprog var rimelig godt. Altså det var ikke en bog spækket med fine citater, men det fungerede rigtig godt til selve bogen og bogens målgruppe. Dog synes jeg faktisk ikke rigtig, jeg som sådan lagde mærke til, at bogen er middelgrade, hvilket jeg synes, var rigtig godt. Derudover kunne jeg overhovedet ikke mærke, at bogen var skrevet af to forskellige forfattere, hvilket også var virkelig godt. Jeg elsker i hvert fald, når to forfattere der skriver en bog sammen formår at gøre teksten og historien fuldstændig flydende.

Selvom bogen ikke var min yndlings, så regner jeg dog stærkt med, at jeg skal læse den næste bog i serien. Jeg synes nemlig, at både historien og universet virkede ret interessant, og selvom slutningen ikke var helt så fangende, så vil jeg ret gerne se, hvad der kommer til at ske nu.

Bedømmelses hjerter - 3 ud af 5


Månedens læsning #10: Oktober

Månedens læsning #11 - OktoberOktober var den måned, hvor jeg besluttede mig for at starte på TV-serien Gossip Girl, og også den måned, hvor jeg så fem sæsoner af det. Sagt på en anden måde så var oktober en måned, hvor jeg tilbragte mere tid i selskab med Netflix, end jeg gjorde med bøger. Alligevel har jeg fået læst en hel del; faktisk har jeg fået læst meget mere, end jeg lige umiddelbart havde troet. Men readathonet gjorde selvfølgelig også lidt.

Jeg har i læst 12 bøger i løbet af måneden, hvoraf to af dem har været graphic novels/comics. Hvilket jeg synes er ret vildt, i forhold til hvor lidt tid jeg egentlig føler, jeg har brugt på læsning i denne måned.

De 12 bøger svarer til 97 sider i gennemsnit om dagen, hvilket jeg er meget mere end tilfreds med. Jeg havde i hvert fald på ingen måder forventet, at mit tal ville ligge så tæt på 100 i denne måned, selvom jeg selvfølgelig havde håbet på det.

I oktober har jeg læst følgende bøger:

  • Ondskab af Chris Carter: 5. Endnu en helt fantastisk bog fra Carters hånd! Anmeldt her.
  • Kaldet af James Frey og Nils Johnson-Shelton: 5. Fantastisk! Jeg var fuldstændig opslugt fra start til slut, og vil bare have mere nu. Anmeldt her.
  • Når vanviddet rører på sig af Nathan Filer: 3. Ret interessant historie, men meget hurtigt glemt igen. Anmeldt her.
  • Text Me Love af Eli Shulga: 3. Let og sød kærlighedshistorie fortalt i et lidt anderledes format. Anmeldt her.
  • Sjældne dyr af Charles Ogden: 5. Virkelig hyggelig børnebog med fede illustrationer.
  • Mount København af Kaspar Colling Nielsen: 3. Ret fed men samtidig også virkelig underlig.
  • Artemis Fowl af Eoin Colfer: 4. En rigtig spændende bog, og en ret perfekt start på serien.
  • Hawkeye, Vol. 1 af Matt Fraction: 3. Hverken det bedste eller dårligste jeg har læst. Men sagde mig ikke rigtig det store.
  • Alex af Pierre Lemaitre: 3. En krimi med stort potentiale. Dog ret skuffende og lidt kedelig læseoplevelse.
  • Honeymoon i Paris af Jojo Moyes: 4. Meget fin og ærlig. Rigtig god modvægt til de mange ultra søde kærlighedshistorier.
  • Bravest Warriors, Vol. 1 af Pendleton Ward: 4. Virkelig fed og hyggelig læsning krydret med helt fantastiske illustrationer.
  • The Iron Trial af Cassandra Clare og Holly Black: 3. På ingen måder dårlig, men heller ikke det bedste jeg har læst. Giver mig dog lyst til at læse videre i serien.

Hvad har I læst i oktober?