Nyt i reolen #44

#44 (6)Jeg mangler stadig to indlæg omkring #Bogbloggertræf, hvoraf det ene er én book haul, men den må altså lige vente lidt. Jeg har nemlig fået virkelig mange nye bøger ind ad døren siden træffet, og dem kan jeg slet ikke vente med at vise jer! Især ikke fordi jeg i går fik efterårsferie, hvilket betyder, at jeg vil begrave mig i bøger og læsning den næste uges tid – og her håber jeg selvfølgelig på at nå at læse en del af de bøgerne i dette indlæg.

#44 (3)

I tirsdags udkom en længe ventet bog, som jeg egentlig havde besluttet mig for ikke at købe. Jeg fandt den dog til en fantastisk pris, som jeg virkelig ikke kunne sige nej til, og den endte derfor alligevel med at blive klikket hjem, og det er jeg så glad for. Som I nok allerede har gættet, så snakker jeg om den illustrerede udgave af Harry Potter og De Vises Sten af J.K. Rowling. Jeg har ikke nået at starte på at læse bogen, men jeg har bladret den igennem, og illustrationerne ser fuldstændig perfekte ud! Jeg er sikker på, det kun kan blive en endnu mere magisk historie, når den bliver parret med de fine illustrationer; jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse denne udgave.

#44 (4)

Udover Harry Potter og De Vises Sten har jeg dog også fået tilsendt en del fantastiske anmeldereksemplarer de sidste par uger (og selv købt lidt flere bøger, men de kommer i et andet indlæg. ;)), og dem synes jeg også, I skal have lov til at se. Der er nemlig så mange gode bøger i blandt, som jeg på ingen måde kan vente med at læse. Slet ikke fordi jeg har ventet ret længe på, at flere af dem ville blive oversat. Og nu er de her endelig! Jeg kunne dog godt bruge nogle ekstra timer i døgnet, så jeg kan nå gennem dem alle.#44

  • Harry Potter og De Vises Sten af J.K. Rowling (illustreret af Jim Kay).
  • Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.
  • Efter dig af Jojo Moyes. Anmeldereksemplar fra Cicero.
  • Fantastiske skabninger og hvor de findes af Newt Scamander (J.K. Rowling). Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • The Martan af Andy Weir. Anmeldereksemplar fra DreamLitt.
  • Quidditch gennem tiderne af Kennilworthy Wisp (J.K. Rowling). Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Sanddrømmeren af Sidsel Katrine Slej. Anmeldereksemplar fra forfatteren og Turbine.
  • De sidste jomfruer i verden af Tom Ellen og Lucy Ivison. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Mere end det af Patrick Ness. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Hold me closer af David Levithan. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
  • Rød opstand af Pierce Brown. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Mind Games af Teri Terry. Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.
  • Clara og komplottet mod julemanden af Erik Juul Clausen. Anmeldereksemplar fra Turbine.
  • Rubinrød af Kerstin Gier. Anmeldereksemplar fra Turbine.

Hvilke bøger har I selv fået/købt på det sidste? Har I også anskaffet jer den illustrerede udgave af Harry Potter og De Vises Sten, og hvad synes I om den?

Smagsprøve på “Efter dig” af Jojo Moyes

Jeg ved ikke med jer, men jeg har personligt MEGET svært ved at vente til det bliver torsdag. Hvorfor spørger du? Fordi det er på torsdag d. 8. oktober, at Efter dig af Jojo Moyes kommer, og jeg glæder mig simpelthen så meget!

Jeg er jo i øjeblikket ved at genlæse Mig før dig af Moyes sammen med en masse af de andre danske bogbloggere, og det er simpelthen så hyggeligt. Jeg er pt. lidt over halvvejs i den, og jeg nyder så meget gensynet med historien. Jeg frygter stadig slutningen, men på en måde glæder jeg mig også lidt til den – for måske har jeg det anderledes med den denne gang, end jeg havde det, første gang jeg læste bogen. Og hvis ikke; så kan jeg i det mindste trøste mig med, at jeg meget snart kan læse videre i historien.

Hvis I heller ikke kan vente, så er der herunder en lille smagsprøve på Efter dig i form af det første kapitel. Dog har jeg ladet mig høre, at det gør én fuldstændig hooked, og får folk til at længes efter at læse videre. Så er I advaret. 😉


Har I egentlig planer om at læse Efter dig, eller holder I på, Mig før dig er en selvstændig bog?

Nyt i reolen #29

Jeg har igennem de sidste par måneder virkelig nedsat mine bogkøb, og regner egentlig også med, at det fortsætter sådan lidt endnu (mere om dette i et kommende indlæg). Men det betyder ikke, at jeg ikke har lidt at vise frem til jer. Jeg har nemlig både fået en skøn stak anmeldereksemplarer og købt lidt bøger selv. For selvom jeg har nedsat mine bogkøb, så har jeg altså stadig lyst til at købe bøger, og så har jeg samtidig stadig virkelig svært ved at sige nej til billige bøger.

Jeg kan derfor vise jer en enkelt bog fra biblioteksudsalg (nej, jeg ved heller ikke, hvordan det lykkedes mig kun at købe én), tre bøger købt da Saxo havde -30% og to bøger fra da en på mit hold (studie) solgte ud. Og en bog købt til ‘specialpris’ over to måneder før den skulle være udkommet.

#29

  • Honeymoon i Paris af Jojo Moyes – Anmeldereksemplar fra Cicero.
  • Spillet om sirenen af Pernille Vørs – Anmeldereksemplar fra forfatteren.
  • Du af Caroline Kepnes – Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.
  • Når vanviddet rører på sig af Nathan Filer – Anmeldereksemplar fra Forlaget Punktum. Anmeldt her.
  • Endgame: Kaldet af James Frey og Nils Johnson-Shelton – Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.
  • Tvunget til tavshed af Linda Castillo.

#29.1

  • Stolen af Lucy Christopher.
  • Vampire Academy af Richelle Mead.
  • On the Fence af Kasie West.
  • Udvalgt af Louise Haiberg. Anmeldt her.
  • MARY: The Summoning af Hillary Monahan.
  • The Kiss of Deception af Mary E. Pearson.

Hvilke bøger har I købt/fået på det seneste?

“Det sidste brev fra din elsker” af Jojo Moyes

Det sidste brev fra din elskerTitel: “Det sidste brev fra din elsker”
Forfatter(e): Jojo Moyes
Serie: 
Sideantal: 494
Forlag: Cicero
Udgivet: 14.2.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Rosinante.

London 1960. Jennifer Stirling vågner i en hospitalsseng. Hun kan absolut intet huske – hverken bilulykken, der gik forud, eller den mand, der besøger hende på hospitalet og siger, at han er hendes mand. Ikke engang sit eget navn kan hun huske. Hjemme igen går hun på jagt efter spor, der kan hjælpe hende med at huske, hvem hun var. Gemt i en bog finder hun et lidenskabeligt brev underskrevet med et B fra en mand, som hun tydeligvis var villig til at satse alt for. Men hvem er han? Og hvorfor prøver han ikke at kontakte hende?

London 2003. Journalisten Ellie Haworth falder over et gammelt brev, hvori en mand bønfalder sin gifte elskerinde om at stikke af med ham. Ellies eget kærlighedsliv er mildest talt noget rod, og hun bliver nærmest besat af at finde ud af, hvad der skete med brevets to elskende. Hvis de levede lykkeligt til deres dages ende, er der måske også håb for hendes egen håbløse affære.

Det sidste brev fra din elsker er en smuk roman om kærlighedens veje og vilveje, om den store lidenskab, utroskab og tab – og om to kvinder, hvis skæbner krydses på tværs af tid.

Bogen skifter meget i tiden, da der bliver fortalt om både Jennifers liv før og efter ulykken. Desuden indeholder bogen en del personer, og eftersom Jennifer ikke rigtig kan huske noget fra før ulykken, er der en stor del af disse personer, som vi først lærer at kende hen af vejen. Desuden foregår fortællingen både i England og Frankrig. Jeg kunne sådan set godt lide alle disse ting, men desværre gjorde det mig meget forvirret i starten, og jeg kunne slet ikke holde styr på hverken personer, stedet eller tiden. Det blev dog bedre, jo længere jeg kom ind i fortællingen, og jo mere Jennifer begyndte at huske. Desuden endte jeg med fuldstændig at forstå, hvorfor historien var skrevet på den måde, som den er, og jeg kunne slet ikke forestille mig den skrevet på andre måder.

Bogen skuffede mig desuden også en smule i starten. Foruden at jeg var ret forvirret, så følte jeg heller ikke rigtig, at den var, som jeg havde forventet. Jeg kunne f.eks. slet ikke se, hvordan Moyes kunne få flettet de to historier sammen. Men det kunne hun, og endda på en helt fantastisk måde, og jeg endte med at komme til at holde rigtig meget af bogen alligevel.

“I begyndelsen, når du så på mig med dine uudgrundelige, serafiske øjne, undrede jeg mig over, hvad i alverden du dog kunne se i mig. Nu ved jeg, at et sådant syn på kærligheden er tåbeligt. Du og jeg kan lige så lidt lade være med at elske hinanden, som jorden kan holde op med at kredse om solen.”

Bogens historie er virkelig fantastisk og virkelig hjerteknusende på mange måder, og jeg kunne virkelig godt lide den. Men det var alligevel ikke rigtig historien, der fik mig til at holde af bogen; det var personerne i den. De fleste var virkelig godt beskrevet, og jeg følte virkelig jeg kom ind under huden på dem. Specielt bogens tre hovedpersoner var altså bare perfekte, og det var virkelig svært ikke at holde af dem og holde med dem. Desuden bliver jeg nødt til lige at fremhæve B. Han er nemlig virkelig bare så skøn, og jeg elskede ham virkelig fra start til slut. Hvilket, jeg tror, er svært ikke at gøre.

Bogen havde desuden et rigtig fint sprog. Det passede rigtig godt til bogen, og fik læsningen til at flyde. Desuden var brevene fra B simpelthen så fine! Og sproget i dem passede helt perfekt til selve B’s personlighed.

Alt i alt var det en rigtig god kærlighedshistorie, som jeg virkelig vil anbefale. Desuden hænger den ved i lidt længere tid, end jeg normalt synes kærlighedsromaner gør. Jeg har i hvert fald svært ved at slippe den.

Bedømmelses hjerter - 4 ud af 5