Boglige juleønsker 2014

Udklip (2)

Så er det snart ved at være jul, og jeg tænker derfor, det må være på tide at vise jer, hvilke bøger der står på mine ønskeseddel i år. Bøgerne fylder næsten det halve af min ønskeliste i år, selvom bøger egentlig ikke er noget, jeg plejer at få i gave. Jeg håber dog, og eftersom jeg næsten er løbet tør for ‘praktiske’ ønsker at sætte på ønskesedlen i år, så vil bøgerne også automatisk fylde lidt mere ift. resten.

Desuden er det især børnebøger, som optager mine ønsker i år. Jeg er nemlig vild med børnebøger, og min kærlighed til dem er bare vokset endnu mere det seneste års tid, men min samling er kun vokset med et par stykker. Jeg kunne derfor godt bruge lidt flere – men det kan man vel altid, når det er (børne)bøger?

Jeg vil fortælle lidt om, hvorfor hver enkelt af bøgerne har fået en plads på min ønskeliste nedenunder, men først vil jeg lige nævne et par stykke, som ikke er på collagen. Jeg er blevet ret vild med idéen om Tænkepauser fra Århus Universitetsforlag, og jeg drømmer derfor om at kunne tilføje både Litteratur af Dan Riggaard og Terror af Carsten Bagge Laustsen til min samling. Derudover drømmer jeg om en dag at eje alle udgivelser af Dennis Jürgensen, og jeg har derfor, udover et par enkelte, der også findes på collagen, et punkt kaldet ‘Alle bøger jeg ikke ejer af Dennis Jürgensen’.

1. Harry Potter: Film Wizardry af Brian Sibley. Denne har jeg, præcis som med Harry Potter: Page to Screen, haft lånt på biblioteket, hvor jeg forelskede mig i den. Den minder ret meget om Harry Potter: Page to Screen, men som virkelig stor fan af både Harry Potter bøgerne og filmene, så må jeg virkelig også eje denne.

2. Judging a Book by Its Lover af Lauren Leto. Denne har stået på min ønskeliste ret længe efterhånden, da den virkelig lyder som en bog, alle bogelskere bør eje. Jeg er i hvert fald sikker på, jeg vil elske den.

3. The Merciless af Danielle Vega. Jeg har været mere eller mindre besat efter at eje denne bog lige fra før den overhovedet udkom. Den lyder så spændende, og samtidig har jeg også hørt rigtig meget godt om den.

4. Benny og Brian møder Den Sorte Julemand af Dennis Jürgensen. Jeg kan ikke helt huske, om jeg har læst denne bog på et tidspunkt. Men jeg kan rigtig godt lide Benny og Brian med ketchup og sennep, og så er det jo Jürgensen, så selvfølgelig blev den nødt til at komme på listen.

5. Sagen om det galoperende maleri af Dennis Jürgensen. Denne bog er den eneste, jeg ikke ejer i serien, og da det er nr. 4 ud af 5, og jeg virkelig gerne snart vil genlæse serien, så bliver jeg nødt til snart at eje den.

6. Benny og Brian med ketchup og sennep af Dennis Jürgensen. Som sagt kan jeg rigtig godt lide denne bog, og da jeg endnu ikke ejer den, så er det helt sikker en af de Jürgensen bøger, jeg bliver nødt til at få fat i som det næste.

7. Ondskaben af Jan Guillou. Jeg læste denne som en del af pensum i 9. klasse, og jeg elskede den virkelig. Jeg slugte den på to dage, og kunne slet ikke få nok. Det er dog lidt år siden, og jeg kunne derfor virkelig godt tænke mig at genlæse den. Men samtidig er det også bare sådan en bog, som jeg bliver nødt til at have som en del af min samling.

8. Bogen om Emil fra Lønneberg af Astrid Lindgren. Jeg husker ikke at have læst denne bog, men jeg elsker alle historierne om Emil fra Lønneberg, så selvfølgelig står den også på min ønskeliste. Det er nemlig uden tvivl en af de børnebøger, som jeg virkelig gerne snart vil have læst.

9. Bogen om Pippi Langstrømpe af Astrid Lindgren. Jeg har læst Pippi bøger, da jeg var barn, men jeg kan ikke rigtig huske dem, og samtidig ejer jeg ikke en samlet udgave (hvis overhovedet nogen), så den blev også nødt til at komme på listen.

10. Maybe Someday af Colleen Hoover. Jeg læste denne bog tidligere på året, og elskede den! Desværre læste jeg den på min Kindle, og jeg ejer derfor ikke en fysisk udgave af den. Da det uden tvivl er blevet en af mine yndlingsbøger, bliver jeg dog virkelig nødt til dette.

11. Alle historierne om Snøvsen af Benny Andersen. Denne har jeg overvejet at købe til mig selv så mange gange, men jeg har af en eller anden grund aldrig fået det gjort, hvilket jeg virkelig fortryder. Faktisk er dette nok også den bog, jeg ønsker mig aller mest i øjeblikket. Jeg kan nemlig slet ikke vente på, at jeg kan komme til at genlæse Snøvsens historier!

12. H.C. Andersens samlede eventyr og historier. Jeg ejer tre samlinger af H.C. Andersens eventyr, men eventyrerne i dem går desværre igen, og indholdet er derfor næsten det samme. Der er derfor virkelig mange eventyr, jeg mangler, og en samlet udgave af H.C. Andersens eventyr har derfor længe stået på min ønskeliste. Jeg har desuden forelsket mig fuldstændig i jubilæums udgaven i slipcase med blå ryg. Den ville være helt perfekt i min samling.

13. Grimms samlede eventyrJeg ejer ingen af Grimms eventyr, hvilket virkelig er en mangel i min samling, jeg kunne derfor virkelig godt tænke mig, at kunne tilføje en udgave af de samlede eventyr til samlingen. Hvilken udgave ved jeg ikke helt, men jeg kan ret godt lide udgaven med blå ryg fra Nyt Nordisk Forlag – især fordi den så også vil matche med H.C. Andersens samlede eventyr.

Det var noget af en liste, men alligevel er der selvfølgelig bøger, jeg bagefter er kommet i tanke om, at jeg har glemt at skrive på. Så som en lille bonus kan jeg nævne Lolita af Vladimir Nabokov i Gyldendals klassikerudgave, Sex Criminals Vol. 1 af Matt Fraction og alle Harry Potter bøgerne på engelsk samlet i de smukke nye udgaver fra Bloomsbury.

Hvilke boglige juleønsker har I i år?

Top 5: Bedste bøger læst i 2014 (so far)

Top 5 - Bedste bøger læst i 2014 (so far)

Denne top 5 er inspireret af Ida og Michellas nuværende udfordring i deres udfordrings-serie #sortsuperego. Den nuværende udfordring går nemlig ud på, at lave en top 5 over årets bøger. Man kan vel i princippet tolke udfordringen, som man vil, og jeg har derfor valgt at vise mine top 5 bedste læste bøger hidtil i 2014.

Jeg har læst rigtig mange gode bøger i år, og denne liste har derfor også været rimelig svær og hård at nå frem til. Der er jo så mange, jeg gerne ville have på. Dog var der alligevel nogle stykker, som på en eller anden måde skilte sig ud fra de andre, og derfor har fået en plads på listen.

Eleanor og Park af Rainbow Rowell var den første bog siden Harry Potter og Halvblodsprinsen (altså ret så længe), der fik mig til at græde, hvilket jeg elsker den for. Desuden var det simpelthen sådan en fantastisk, fin og ægte historie.

Vores ø af Tracey Garvis Graves besatte mig i sådan en grad, at jeg ikke lagde den fra mig, før den sidste side var vendt. Det var dog kun fysisk, at jeg lagde den fra mig, for mentalt har den spøgt lige siden den kolde februar dag, hvor jeg læste den. Den var virkelig sød, men samtidig også ret dyb og tankevækkende.

En mand der hedder Ove af Fredrik Bachman er en bog fyldt med et helt fantastisk persongalleri, og specielt Ove vil nok altid have en plads i mit hjerte. Han er virkelig bitter, men samtidig er han også en af de sødeste mænd nogensinde, og så gennemgår han en helt fantastisk udvikling igennem bogen. Bogen er desuden den helt perfekte kombination mellem sød og sjov.

Sandheden om Harry Quebert-sagen af Joël Dicker er en meget bred bog fyldt med forskellige fortællinger. Den er nærmest 2/3 bøger fortalt i én, hvilket var virkelig spændende at opleve. Derudover var bogens sprog og historie helt fantastisk, og det var for mig en fuldkommen perfekt læseoplevelse.

Maybe Someday af Colleen Hoover splittede mine følelser meget under læsningen. Der var nemlig flere ting, jeg virkelig ikke kunne lide skete, men alligevel sad jeg og håbede på, de ville ske. Der er desuden rigtig mange lag til historien, og den føles på rigtig mange måder meget ægte. Derudover holdte jeg meget af bogens hovedpersoner, og hele bogens stemning sidder stadig i mig her ca. to måneder efter, jeg læste den.

Udover de udvalgte bøger så var Stadig Alice af Lisa Genova, Ondskab af Chris Carter, This is Falling af Ginger Scott og How We Deal with Gravity af Ginger Scott også med i kapløbet op, at komme med på min top 5. Desuden er alle de fem bøger anmeldt på bloggen, så tjek mine anmeldelser af dem ud, hvis jeg har vagt jeres nysgerrighed.

Hvilke bøger er de bedste, I indtil videre har læst i år 2014? Lav gerne jeres egen top fem!

“Maybe Someday” af Colleen Hoover

Maybe SomedayTitel: “Maybe Someday”
Forfatter(e): Colleen Hoover
Serie: –
Sideantal: 367
Forlag: Atria Books
Udgivet: 18.3.2013
Læst på: Engelsk

At twenty-two years old, aspiring musician Sydney Blake has a great life: She’s in college, working a steady job, in love with her wonderful boyfriend, Hunter, and rooming with her good friend, Tori. But everything changes when she discovers Hunter cheating on her with Tori—and she is left trying to decide what to do next.

Sydney becomes captivated by her mysterious neighbor, Ridge Lawson. She can’t take her eyes off him or stop listening to the daily guitar playing he does out on his balcony. She can feel the harmony and vibrations in his music. And there’s something about Sydney that Ridge can’t ignore, either: He seems to have finally found his muse. When their inevitable encounter happens, they soon find themselves needing each other in more ways than one…

Jeg vidste stort set intet om denne bog, før jeg gik i gang med den. Kun at den (og Colleen Hoovers andre bøger) har fået virkelig gode ratings, og at flere har kaldt den en af deres nye yndlingsbøger. Hvilket jeg virkelig godt kan forstå! Jeg blev nemlig selv fuldstændig forelsket i bogen, og det er uden tvivl blevet en af mine yndlingsbøger.

Historien var helt fantastisk, og jeg var fuldstændig opslugt af den fra start til slut. Der var så mange lag i den, og jeg var virkelig begejstret over, at det ikke bare var den ’typiske’ lette kærlighedshistorie. Samtidig hadede jeg dog også historien til tider – ikke fordi jeg ikke kunne lide den, men simpelthen pga. den måde, den fik mig til at føle. Jeg kunne nemlig ikke rigtig lide flere af de ting, der skete, men samtidig håbede jeg på, de ville ske; bogen splittede mig altså ret meget.

Bogens personer var også fantastiske, og de føltes meget virkelige for mig. Jeg synes, de opførte sig meget passende efter deres alder (i starten af tyverne), og man/jeg kunne på ingen måder lade være med at holde af/med alle personerne i bogen, da deres forskellige følelser kom virkelig godt til udtryk. Hovedpersonerne Sydney og Ridge burde jeg nok til tider have været ret irriteret over, men jeg forstod og følte så godt med dem, at jeg virkelig ikke kunne andet end at holde af dem hele vejen igennem.

Bogens historie bliver desuden fortalt ud fra både Sydney og Ridge synsvinkel, hvilket fungerede fuldstændig perfekt. På den måde lærte man dem begge rigtig godt og kende, og jeg elskede at læse om deres forskellige tanker og følelser.

Bogens sprog var virkelig perfekt! Der var så mange fine sætninger, som jeg blev nødt til at læse flere gange, fordi jeg simpelthen ikke kunne slippe dem igen; de var nemlig så rammende. Derudover er der lyrics igennem bogen, og disse var virkelig også så smukke. Jeg faldt i hvert fald for dem alle, og har hørt hele bogens soundtrack igennem utallige gange efter læsningen af bogen. Desuden bliver der benyttet rigtig mange sms’er og chatbeskeder i bogen, og disse var for det første stillet rigtig godt op, så man på ingen måder var i tvivl om, at det f.eks. var sms’er, og for det andet var de skrevet på den måde, som man ’normalt’ vil skrive på i virkeligheden.

Alt i alt var det en fantastisk bog, som jeg virkelig vil anbefale alle, der er fan af New Adult-genren, at læse. Derudover er det helt sikkert ikke sidste gang, jeg har læst bogen eller noget af Colleen Hoover i det hele taget.

Bedømmelses hjerter - 5 ud af 5


Månedens læsning #8: August

August har på mange måder været en dårlig og virkelig god læsemåned. Jeg har læst en masse fantastiske bøger, hvoraf nogle stykker af dem efter endt læsning røg direkte ind på min liste over yndlingsbøger. Jeg har dog på ingen måder fået læst så meget i august, som jeg egentlig gerne ville.

Jeg har nemlig kun nået at få læst 11 bøger, hvilket er ret lidt taget i betragtning af, at jeg har haft ferie stort set hele måneden. Jeg tror dog, det skyldes, at jeg har haft brug for lidt tid til at fordøje de bøger, jeg har læst. Hvilket egentlig er en meget rar tanke, og noget jeg helt sikkert bør blive bedre til. Derudover har lige over halvdelen af mine læste bøger i august været på engelsk, hvilket jeg er så glad for. Det er nemlig virkelig rart at se, at jeg rent faktisk får læst mere og mere på engelsk, og dermed forhåbentlig også udvikler mine engelskkundskaber.

Selvom jeg ‘kun’ har læst 11 bøger i august, så har jeg i gennemsnit læst 119 sider om dagen. Hvilket jeg på alle måder er tilfreds med, når nu jeg ikke har læst flere bøger. Det viser da i hvert fald, at jeg har læst mere, end hvad mit mål egentlig normalt er.

I august har jeg læste følgende bøger:

Stadig Alice af Lisa Genova: 5. Helt fantastisk og rørende! Helt sikkert et must-read for alle.

Min mands hemmelighed af Liane Moriarty: 4. God underholdning med lidt Desperate Housewives-vipes over sig.

Effekten af Susan af Peter Høeg: 3. Ret kedelig og forvirrende til tider, men en okay læseoplevelse.

Diary of a Wimpy Kid af Jeff Kinney: 4. Hylemorsom! Perfekt til en kedelig regnvejrsdag.

Trouble af Non Pratt: 4. Virkelig god læsning med et fantastisk venskab.

Say Her Name af James Dawson: 4. Underholdende og tilpas uhyggelig. Kunne dog personligt godt have brugt en smule mere uhygge.

To All the Boys I’ve Loved Before af Jenny Han: 4. Skøn læseoplevelse. Dog med en hovedperson, som til tider er ret irriterende.

Kys mig langsomt af Tammara Webber: 5. Helt fantastisk bog, som jeg havde lyst til at genlæse med det samme, jeg havde læst den sidste side.

Kærlighed for fanden! af Katie Cotugno: 3.5. Sød læsning som dog desværre skuffede mig en smule.

Maybe Someday af Colleen Hoover: 5. Wow! Jeg er fuldstændig forelsket i denne bog. Helt klart en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst.

The 100 af Kass Morgan: 3.5. Spændende og underholdende læsning. Dog lidt forvirrende til tider.

Hvad har I læst i august, og kan det anbefales?