Titel: “Oprører”
Forfatter(e): Louise Haiberg
Serie: Dæmondræberen #1
Sideantal: 483
Forlag: Tellerup
Udgivet: 10.10.2013
Læst på: Dansk

Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om
at aflevere mit hoved til Lucifer.

Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede
og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene.
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.

Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.

Dette er min historie …

Jeg læser jo normalt ikke særlig meget fantasy, men et eller andet ved beskrivelsen af denne gav mig lyst til at læse den. Desuden har bogen stort set kun fået gode anmeldelser, hvilket gjorde mig endnu mere nysgerrig efter at læse den. Og da jeg så vandt den, måtte jeg jo gå i gang – og det har jeg på ingen måder fortrudt!

Selve historien var rigtig god, og jeg synes, den var ret godt udtænkt. Jeg nød den i hvert fald rigtig meget. Bogen skifter mellem nutid og forskellige årstal både før og efter “Gud sendte sin søn ned til mellemetagen”, og jeg synes virkelig, det fungerede helt perfekt. Det var rigtig rart at få Dominics forhistorie fortalt, samtidig med der ikke var “skåret ned” på nutiden. Jeg synes, alle de fortalte episoder blev fortalt rigtig godt, og jeg følte på intet tidspunkt, at jeg manglede noget.

Jeg elskede Dominic. Han er simpelthen for cool! Han hviler så meget i sig selv, og tør at stå ved den, han inderst inde er. Hvis man altså kan sige det om en dæmon. Desuden elskede jeg hans drengerøvs attitude – det passer bare helt perfekt til ham. Men samtidig kunne jeg også godt lide, man kunne mærke, at han faktisk også er blød.

Jeg kunne desuden ret godt lide bogens sprog. Det var meget flydende, og bogen var generelt ret letlæselig, hvilket jeg fandt rigtig dejligt. Jeg frygtede lidt for sproget, før jeg gik i gang, da dansk ikke altid er det pæneste, men Heiberg skriver altså virkelig godt! Der var faktisk kun en ting/ord, som jeg studsede over, og som irriterede mig lidt. Ordet køddragt bliver brugt om en krop, som en dæmon/engel har “overtaget”, og det ord skar mig altså lidt i øjnene. Men jeg kan ikke selv finde på et bedre (dansk) ord, og jo længere jeg kom i læsningen, jo mindre lod jeg mærke til det.

Alt i alt en virkelig god bog! Jeg kan på ingen måder vente på den næste – jeg glæder mig så meget til at læse den.