Titel: “De sidste jomfruer i verden” / Forfatter(e): Tom Ellen og Lucy Ivison / Serie: – / Sideantal: 326 / Forlag: Gyldendal / Udgivet: 1.10.2015 / Læst på: Dansk
Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.
Nu forstår jeg, hvorfor folk bliver feminister. Alle de år i samfundsfag, hvor vi hørte om ludomani og FN og mindmaps. Hvorfor ikke bare sige det, som det er: “Udover at stemme og tage kørekort og være en god borger, skal du også en dag gå ind i et lokale og tage nogle trusser på, der er lavet af bagepapir og lade en totalt fremmed kvinde hælde brændende varm voks på din fjams.”
Den lignede en blodig, rå kylling med hanekamsfrisure. Og det var meningen, jeg skulle miste min mødom i aften.
Det er sidste sommer, inden studierne starter. Sam og Hannah kender ikke hinanden, men de har det samme mål. De vil virkelig gerne miste deres mødom, inden de starter på universitet. Men det er ikke så let, som det lyder, for vejen mod målet er fyldt med de mest de mest kiksede scoreforsøg, man kan forestille sig.
Lad mig starte med at fortælle, hvorfor jeg overhovedet ikke havde tænkt mig at læse denne bog, og hvorfor jeg er så glad for, at jeg endte med at gøre det alligevel. Jeg dømmer normalt ikke bøger på deres cover, men dette cover er altså virkelig ikke særlig tiltrækkende, og især ikke når det kombineres med bogens beskrivelse, som mest af alt lyder som noget, jeg ville havde elsket, da jeg var omkring 12. Jeg endte dog med at læse bogen alligevel, da Irene fortalte mig, at man virkelig sluger den; og sådan en bog trængte jeg virkelig til. Jeg endte også med at sluge den, og i det hele taget forelske mig fuldkommen i historien – også selvom jeg er noget ældre end 12; og derfor skal man virkelig ikke dømme bøger på forhånd. 😉
Bogen er på ingen måde særlig nytænkende, og jeg har helt sikkert set hele historien før – endda adskillige gange i forskellige versioner i både bøger og på film. Det ændre dog ikke på, at jeg virkelig synes, at historien om to personer møder hinanden, forelsker sig og bliver mødt af forskellige udfordringer holder. Især på et virkelig underholdende og let plan. Og når man så krydrer historien med fantastiske karakterer og virkelig god humor, så er jeg solgt.
Bogens historie bliver fortalt fra både Hannah og Sams synsvinkel, hvilket jeg virkelig elskede. Det giver for det første et rigtig godt flow til historien, og for det andet elskede jeg, hvordan man dermed lærte dem begge rigtig godt at kende. Især fordi de simpelthen begge virkede så ægte, og samtidig også virkelig lette at relatere til. I det hele taget synes jeg, at bogen var virkelig let at relatere til, selvom Hannah og Sam er lidt yngre end mig selv, og til tider opfører sig som en smule yngre, end de egentlig skulle forestille at være.
Som nævnt indeholder bogen virkelig god humor, og der var simpelthen så mange steder, hvor jeg sad og grinte højt for mig selv. Men den indeholder også seriøse overvejelser, og i det hele taget synes jeg faktisk, den har en rigtig god dybde. Hele historien ligger på sådan et fint mellemsted, hvor den får en til at grine en del, men samtidig også sætter tankerne i gang, og gør det muligt at sige ”åh” op til flere gange, fordi den simpelthen også bare er så sød. I det hele taget er bogen en virkelig god blanding af det hele, og jeg kan på alle måder anbefale den. Især hvis man gerne vil have en letlæselig bog, som man kan sluge på en eftermiddag – og ikke nødvendigvis behøver at tænke videre over bagefter.
