Titel: “Delirium”
Forfatter(e): Lauren Oliver
Serie: Delirium #1
Sideantal: 361
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 10.10.2012
Læst på: Dansk

Lena lever i en verden, hvor kærlighed er en sygdom. Når hun fylder 18, skal hun opereres, så hun kan leve trygt og roligt resten af livet – uden smerte og uden kærlighed.

Lena glæder sig, men 95 dage før operationen møder hun Alex, og så sker det, der ikke måtte ske: Lena forelsker sig.

Jeg har villet læse Delirium lige siden, jeg hørte om den første gang, før den blev udgivet på dansk. Det var også min mening, jeg ville have læst den, lige så snart jeg kunne få fingre i den. Men så fik jeg lige pludselig travlt med en masse andet, og den røg lidt i baggrunden. Jeg læste dog stadig alle de anmeldelser, der dukkede op af den, og jo flere anmeldelser jeg læste, jo længere tid blev den udskudt. Folk har nemlig meget blandede meninger om den, og jeg var derfor virkelig bange for at blive skuffet af den. Skuffet blev jeg bestemt ikke. Faktisk var jeg helt overrasket over, hvor begejstret jeg endte med at være for den.

Bogen starter ret stille ud, og der sker faktisk ikke noget decideret aktion før et godt stykke inde i den. Jeg synes dog, det var rigtig godt, da jeg følte, jeg nåede at lære Lena at kende, før jeg skulle danne en ordentlig mening om hende. Desuden synes jeg, det var rigtig godt, man stille og roligt lærte byen og historien at kende.

Jeg synes bogen er rigtig godt udtænkt. Det er i hvert fald et ret spændende emne at tage op. For hvem ville egentlig leve uden kærlighed? Jeg ville i hvert fald ikke. Af den grund kunne jeg virkelig også sætte mig i Lenas sted. For tænk hvis det var mig, der blev forelsket, og dermed ramt af sygdommen. Men samtidig egentlig godt kunne lide denne sygdom.

Personerne i bogen er jeg også virkelig vild med. Jeg synes, Lena er rigtig godt beskrevet, og jeg føler virkelig, jeg kommer helt ind under huden på hende. Alex blev jeg bare helt vildt forelsket i. Han virker simpelthen så sød, og ret så perfekt. Jeg heppede i hvert fald virkelig meget på ham og Lena.

Bogen var ikke helt vildt spændende, men jeg synes virkelig, den var skrevet rigtig godt, og den fangede mig virkelig meget alligevel. Sproget og personerne fastholdte mig virkelig bare.

Selvom bogen generelt ikke var verdens mest spændende, så var slutningen det virkelig. Selvom jeg havde en rimelig god idé om, hvad der ville ske, da jeg havde læst bagsideteksten på den næste i trilogien (hvilket ikke kan anbefales!), så synes jeg alligevel den overraskede.

Slutningen gjorde desuden således, at jeg med det samme begyndte på næste bog. Jeg måtte jo virkelig bare have mere.