Titel: “Den løbende mand”
Forfatter(e): Richard Bachmann (Stephen King)
Serie: –
Sideantal: 198
Forlag: Forlaget Artia
Udgivet: 1992
Læst på: Dansk
Året er 2025. I et samfund, hvor fattigdom og arbejdsløshed er dominerende og chancerne for at klare sig, hvis man tilhører bunden af samfundet, er meget få, er Benjamin Richards datter alvorligt syg. For at skaffe penge til medicin melder Richards sig til det populære underholdningsprogram “Den løbende mand” – et brutalt TV-show, hvor deltageren er oppe imod professionelle menneskejægere og hvor præmien er en milliard “nye dollars” – hvis man altså holder sig i live i tredive dage. Men TV-selskabet skal snart komme til at fortryde, at de netop valgte Benjamin Richards.
Jeg havde ikke rigtig de store forventninger til denne bog. Jeg har aldrig læst nogle anmeldelser af den, og havde kun lige flygtigt kigget på bagsideteksten. Bagsideteksten havde dog fanget mig, og så var det jo Bachmann/King, så det kunne vel ikke være helt dårligt.
Jeg var virkelig vild med bogen! Hele fremtidsuniverset var bygget rigtig godt op. Bogen var enormt spændende, og jeg sad hele tiden og diskuterede med mig selv om, om jeg skulle læse videre. Jeg ville vide, hvad der nu ville ske, men så ikke rigtig alligevel, for så ville den jo slutte hurtigere.
Bogens slutning irriterede mig dog en smule. Jeg kunne sådan set godt lide den, jeg kunne bare ikke rigtig lide den måde, man nåede frem til den på. Og den måde det blev forklaret – jeg ville nok bare gerne have set en anden måde at nå dertil. Men ja altså, selve slutningen var helt perfekt – jeg kunne i hvert fald ikke have set en bedre slutning.
Jeg var helt vild med bogens sprog! Det flød virkelig bare, og gjorde bogen endnu bedre. Desuden var jeg vild med hovedpersonens måde at være på.
