Titel: “The Martian” / Forfatter(e): Andy Weir / Serie: – / Sideantal: 369 / Forlag: DreamLitt / Udgivet: 7.10.2015 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Jeg er pænt meget på skideren. Det er min velovervejede overbevisning. På skideren. Kun seks dage inde i hvad, der skulle have været de mest fantastiske to måneder af mit liv, blev alt forvandlet til et mareridt.

NASA-astronaut Mark Watney, botaniker og maskiningeniør, strander på Mars og har ingen kontakt til Jorden. Mark må nu bruge al sin viden om botanik og teknik for at overleve.

Hvis oxygenatoren bryder sammen, bliver jeg kvalt. Hvis vandindvinderen går i stykker, dør jeg af tørst. Hvis Hab’et revner, vil jeg ligesom bare eksplodere. Hvis ingen af disse ting sker, vil jeg på et tidspunkt løbe tør for fødevarer og sulte ihjel. Så ja, jeg er på skideren.

Jeg havde aldrig hørt om The Martian, før Irene læste den i foråret sidste år, og til at starte med regnede jeg ikke med, det ville være en bog, som jeg nogensinde ville læse. Sci-fi på engelsk med masser af kemi – ja, ikke helt noget, jeg rigtig turde at give mig i kast med. Men så fandt jeg ud af, af DreamLitt ville oversætte den til dansk, og så var der ingen tvivl om, at jeg bare måtte læse den. Der var jo noget ved den, som virkelig lød som noget, jeg ville kunne lide. Og det var der virkelig! Ja, faktisk var alle elementer i bogen præcis, som jeg havde håbet.

“Jeg tænkte at en laptop ville klare sig fint udenfor[..]. Den døde med det samme. Skærmen blev sort, før jeg var ude af luftslusen. Det viser sig at “‘L’et” i “LCD” står for “Liquid”. Jeg går ud fra, at den enten frøs eller kogte over. Måske skulle jeg indsende en forbrugerklage: Tog produktet med ud på Mars’ overflade. Det holdt dernæst op med at virke. 0 på en skala fra 1-10.“

Bogens historie var ultra spændende! Jeg havde formået ikke at blive spoilet, og jeg havde derfor ingen anelse om, hvad der ville ske i bogen, eller hvad den ville ende med. Noget jeg er virkelig taknemmelig for. Det gjorde nemlig således, at jeg blev suget fuldstændig ind i bogen, og havde meget svært ved at lade den ligge – også selvom jeg egentlig ikke havde tiden til at læse i den. Jeg måtte jo bare vide, hvad der ville ske. Eller altså jeg overvejede lidt at droppe at læse slutningen på et tidspunkt; for det betød jo, at bogen ville slutte, og det var jeg slet ikke klar til. Og det er jeg faktisk stadig ikke! Selvom jeg efterfølgende har set både filmen og læst den lille prequel til bogen, så kan jeg slet ikke få nok. Jeg har stadig en kæmpe lyst til at tage tilbage til Mars og bruge lidt tid sammen med Watney.

“Og ja, selvfølgelig fungerer gaffertape i et næsten-vacuum. Gaffertape fungerer overalt. Gaffertape er magisk og burde tilbedes.”

Watney var for resten nok hovedårsagen til, at jeg endte med at elske bogen så meget, som jeg gjorde. For udover selve historien var helt utrolig fed, så var Watney virkelig den bedste fortæller og hovedperson. Han er en af de mest sarkastiske, uheldige (heldige?), selvironiske og klogeste personer, jeg nogensinde har oplevet i en bog; og jeg elskede ham for det. Jeg elskede især, hvordan han kunne få mig til at grine højlydt, selvom det hele egentlig så ret sort ud for ham i øjeblikket. Desuden virkede han bare generelt som den sødeste person, og som sådan en man lidt ville ønske, at man kendte i virkeligheden.

“(12.15) WATNEY:Se! Patter! – > (.Y.)”

Bogen er skrevet på en lidt speciel måde, og handlingen foregår således skiftevis gennem Watneys log notater og en overordnet fortælling over, hvad der sker på Jorden. Hvilket fungerede virkelig godt! For det første elskede jeg idéen med at få fortalt Watneys historie gennem log notaterne, da jeg virkelig kom til at føle, at jeg lærte ham at kende, og for det andet kunne jeg virkelig også godt lide, at vi fulgte med på Jorden, og så hvad der egentlig skete her. Det gav tilsammen en virkelig god og sammenhængende historie, hvor jeg på ingen måde følte, at jeg sad tilbage med ubesvarede spørgsmål.

Der er ingen tvivl om, at The Martian var en af mine absolutte yndlingsbøger læst i 2015. Jeg gik f.eks. resolut ind og gav min kæreste bogen, da jeg var ca. halvvejs i den (læste selv videre i e-bogen). Jeg måtte nemlig bare dele min oplevelsen af bogen med ham med det samme; han skulle jo også se, hvor fantastisk den er. Han er dog endnu ikke nået specielt langt i den, men jeg plager ham stort set dagligt med det – for det er virkelig på alle måder en bog, der fortjener at blive læst. Også selvom man måske allerede har set filmen; bogen kan nemlig noget helt specielt, og den føles på mange måder virkelig unik.

 
Diary of an AssCan: A Mark Watney Short Story af Andy Weir (prequel) kan læses gratis her.