Titel: “Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?”
Forfatter(e): Maise Njor
Serie: –
Sideantal: 143
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2.3.2009
Læst på: Dansk

Denne bog er en samling af de bedste Eurowoman-klummer, som Maise Njor skrev i perioden 1999 til 2006, da hun var bladets chefredaktør. Klummerne spænder vidt: fra barndomsminder fra Espergærde over funderinger over chefers dansetalent til regelrette visoner for en ny feminisme. Maise Njor har den særlige nådegave, der gør hendes klummer både hylende morsomme, dybt rørende og provokerende tankevækkende. Maise Njor portrætterer også sig selv og sit behov for at snakke nonstop. Det var netop dét umættelige behov, der en skønne dag fik hendes kæreste til at variere den gode gamle joke, der er bogens titel, og sige: “Du ser træt ud, skal jeg holde din kæft?”

Jeg havde ret store forventninger til denne bog, da jeg havde hørt rigtig meget godt om den, og har været ret vild med det, jeg tidligere har læst af Njor. Jeg havde dog specielt store forventninger om, at den ville få mig til at grine. Og det gjorde den bestemt. Jeg grinte helt vildt igennem min læsning, og synes virkelig bogen var helt igennem sjov.

Jeg synes, der var en rigtig god rød tråd i bogen. Klummerne hang ret godt sammen, og de kom i en helt perfekt rækkefølge. Derudover var jeg ret forbløffet over, at det ikke var tydeligere, at klummerne var skrevet til Eurowoman – ment på den måde, at der var utrolig få referencer til andre artikler, og det kunne jeg virkelig godt lide. På flere måder virkede det nærmest som om, klummerne var skrevet til bogen.

Derudover kunne jeg heller ikke rigtig mærke, at klummerne var skrevet over en forholdsvis lang årrække. Jo, nogle gange kunne jeg da godt fornemme, at der var sket noget nyt i Njors liv, og at hun havde udviklet sig. Men det var ikke noget, der på nogen måde forstyrrede læsningen. Selvom klummerne er skrevet fra 1999-2006, kunne de desuden lige så godt have været skrevet i dag. Mange af dem var i hvert fald stadig meget aktuelle.

Det er vidst efterhånden ved at være et år siden, jeg læste bogen. Og selvom jeg efterhånden har glemt en del af de ting, klummerne handlede om (resten af anmeldelsen er skrevet lige efter, jeg læste bogen), så tænker jeg ret ofte på bogen. Der er nemlig alligevel et eller andet, der sidder fast – og jeg husker tilbage på den med stor glæde.

Jeg kan virkelig anbefale bogen, og især hvis man bare gerne vil læse noget let og sjovt.