Titel: “Eleanor og Park”
Forfatter(e): Rainbow Rowell
Serie: –
Sideantal: 309
Forlag: Gads Forlag
Udgivet: 4.3.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar.

Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og og sine hullede bukser fyldt med sikkerhedsnåle.

Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Han er også udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Og snart sidder de sammen hver dag. De synker længere og længere ned i sæderne, og langsomt begynder de at udveksle kassettebånd, tegneserier og blikke. Men den første kærlighed kan være skrøbelig, især når den trues udefra.

Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division – og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket.

Jeg har hørt så meget godt om denne bog, men alligevel har jeg ikke fået den læst før nu. Nok til dels fordi, jeg har været bange for at blive skuffet, og fordi jeg ikke har været helt vild med, at den foregår i 80’erne. Et årti jeg ikke rigtig er knyttet til på nogen måde, og dermed også har svært ved at relatere til.

Bogen skuffede mig dog på ingen måder, og det var slet ikke noget problem, at den foregår i 80’erne. Faktisk var jeg virkelig overrasket over, hvor begejstret jeg blev for den, og at den ligefrem kunne komme op og indtage en plads, som en af mine yndlingsbøger. For det har den virkelig!

Alle tankerne og følelserne omkring den første forelskelse er skrevet fuldstændig perfekt. Det er let at relatere til, og i det hele taget synes jeg, det er skrevet så ægte. De fleste af tingene kunne i hvert fald være skrevet direkte ud fra, hvordan jeg selv havde det ved den første (rigtige) forelskelse.

“Jeg vil gerne have, at alle møder dig. Du er min yndlingsperson i hele verden.”

Jeg elsker virkelig både Eleanor og Park. De er begge helt perfekte karakterer. Eleanor er til tider lidt irriterende, idet hun misforstår mange af de ting, Park siger. Men samtidig kunne hun ikke have været anderledes. Jeg tror i hvert fald, de fleste piger kan nikke genkendende til, at de nok selv var/er sådan. Park kan jeg ikke rigtig sige så meget om. Han er bare helt perfekt.

Selve historien og handlingen fungerer rigtig godt. Selvom der foregår en del, og der er mange små episoder, så synes jeg generelt, der er en rigtig god rød tråd. Igennem bogen kan man tydeligt mærke, den lægger op til et eller andet uundgåeligt, men jeg synes alligevel, det er rigtig godt skrevet.

Bogens sprog er så let og flydende. Det er virkelig en fornøjelse at læse. Synsvinklen skifter mellem Eleanor og Park, hvilket jeg synes, fungerer helt perfekt. Jeg elsker at man får deres begges oplevelser, tanker og følelser. Og selvom synsvinklerne nogle gange overlapper og fortæller om den samme episode, så bliver det aldrig kedeligt.

Som sagt er det straks blevet en yndlingsbog, og jeg er sikker på, der ikke går længe inden, jeg bliver nødt til at genlæse den. Jeg tror virkelig ikke, jeg kan lade være.

Den er så fantastisk, så fin, så ægte! Læs den!

Forresten fik den mig til at græde, hvilket ikke er sket siden jeg læste Harry Potter og Halvblodsprinsen for første gang for (efterhånden) en del år siden. Den rørte mig simpelthen bare så meget!