“Mareridt & Myrekryb #3” af Nick Clausen

4. september 2017 | Simone Hagemann

Titel: “Mareridt & Myrekryb #3” / Forfatter(e): Nick Clausen / Serie: Mareridt & Myrekryb #3 / Sideantal: 248 / Forlag: Facet / Udgivet: 1.9.2017 / Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Historier som lusker – historier som rusker.

Historier som støder – historier som bløder.

Historier som snerrer – historier som skærer.

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Clausens udgivelser er efterhånden nogle, jeg kun kan se frem til med glæde; og denne var ingen undtagelse. Jeg frygtede dog en smule, at jeg ville blive lidt skuffet over mængden af uhygge, da jeg jo var det i den forrige bog. Det var derfor skønt at se, at Nick bestemt har oppet sig på dette punkt i denne samling. Her er der i hvert fald på ingen måde sparet på hverken uhygge, spænding eller creepiness. Den gav mig dermed både mareridt og myrekryb, hvilket jo er lige netop det, som jeg havde håbet på.

Novellerne i denne samling var rigtig godt udtænkt, og de fleste passede også ret godt sammen. Faktisk tror jeg kun, der var én enkelt (Evig sne), som jeg ikke helt følte passede ind. Og det var bestemt ikke fordi, denne var dårlig. Jeg følte bare, den havde en lidt anden stemning til sig, end de andre noveller havde. Det var derfor også en novelle, som jeg egentlig gerne ville havde set som værende en fuld bog; det tror jeg nemlig, den havde været perfekt til.

Jeg var desuden ikke helt så vild med Et liv for en idé og Mareridt. De var egentlig begge to fine nok, men jeg synes, de haltede lidt i forhold til de andre noveller i samlingen. Det var dog mest Mareridt, som jeg ikke var super glad for. Den kom nemlig mest bare til at føles flad for mig. Jeg blev nemlig hverken fanget eller skræmt af den, og jeg var derfor lidt ligeglad med den. Til gengæld var der også historier, jeg virkelig elskede. Jeg var f.eks. helt vild med Myrekryb og Ekkohuset, som sjovt nok også begge var nogle, som jeg ville elske at se på det store lærred. De var nemlig skrevet ret filmisk, og jeg så dem derfor også tydeligt som en lille minifilm under læsningen. Samtidig var de også begge både rigtig godt udtænkt men også meget veludførte.

“Mareridt & Myrekryb #3” var altså rigtig god læsning – også selvom novellerne ødelagde min nattesøvn i flere dage efter endt læsning. For sådan skal det jo helst være med gyserhistorier.

“Skyggernes spil” af Mette Bundgaard Laursen

28. maj 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Skyggernes spil”
Forfatter(e): Mette Bundgaard Laursen
Serie: Caldera #2
Sideantal: 296
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 12.5.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Kate tager med Noah til Caldera. Ifølge Profetien er det kun hende, der har kraften til at fordrive den onde Naphal og skabe fred i galaksen. Hun går derfor i gang med at træne, så hun kan blive den superhelt, de alle sammen håber, hun er. Superkræfterne er dog ikke sådan lige at lokke frem, og Kate er på nippet til at opgive det hele. Men så bliver hun kidnappet af Naphal.

Jeg var både virkelig begejstret og ret irriteret på denne bog. Overordnet kunne jeg virkelig godt lide historien, også selvom den virkede en smule kliché. Og det var på ingen måder det, der trak læseoplevelsen ned for mig – det var derimod personerne.

Bogen holder sig stadig til i store træk at være en kærlighedshistorie med et twist af sci-fi. Dog bliver sci-fi delen en smule større i denne, og man får en smule mere information om universet, hvilket jeg virkelig godt kunne lide. Faktisk ville jeg næsten have ønsket, der var mere om universet, da det virker til at være ret godt udtænkt. Men når det er sagt, så var jeg altså også vild med kærlighedsdelen af denne bog.

Af personer må jeg indrømme, at de tre ’hovedpersoner’ alle irritererede mig til tider. Noah havde jeg dog især meget svært ved i denne bog! Jeg forelskede mig ellers ret meget i ham i den første, men i denne er han bare alt for krævende og dum over for Kate. Han lytter slet ikke til hende, og ignorerer stort set alt hun siger. Desuden skulle han forestille at være bekymret for Kate, da hun bliver kidnappet, men alligevel prøver han ikke at redde hende. Mht. Kate elskede jeg, at hun sagde fra, og at hun gjorde lidt, som hun havde lyst til. Alligevel virkede hun bare træls nogle gange – dog på ingen måder ligeså meget som Noah. Naphal kunne jeg faktisk virkelig godt lide, men han virkede simpelthen alt for sød til at skulle være superskurk. Når han bliver beskrevet, og man lærer ham bedre at kende, har jeg virkelig svært ved at se, hvordan han nogensinde har kunnet være så ond. Hvilket irriterede mig en del gennem bogen. For selvom han selvfølgelig kan udvikle sig, så virkede det til tider lidt vagt.

Bogens sprog irriterede mig også nogle steder. Overordnet var det dog fint, og passede stadig godt til den ’lette’ kærlighedshistorie, som bogen nu engang er. Det flød godt, og jeg lagde ikke så meget mærke til det under læsningen, hvilket passede mig fint. Dog var der nogle steder, hvor formuleringerne virkelig bare lød alt for mærkelige, og hvor jeg slet ikke kunne tage det seriøst.

Alt i alt var det altså en okay læseoplevelse, og det kan virkelig anbefales, at man læser bogen, hvis man kunne lide den første. Historien fejler nemlig ikke noget, og det vil næsten være synd at gå glip af slutningen på trilogien ved ikke at fortsætte læsningen. Og jeg påbegyndte da også straks den tredje og sidste bog, da jeg havde læst den sidste side i denne.

“Profetiens kald” af Mette Bundgaard Laursen

13. maj 201427. maj 2015 | Simone Hagemann

Titel: “Profetiens kald”
Forfatter(e): Mette Bundgaard Laursen
Serie: Caldera #1
Sideantal: 296
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 12.5.2014
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Da 17-årige Kate møder Noah første gang, ved hun ikke, at han er en prins fra en fremmed galakse. Hun ved heller ikke, at et orakel har udpeget lige netop hende som Noahs udkårne, der skal følge med ham hjem til Caldera for at bekæmpe den onde Naphal.

Faktisk er Noah ikke lige Kates kop te, hvis hun skal være helt ærlig, og Noah må snart indse, at hans opgave om at vinde Kates hjerte er langt sværere, end han havde regnet med.

Jeg ved virkelig ikke, hvad der skete. Jeg havde lige sat mig til at læse, og pludselig var der ikke flere sider tilbage. Eller sådan føltes det i hvert fald! Jeg havde ikke de store forventninger til selve bogens handling, og glædede mig egentlig bare til at se, hvad det hele gik ud på, og hvad jeg ville synes om den. Og jeg er ret glad for, jeg gik ind til den med denne indstilling – jeg var i hvert fald meget begejstret for bogen.

Bogen er en kærlighedsroman, og ikke sci-fi som coveret og bagsideteksten ligger lidt op til. Bogen bærer dog elementer af sci-fi, hvilket jeg ret godt kunne lide. Men mest af alt kunne jeg virkelig godt lide selve bogens historie, og jeg synes kærlighedsfortællingen var virkelig god.

Bogen har altså heller ikke den vildeste handling, og minder nok mest af alt om en forholdsvis normal contemporary romance. Men bogen blev på ingen måde kedeligere af den grund, og jeg synes virkelig, hele handlingen fungerede rigtig godt. Jeg nød i hvert fald læsningen af den hele vejen igennem!

Kate er præcis som enhver anden teenager på 17-18 år med de helt samme ’kriser’, bekymringer og drengeproblemer. Og hun virker virkelig ægte! Jeg sad i hvert fald ofte, og levede mig fuldstændig ind i hendes sted, og glemte alt om at det ikke var mine egne oplevelser. For sådan føltes det virkelig til tider. Godt nok er hun også lidt dum og fraværende til tider, men det føler jeg alligevel, passede meget godt til hende, og det sted i livet hun er.

Noah er virkelig helt perfekt beskrevet, og i det hele taget er han en skøn karakter. Han er meget forbløffet over flere forskellige ting på jorden, og sarkasme forstår han intet af, hvilket bare fungererede så godt! Selvom han har fået undervisning om jorden, så vil der jo altid være ting, man bliver nødt til selv at opleve, før man fuldt ud forstår disse; uanset om man er en prins fra en anden galakse, eller bare en ’almindelig’ udvekslingsstudent fra England. Derudover var han bare virkelig sød, og helt umulig ikke at holde af.

Bogens sprog var som sådan ikke noget specielt, og ikke noget jeg som sådan lagde så meget mærke til under min læsning. Altså det flød rigtig godt, og bogen er skrevet i en let og god tone. Desuden synes jeg, det danske sprog var brugt rigtig godt, og jeg sad på intet tidspunkt og følte, at sproget blev for kunstigt eller for kluntet. Sproget er altså i min mening helt perfekt til bogen, og lader handlingen og personerne være det vigtige.

Alt i alt var jeg ret vild med bogen, og der er ingen tvivl om, at jeg med det samme begynder på den næste bog i trilogien. Jeg må nemlig virkelig bare vide, hvad der kommer til at ske! Jeg vil virkelig gerne anbefale bogen til folk, som har brug for en let læselig kærlighedsbog. Man skal bare ikke gå ind til den med forventningen om, at læse en sci-fi roman, for så er jeg overbevist om, man bliver skuffet.