Titel: ”Sorgens dæmoner”
Forfatter(e): Maria Kjær-Madsen
Serie: Serien om Luna og Jepsen #1
Sideantal: 377
Forlag: Forlaget Valeta
Udgivet: 11.11.2011
Læst på: Dansk
Forestil dig at en utrættelig og kynisk drabsmand hærger Danmark.
Forestil dig at denne drabsmand kan slå til hvor og når som helst.
Forestil dig at han hverken kan ses eller høres.
Forestil dig at du er en del af denne historie.
Romanen Sorgens dæmoner er en snigende og medrivende fortælling om en beregnende og nådesløs ondskab, der lurer i mørket.
Jeg har længe ville læse denne bog, da jeg kender forfatteren bag, og derfor har kunne følge med i forløbet med at skrive den. Desuden foregår bogen hovedsageligt i Svendborg og omegn, hvor jeg selv bor. Journalisten Luna, som er hovedpersonen, arbejder på Fyns Amts Avis, som jeg også har en del kendskab til eftersom min far arbejder der, og at jeg selv har været ung-rapporter for dem. Det at jeg kender områderne, og de forskellige steder gør, at det bliver endnu mere spændende at læse, da jeg kan se omgivelserne for mig.
Jeg må indrømme, at jeg synes bogen startede lidt for langsomt op. Bogen starter godt nok op med et mord, men alligevel føles det som om, der lige går lidt tid, før den kommer ordentligt i gang. Samtidig var jeg virkelig træt af hovedpersonen i starten – jeg synes virkelig hun var både kedelig og meget irriterende. Dette ændrede sig dog, jo længere jeg kom ind i bogen. Det endte faktisk med, at jeg blev rigtig glad for hovedpersonen, og gerne ville have læst meget mere om hendes liv. I takt med at jeg blev gladere for hovedpersonen, synes jeg også bogen gik lidt mere i gang, og blev mere spændende. Den blev i hvert fald så spændende, at jeg ikke kunne lægge den fra mig igen – jeg blev simpelthen nødt til at vide, hvad der nu ville ske, og hvem der var morderens næste offer.
Bogen er inddelt i kapitler efter dagene, og da bogen foregår over en uge, er der 7 kapitler – altså et for hver dag. Samtidig er der en side før hvert nyt kapitel, hvor det er morderen der fortæller nogle ting. Desuden er der små inddelinger inde i selve kapitlerne, sådan så man tydeligt kan se, når der bliver skiftet synsvinkel. Jeg synes sådan set at selve inddelingen, specielt dem inde i selve kapitlerne, fungere rigtig godt, og er med til at gøre læsningen let og overskuelig. Dog synes jeg ikke siderne hvor morderen fortæller, fungerer særlig godt. Altså det er skrevet udmærket, og det gør da også sådan, at man får nogle vigtige oplysninger, men jeg synes bare godt det kunne være udeladt.
