Jeg ser virkelig mange serier, så det er ret svært at vælge. Men hvis jeg nu skal tage udgangspunkt i de serier, som jeg rent faktisk ejer nogle af sæsonerne fra (hvorfor skal serier være så dyre i DK?), må det nok være en af de her to.
Der mangler så lige sæson 1 af Grey’s Anatomy, men den tror jeg pt. ligger i en flyttekasse, så den kunne jeg ikke lige finde. Begge serier er nogle, som jeg virkelig elsker, og som jeg kan se igen og igen. Desuden sidder/sad (der er pause i øjeblikket) jeg trofast hver uge og ventede på nye afsnit af Grey’s Anatomy. For det er jo umuligt at vente på, at de kommer på dansk TV. Supernatural mangler jeg at få set både sæson 7 og 8, da jeg ser den med min kæreste, og vi gerne ville vente, til vi havde ordentlig tid til at se den. Men mon ikke det bliver meget snart, nu når vi begge snart har ferie. Det håber jeg i hvert fald på 🙂
Af andre serier vil jeg gerne anbefale følgende, som er nogle jeg selv er ret vild med:
- 2 Broke girls
- Bones
- Desperate Housewives
- Dexter
- Friends
- Fringe
- Homeland
- How I met your mother
- Lost
- Sex and the City
Hvilken serie er din yndlings, og har du nogle, du vil anbefale? Jeg kan altid bruge nye forslag til gode serier 🙂