I dag udkommer Skyggernes bog af Haidi Wigger Klaris, og i den forbindelse spurgte jeg Haidi, om hun ville skrive et gæsteindlæg til bloggen, og det ville hun heldigvis meget gerne. Jeg gav hende fuldstændig frie tøjler, og i nedenstående gæsteindlæg kan i derfor både læse lidt om, hvordan Haidi kom igang med at skrive, hvordan Skyggernes bog blev født, og hvilke gode råd hun har til kommende forfattere.

Haidi, ordet er dit!

Min kærlighed til bøger startede lige så snart læsekoden var blevet knækket, og derefter slæbte jeg stakkevis af bøger med hjem fra det lokale bibliotek. Da jeg endelig blev gammel nok, meldte jeg mig ind i en bogklub, og jeg har faktisk stadig de to første bøger, jeg købte: Eksperimentet af Dean Koontz og Stemmer fra fortiden af Barbara Erskine.

De fleste bøger jeg læser præger mig i større eller mindre grad, og det har faktisk givet mig en underlig vane: Hvis jeg oplever noget, som får mig til at tænke på en bestemt scene i en af mine bøger, hiver jeg den ned fra reolen ved først givne lejlighed, slår op på scenen og begynder at læse. Når jeg så ikke gider at læse mere, bliver bogen klappet sammen og sat på plads. For år tilbage kunne jeg også finde på at sætte vækkeuret til at ringe meget tidligere end hvad, der egentlig var behov for, bare så jeg lige havde tid til at læse en times tid om morgenen, inden jeg skulle på arbejde. Den vane har jeg dog for længst skilt mig af med.

I modsætning til mange andre forfattere har jeg ikke altid drømt om at blive forfatter. Selvom jeg i løbet af teenagealderen skrev små historier, opstod selve forfatterdrømmen først da jeg gik hjemme på barsel i 2001. Når min datter sov middagslur, satte jeg mig ned og skrev. Det resulterede i et manuskript, som jeg temmelig optimistisk indsendte til et af de største forlag i Danmark. Selvom det ikke blev antaget, blev jeg alligevel opfordret til at skrive videre. Jonglering mellem familie- og arbejdsliv satte dog skrivningen på hold, og der skulle gå næsten ti år, inden jeg hev manuskriptet frem igen. Grundlæggende syntes jeg stadig at historiens kerne var god, men der var ingen tvivl om, at det trængte til en gennemgribende omskrivning. Efter at have skrevet det om, indsendte jeg manuskriptet endnu en gang til et forlag, desværre med samme skuffende resultat. Det var på det tidspunkt, jeg besluttede mig for at få hjælp til at komme videre med drømmen. I 2012 tilmeldte jeg mig et skrivekursus, som gav mig nogle virkelig gode værktøjer. Endnu en gang tilrettede jeg manuskriptet og sendte det afsted til et nyt forlag, blot med samme resultat som de forrige gange. Afslaget gjorde mig denne gang så skuffet og irriteret, at jeg startede på en ny historie, som endte med at blive til Skyggernes Bog. Alt i alt er der gået 14 år fra drømmen spirede, til jeg stod med min trykte bog i hænderne.

Jeg begyndte at skrive på Skyggernes Bog i sensommeren 2013, og der er mange, som har spurgt mig om, hvordan jeg fandt på historien. Det startede faktisk med, at min guddatter på et tidspunkt gik på efterskole. Jeg fik lyst til at skrive en historie som foregik i sådan et miljø, men da jeg gerne ville flette lidt spøgeri ind i den, besluttede jeg mig for at det skulle være en kostskole, hvor den tidligere herregårdsfrue gik igen. Som tiden gik og historien tog om sig, besluttede jeg mig til sidst for at splitte den op i to bind og fandt på et serienavn, som senere hen blev lavet om til Dæmonherskerens Arving. På det tidspunkt havde jeg ingen anelse om, at jeg faktisk ville ende med at skrive et tredje bind og dermed ende med en trilogi. Råmaterialet til bind tre blev skrevet færdig i sensommeren 2014. Alle tre bind har været læst igennem af flere betalæsere. Nogle læser per kapitel, mens andre læser historien som helhed. Nogle er på alder med mig selv, mens andre er teenagere. Nogle er vilde med fantasy, mens andre blot er interesseret i en god læseoplevelse. Alt i alt har det vist sig at være nogle gode kombinationer, da de tilsammen er kommet helt ud i krogene af min historie. Da jeg var klar til at indsende manuskriptet til Skyggernes Bog, var jeg ikke i tvivl om, hvilket forlag jeg allerhelst ville antages hos. De fleste af mine fantasybøger på dansk er udgivet af Tellerup, og jeg krydsede derfor fingre for, at min egen historie ville ende med at være prydet med en lille ræv. Knap en måned efter jeg havde indsendt manuskriptet, gik drømmen i opfyldelse, da Louise Tellerup ringede til mig en fredag eftermiddag. Vi havde en lang snak, og der gik faktisk en rum tid, inden det gik op for mig at jeg var kommet igennem nåleøjet.

Selvom jeg godt vidste at der måtte være meget arbejde forbundet med at transformere et råt manuskript til en trykt bog, havde jeg alligevel ikke forestillet mig, hvor meget tid og energi der bliver lagt i processen. Både forlag og forfatter bruger rigtig meget tid på at finpudse historien, skrive en bagsidetekst der fanger essensen af historie uden at afsløre for meget og ikke mindst lave en smuk forside. Og når så bogen kommer tilbage fra tryk, og man for første gang ser den, så er man lige ved at tude af stolthed.

Da flere har spurgt, har jeg nedenfor skrevet, hvad man kan gøre, hvis man selv bærer rundt på en forfatterdrøm. Det er nogle råd som jeg selv har fulgt:

• Giv aldrig op! Hvis det er det du drømmer om, så bliv ved. Det tog mig 14 år, men det lykkedes.
• Læs rigtig meget og skriv rigtig meget. Udforsk de forskellige genrer. Hvis der er en bestemt genre du brænder for, så start med at skrive inden for den. Jeg er håbløst forelsket i historier, der indeholder paranormal kærlighed. Selv her i 40’erne er jeg stadig vild med den genre, og derfor er det også det, jeg valgte at skrive om.
• Find nogle personer som gerne vil læse dine historie og give dig ærlig og brugbar feedback. Disse personer er dine betalæsere. Vær forberedt på at tage imod konstruktiv kritik og husk, at det er med til at gøre din tekst endnu bedre. Det kan være svært at forholde sig objektivt til sin egen historie, da man jo kender hele plottet og nøjagtigt ved hvorfor personerne reagerer, som de gør. Der findes flere skrivegrupper og forfatterkurser. Måske kan du få glæde af at dele din passion for at skrive med andre? Da min forfatterdrøm spirede var internettet dårligt begyndt at blive brugt, som man gør det nu, og det var ikke lige så nemt at komme i kontakt med andre skriveinteresseret. Hvis ikke du har lyst til at dele dine historier med fremmede personer, så spørg nogen i din omgangskreds om de har lyst til at læse din tekst igennem og fortælle, hvad de synes.
• Fortæl verden, at du gerne vil være forfatter. Det kan godt være, at der vil være nogle, som kigger lidt underligt på dig, men det skal du ikke tage dig af. Jeg fortalte familie, venner og arbejdskolleger om min drøm, og så virkede det pludselig ’lovligt’ at drømme om at blive forfatter. Jeg endte med at oprette en hjemmeside samt en forfatterside på Facebook, hvor jeg skrev om mig selv, min drøm og hvad jeg gjorde for at forfølge den. I starten var det kun familie og venner, som fulgte med i opdateringerne. Lidt efter lidt begyndte mine kolleger at følge med i, hvad jeg lavede i fritiden, og pludselig var der fremmede mennesker, som kom med opmuntrende kommentarer. Det gav mig energi, at der var nogle, som troede på mig. Måske kan det også hjælpe dig?
• Du kan også følge din yndlingsforfattere på fx Facebook. De fleste har efterhånden en side derinde. Man kan lære meget af deres opdateringer. Jeg fulgte flere af Tellerups forfattere derinde, og spurgte dem også til råds. Jeg har endnu ikke mødt en forfatter, som ikke har lyst til at svare på spørgsmål og give råd.

Har I læst Skyggernes bog? Hvis ikke kan jeg anbefale den varmt – jeg elskede den i hvert fald meget. Læs min anmeldelse af den her. Har I yderligere spørgsmål til Haidi? Hvis I har, så er I meget velkommene til at skrive dem i kommentarfeltet – og så vil hun besvare dem hurtigst muligt.