[youtube http://www.youtube.com/watch?v=E3BuoKBwLvs]

Dette produkt er sendt til anmeldelse.

Først skal der lige lyde en stor tak til min dejlige kæreste, som har skrevet nedenstående anmeldelse. Jeg glæder mig selv til at prøve det, men det kan desværre først blive, når SRP-ræset er ovre i morgen eftermiddag, og jeg synes I skulle have anmeldelsen før, så der var en mulighed for, at I evt. kunne nå at købe det som julegave.

Wonderbook: Book of Spells er et spil der omhandler den såkaldte Book of Spells, som er skrevet af den fiktive heks Miranda Goshawk fra Harry Potter universet. Og lad mig starte ud med at sige, at jeg har en del blandede følelser omkring spillet, men det kan I læse mere omkring længere nede.

Udstyr
Det udstyr man skal bruge til Book of Spells, er selvfølgelig en Ps3, et Playstation Eye Camera og en Playstation Move Controller. Det skal man lige huske at være OBS på, når man køber spillet, da det ikke medfølger. Derudover kræver spillet til tider, at man har lidt armplads, så man ikke lige pludselig får basket en dyr vase på gulvet, eller slået en anden idet man kaster en besværgelse.

Nå ja, det vigtigste udstyr er dog nok selve Wonderbook’en . Det er en fysisk bog du sidder og bladrer i. Den har 12 sider, som hver har en unik billedkode, der læses af kameraet. Det giver også en unik følelse, da man udover en Ps3 Move Controller, også har en fysisk bog, man kan sidde med, og vende og dreje som man lyster.

Video og billede
Det bringer mig videre til billedsiden af Wonderbook: Book of Spells, som jeg ikke kan rose nok. Wonderbook benytter sig af Augmented Reality ved hjælp af bogen og kameraet. Det vil sige, at der lige pludselig kan poppe et græskar ud af bogen på skærmen, og så kan du sidde med den fysiske Wonderbook og dreje den rundt, mens du så har mulighed for at se græskarret fra andre vinkler. Hvis det ikke lyder så fedt at stirre på et græskar fra forskellige vinkler, så glæd dig – Der kommer en hel del ting, hvor du vil sidde og køre bogen rundt og rundt, fordi det bare ser så fantastisk ud på skærmen.
Hvis der skal bringes noget knapt så positivt frem her, er det nok at den fysiske Wonderbook er knap så magisk at kigge på – Den er ærlig talt ret kedelig med sit lyseblå tema, men det gør så også at den stråler ekstra på skærmen. Det er dog en mindre detalje, som ikke holder en tilbage.

Lyd og oversættelse
Lydsiden af Book of Spells er også ret god. Musikken har en Harry Potter-stemning over sig, samtidig med at lyden fra de forskellige besværgelser, også er ret lækker for ørerne. Desuden bliver jeg også nødt til at rose den danske stemme og oversættelsen af Book of Spells, da den er en af de bedste, jeg har oplevet længe. Der er ingen jokes, der er dårligt oversat, så de går tabte på dansk, at finde her.

Gameplay
Så til et desværre mere negativt punkt nemlig gameplay og opbygningen af Book of Spells. Bogen er delt op i fem kapitler med to dele i hver. Dette er lavet så det passer med de 12 sider, man har at gøre godt med. I hvert kapitel lærer man fire besværgelser, og skal så klare en ”kapitel opgave”, som inkluderer de fire besværgelser. Det første kapitel fungerer godt, og man følger godt med for at lære de forskellige tegn, man skal tegne med sin Move Controller for at lave besværgelserne. Besværgelserne kommer i to forskellige typer, den ene skal man skyde afsted ved at ”kaste med håndleddet”, mens den anden skal aktiveres ved at trykke ned på en knap.

Men når man har klaret første kapitel, får man dog ikke rigtig brug for de fire besværgelser igen, da der bliver introduceret fire nye besværgelser i næste kapitel, som så skal bruges til dets kapitels opgave. Gameplay bliver derfor meget hurtigt ensformigt, på trods af man får nye besværgelser at lege med. Derfor bliver det en del sjovere, når man oplever, at der f.eks. er blade i bogen, som man skal sidde og børste af sin Wonderbook, eller at bogen er gennemblødt, så man skal holde den på højkant for at vandet løber af osv. Den slags er der flere af, og de løfter indtrykket en del.

En sjov detalje jeg lod mærke til var at ved kapitel 1-2 og vist nok også 3, bliver man opfordret til, at man skal se og høre alt, man kan, mens jeg følte, at jeg næsten blev demotiveret, da jeg oftere hørte ”You can also just skip to the next page if you like”, hvilket man faktisk lidt føler, at man bliver nødt til, da det er så ensformigt.
En anden ting var, at da der bliver introduceret fire nye besværgelser i hvert kapitel, regnede jeg lidt med, at der måske ville komme en stor opgave til sidst, der ville benytte sig af alle besværgelserne, man har lært, men det kommer der desværre aldrig. Man kommer altså kun et par gange til, at skulle bruge en besværgelse, man lærte i første kapitel, men ellers er de bare unødvendige for resten af kapitlerne. Dette virker ret ærgerligt, da jeg synes, det sjoveste i Book of Spells er at regne opgaverne ud, som der så desværre kun er fem af.

Målgruppe
Aldersgrænsen på Book of Spells ligger på 7 år, jeg vil dog mene, at målgruppen mere ligger på omkring 10 år, da jeg synes, det er vigtigt at kunne læse rimelig godt, for at kunne få det optimale ud af spillet. Det består nemlig hovedsageligt af fortællinger. Det meste tekst bliver dog læst op, så de fleste kan forstå det, men jeg tror det er endnu sjovere, hvis man selv kan sidde og følge med i teksten. Jeg vil dog sige, at jeg ikke kun synes, at spillet er til børn. Jo, selve gameplayet egner sig nok bedst til børn, men selve det med, at det benytter sig af “Augumented Reality”, tror jeg også at mange lidt ældre vil finde interessant – jeg gjorde det i hvert fald, og jeg er 20 år. Desuden har spillet også en god humor.

Levetid
Det største minus ved Book of Spells er nok levetiden og genspilningsværdien. Det tog mig 7-8 timer at klare, og det er med alt den leg, jeg lavede, fordi jeg sad og prøvede alle mulige forskellige ting, for at teste hvordan systemet fungerede. Jeg synes dog ikke, spillet har den store genspilningsværdi, for når du har klaret de forskellige kapitler, er der ikke rigtig mere at lave. Du åbner for nogle gåder i løbet af spillet, men det bliver heller ikke til meget mere end det. Jeg kunne dog nok godt finde på, at starte det igen for, at lege med et par besværgelser, men det ville nok ikke være sjovt mere end ti minutter, da der desværre ikke er så meget at lave, når man har klaret det.

Så alt i alt synes jeg, det er et spil, der er værd at prøve, og som har nogle virkelig specielle features heriblandt selve Wonderbook’en, men nok ikke et, som jeg ville tage frem og spille meget mere igen. Desuden kan jeg se et stort potentiale i denne måde at spille på, og så var spillet også ret underholdene i den korte til, jeg synes, jeg kunne bruge på det.