Titel: “Kærlighed for fanden!”
Forfatter(e): Katie Cotugno
Serie: –
Sideantal: 354
Forlag: Carlsen
Udgivet: 5.2.2014
Læst på: Dansk

Før: Reena Montero har været forelsket i Sawyer Legrande, lige så længe hun kan huske – hans grønne øjne, det sandfarvede hår, det skæve, charmerende, selvsikre smil. Men selv om Reena og Sawyer ser hinanden næsten hver dag, har han aldrig lagt mærke til hende, ikke før … De forelsker sig, vildt og besværligt, for bag det selvsikre smil opdager Reena mørkere sider af Sawyer. Og en dag er han væk, uden et ord, og Reene sidder tilbage. Sønderknust. Og gravid.

Efter: Næsten tre år er gået, og Reena har fået en ny kæreste, og hun passer sin skole, sit arbejde og sin datter. Det er ikke det liv, hun havde drømt om, men det er okay. Så en dag, ud af det blå, dukker Sawyer op igen og skaber kaos i alt det, der var lige ved at falde til ro. Reena vil ikke have noget med ham at gøre, men der er tusind spørgsmål og en masse uafklarede følelser …

Jeg havde ret høje forventninger til denne bog, da jeg synes, den lød virkelig god, og som en bog jeg lige var i humør til. Desværre skuffede den mig en del, og det blev slet ikke til den fantastiske læseoplevelse, som jeg både havde håbet og forventet.

Bogen er inddelt i ‘Før’ og ‘Efter’ hvilket ville kunne fungere virkelig godt, desværre synes jeg bare ikke rigtig, det gjorde det i denne bog. Altså jeg kunne godt lide, at der var to forskellige historielinjer, men samtidig følte jeg ret meget, at jeg jo vidste det hele på forhånd. Selvfølgelig vidste jeg ikke hele på forhånd, da jeg også nåede at blive overrasket over handlingen et par gange. Det var dog ikke nok til, at jeg ikke fandt bogen lidt kedelig og alt for langtrukken til tider.

Historien var dog alligevel ret sød, og jeg nødt da også ret meget læsningen af den. Den virkede bare ikke helt så speciel, som jeg nok havde ønsket, og samtidig ville jeg virkelig havde ønsket, at den havde indeholdt en smule flere overraskelser. På den måde tror jeg nemlig, jeg ville have nydt læsningen endnu mere, og samtidig havde fundet bogen en del mindre langtrukken.

Bogens personer var som sådan gode nok. Jeg var lidt træt af dem til tider, og var ikke altid helt enig med hovedpersonens beslutninger, da jeg følte nogle af dem virkelig ikke var specielt godt gennemtænkte – og samtidig ville jeg bare godt have set noget andet ske. Men de var nu alle søde nok, og jeg kunne ret godt lide at læse om dem. Det var dog på ingen måder personer, som efter endt læsning hænger specielt godt fast i min hukommelse.