Top 5: Læseplaner for foråret

Jeg drømmer om blomster, nyudsprungne træer, solskin og forårskys. I det hele taget drømmer jeg om, at foråret snart går sådan rigtig i gang. Jeg elsker nemlig foråret og synes altid, det er med til at gøre mig lidt ekstra glad og fuld af kærlighed. Foråret er dog selvfølgelig også en travl tid (pga. eksaminer), men årstiden indbyder jo derfor bare endnu mere til, at man slapper af med lidt læsning. Det planlægger jeg i hvert fald uden tvivl at gøre. Og gerne på altanen med solbriller for at beskytte mine øjne mod solens stråler, der rammer min bog. Det bliver så godt.

Fordi jeg godt kan lide at lægge planer, så har jeg selvfølgelig udvalgt fem bøger, jeg gerne vil tilbringe forårsdagene i selskab med. Herunder vil jeg fortælle hvilke, og hvorfor lige netop de fem er kommet på min liste. Måske aner i et mønster? Forår indbyder til masser af kærlighed og lethed, og det afspejler sig helt sikkert i mit valg af bøger.

Det er ikke mig, det er dig” af Mhairi McFarlane
Det er virkelig længe siden, jeg har læst en rigtig god chick lit, men det er en genre, jeg tidligere har været virkelig glad for. Og denne lyder til at være den helt perfekte bog til at vende lidt tilbage til genren. Den har derfor også stået på min TBR i ret lang tid, og den skal derfor helt sikkert læses på et tidspunkt i løbet af foråret. Måske endda på en regnvejrsdag? Jeg tror i hvert fald, den ville kunne lyse selv en virkelig kedelig dag op.

Et frækt væddemål” af Jamie McGuire
Dette er vidst ret meget en bog, man enten elsker eller hader. Jeg har derfor også udskudt at læse den virkelig længe. Men den spøger ofte i mine tanker, og jeg heller ret meget til at tro, at jeg vil være én af dem, der elsker den. Eller måske ikke elsker – men i hvert fald nyder den for det, den er. Desuden tænker jeg, at man ikke går helt galt i byen med NA romance i foråret. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den, og se hvad jeg kommer til at synes om den.

I’ll Meet You There” af Heather Demetrios
Denne bog har vidst været på min TBR, før den overhovedet udkom, og har da også stået i min reol ret længe efterhånden. Alligevel har jeg aldrig fået den læst, og det skal der altså gøres noget ved. Bogen lyder nemlig som noget, jeg virkelig vil elske. Desuden har jeg hørt ekstremt godt om den, hvilket bare giver mig endnu mere lyst til endelig at dykke ned i den. Så skal vi ikke lige krydse fingre for, at det sker dette forår?

Slammed” af Colleen Hoover
Jeg startede faktisk allerede på denne i begyndelsen af sommeren sidste år. Men af en eller anden grund kom jeg aldrig længere end én tredjedel ind i den. Og det er på trods af, at jeg virkelig elskede det, jeg fik læst. Jeg elskede både historien, personerne og poesien, og det er derfor ret meget for dårligt, at jeg ikke fik læst den færdig. Desuden vil jeg virkelig gerne videre i Hoovers forfatterskab, og det er jo derfor oplagt at sætte “Slammend” på denne liste.

Tangled” af Emma Chase
Kærlighed og humor – what’s not to like? Det her lyder som en bog, man kun kan have nogle underholdende timer i selskab med. Desuden er den skrevet fra en mands synspunkt, og det tror jeg, kan give et fint lille afbræk fra de andre bøger, jeg læser, hvor det oftest er kvinden, der er i fokus. Ydermere er jeg sikker på, jeg kommer til at flyve igennem den, og det skal man altså heller ikke kimse af. Det er jo så skønt at kunne engang imellem.

Har I nogen bestemte bøger, I gerne vil nå at læse i løbet af foråret?

Nyt i reolen #38

#38I løbet af den sidste måned er jeg blevet beriget med virkelig mange nye skønne bøger. Eller faktisk var det mest først på måneden, hvilket medførte at jeg kom hjem fra en kort ferie hos mine forældre til pakker, der i alt indeholdte 14 bøger. Det er altså ret vildt på lidt over en uges tid. Men der er så også kommet rigtig mange nye bøger i løbet af juni, som jeg længe har glædet mig meget til.

Bøgerne jeg har været så heldig at modtage er en god blanding af lidt bøger, jeg selv har købt til sommerlæsningen, bøger jeg havde vundet og en god bunke anmeldereksemplarer. Udover de bøger jeg viser frem nu, fik jeg jo også en god stak med hjem, da jeg var til Bogbyttemarked – hvilke kan I se her. Og så har jeg faktisk også allerede en god stak bøger, som ligger og venter på mig hjemme hos mine forældre, så I kan sagtens allerede glæde jer til, at der snart bliver vist endnu flere nye bøger frem på bloggen.

Selvom bøgerne kommer fra mange forskellige steder fra, så har de alligevel mindst én ting tilfælles. Udover at jeg har glædet mig meget til de bøger, der lige er udkommet, så er det faktisk stort set alle af bøgerne, som jeg slet ikke kan vente med at læse. De fleste af dem håber jeg derfor også på at få læst i løbet af sommerferien – men mere om det i et indlæg på søndag.

  • Tvivlen af Anna Tood. Anmeldereksemplar fra People’s Press.
  • Blood of my blood af Barry Lyga. Anmeldeksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.
  • I’ll Meet You There af Heather Demetrios.
  • My Life With the Walter Boys af Ali Novak.
  • Moskitoland af David Arnold. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Lola og naboens søn af Stephanie Perkins. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. Anmeldt her. Husk to personer pt. kan vinde den lige her.
  • Forbandede mødom & Forpulede kærlighed af Sarah Engell. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Nattens fucking magi af Leila Sales. Vundet på Deungesord.dk Facebookside.
  • Mit hjerte og andre sorte huller af Jasmine Warga. Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.
  • Sådan opfinder man en pige af Caitlin Moran. Anmeldereksemplar fra Gyldendal.
  • Prodigy af Marie Lu. Anmeldereksemplar fra Carlsen.
  • Vi var løgnere af E. Lockhart. Anmeldereksemplar fra Høst & Søn. Anmeldt her.

Hvilke nye bøger har juni budt på hos jer?