Titel: “Jeg – en nørd”
Forfatter(e): Dennis Jürgensen
Serie: –
Sideantal: 152
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1990
Læst på: Dansk
(Pust) Mit navn er Elmer Guldbrandsen. Jeg er klassens nørd, men det skal snart få en ende. (Gisp) Jeg er altid blevet drillet og holdt udenfor. I folkeskolen stod den på buksevand og linealsmæld. I gymnasiet er jeg blevet ‘accepteret’ fordi de andre skal skrive mine fysikrapporter af. (Støn) De er i færd med at lave et udspekuleret nummer med mig, men jeg har gennemskuet dem. Det er for resten temmelig uhyggeligt. Næsten som om der er magi med i spillet. Det begyndte en forårsdag i konditoriet, hvor jeg … Nårh ja, nu kan du jo selv bedømme. Jeg må videre med træningen …
Jeg har læst denne bog engang før for mange år siden, men jeg havde glemt stort set alt, hvad der skete i den, og havde derfor lyst til at genlæse den. Og det er jeg glad for, jeg gjorde. Bogen overraskede mig nemlig positivt og var faktisk bedre, end jeg huskede den.
Bogens historie var rigtig god. Jeg var virkelig vild med, at det overordnet er en contemporary, men at der samtidig bliver blandet lidt fantasy ind i den – det fungerede nemlig rigtig godt, og var med til at gøre mig ret fanget af historien. Jeg ville nemlig virkelig gerne finde ud af, hvordan det hele egentlig hang sammen. Desuden kunne jeg ret godt lide, hvor meget litteratur betød for bogens historie og hovedperson – det gjorde mig i hvert fald kun endnu mere begejstret.
Elmer var en skøn hovedperson. Han er beskrevet som en perfekt nørd, og jeg følte virkelig, jeg kunne relatere til ham. Desuden synes jeg virkelig, han var helt igennem sej. Han virker overordnet meget tro mod sig selv, men alligevel er han heller ikke bange for, at lytte og tage i mod råd fra andre. Heller ikke selvom dette medføre, at han ændre på sig selv – hans personlighed ændre sig nemlig aldrig, og det er efter min mening det vigtigste.
Bogens sprog virker ret let men alligevel gennemarbejdet. Desuden elskede jeg den humor, som Jürgensen har lagt i sproget; det gjorde nemlig virkelig også sit til, at jeg holdte så meget af bogen. Der var i hvert fald flere sætninger, som fik mig til at grine en del.
