På torsdag d. 7/4 udkommer “Jeg er pilgrim” af Terry Hayes. Det er en bog, jeg personligt kun selv har glædet mig til de sidste par uger, da jeg ganske enkelt ikke rigtig havde opdaget den før. Men til gengæld har jeg så også sukket virkelig meget over ventetiden siden, jeg opdagede bogens eksistens. Jeg læste nemlig bogens første 14 kapitler (‘Del 1’), hvilket I også kan gøre gratis lige her, og de gjorde mig virkelig hooked. Desuden kan man da heller ikke andet end at falde for bogens tagline, som lyder således:
“En krimigåde eskalerer til et nervepirrende, internationalt kapløb for at redde millioner af uskyldige liv.”
Man kan i hvert fald ikke, hvis man som jeg er ret glad for spændingsromaner. Bogen starter desuden ud som værende en krimi, som så udvikler sig til at være en thriller omhandlende et terrorangreb, der vil ramme hele verden. En beskrivelse som lyder både skræmmende, men også super relevant i forhold til hvad der sker i den virkelige verden i øjeblikket.
Synes du bogen lyder bare en smule interessant? Så smut over på bloggens Facebook-side, hvor jeg i øjeblikket udlodder hele to eksemplarer af den. Men skynd dig – konkurrencen slutter nemlig allerede tirsdag eftermiddag. Find konkurrencen her.
Glæder du dig til at læse bogen?