Titel: “Blod på sneen”
Forfatter(e): Jo Nesbø
Serie: Blood on Snow #1
Sideantal: 160
Forlag: Modtryk
Udgivet: 24.4.2015
Læst på: Dansk

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forlaget. 

Olav er lejemorder. Og ensom. Når man lever af at slår folk ihjel, er det ikke let at komme tæt på andre mennesker. 

Nu har han endelig mødt sin drømmekvinde. 

Men der er et problem. Hun er hans chefs kone. Og han er lige blevet hyret til at slå hende ihjel.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af Nesbø. Jeg havde derfor også rigtig store forventninger til denne meget korte bog, men var alligevel også ret bange for at blive skuffet, netop fordi den er så kort, som den er. For ville det rent faktisk være muligt for Nesbø at skrive en helstøbt thriller på kun 160 sider? Efter at have læst den, kan jeg dog sige, at ja, det kunne sagtens lade sig gøre. Endda virkelig godt! Også selvom det på ingen måder er en ‘typisk’ Nesbø bog. Faktisk var den efter min mening meget anderledes end det, som Nesbø har skrevet tidligere.

Bogens historie var ret meget som forventet, men så alligevel overhovedet ikke. Jeg havde forventet, at bogen på en eller anden måde ville indeholde en kærlighedshistorie, men jeg havde på ingen måder forventet, at denne kærlighedshistorie ville være en så stor del af plottet. Desuden var det en forholdsvis stille thriller, som på ingen måder var så hårdkogt, som jeg ellers havde forventet. At mine forventninger ikke blev mødt, var dog ikke som sådan noget, der gjorde noget for min læseoplevelse. Historien var nemlig virkelig god alligevel; også selvom jeg til tider godt kunne havde ønsket en smule mere action.

Jeg følte desuden, det var en smule svært at komme helt ind på bogens personer. Mange af de vigtige bipersoner virkede en smule flade for mig, og selvom jeg godt forstod dem og deres handlinger, så voksede de bare aldrig rigtig på mig. Det var der dog to andre lettere ‘ubetydelige’ bipersoner, der gjorde – hvilket jeg elskede. Men det var lidt synd, det ikke var de personer, som man så mest til. Når det er sagt, så elskede jeg dog Olav. Han var nemlig virkelig godt beskrevet, og jeg følte fuldstændig, jeg kom ind under huden på ham. Han er en meget sarkastisk person, hvilket fungerede rigtig godt, og gjorde ham virkelig levende for mig.

Bogens sprog er fantastisk. For det første er der en underliggende humor gennem hele bogen, som virkelig fungerede så perfekt, og gjorde at jeg faktisk grinede højlydt et par gange. For det andet er bogen skrevet på en ret fin og poetisk måde, som jeg aldrig ville have tænkt kunne passe til en thriller, men det gjorde det virkelig. Især fordi det var gjort på en sådan måde, at sproget alligevel aldrig var det, som var det vigtigste; det tillod nemlig alligevel historien at stå stærkt frem.

Alt i alt endnu en virkelig skøn læseoplevelse fra Nesbø, og jeg kan slet ikke vente på at læse den næste bog i serien. For selvom jeg ikke som sådan har en klar idé om, hvad den vil komme til at omhandle, så er jeg sikker på, den nok skal være virkelig god.